Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

zolgensma

 

Rigshospitalet har for første gang i Skandinavien behandlet et barn med Zolgensma – en banebrydende genbehandling, der med en enkelt indsprøjtning forventes at stoppe udviklingen af den dødelige sygdom spinal muskelatrofi 1..

 

En enkelt indsprøjtning på Rigshospitalet den 14. juli kan have ændret et barns sygdomsudvikling for altid. Det ene stik er en ny form for behandling af muskelsvindssygdommen spinal muskelatrofi type 1, der medførerlangsom lammelse af kroppens muskler og uden behandling død i løbet af de første to leveår. Med stikket ikke bare overlever barnet, men der er mulighed for udvikling af motorik og ingen behov for yderligere behandlinger.
 
Spinal muskelatrofi er en arvelig sygdom, som skyldes en genfejl, der bremser produktionen af et bestemt protein i kroppen. Den nye medicin er en genterapi, hvor barnet får sprøjtet en ufarlig virus ind i kroppen, der indeholder et gen, som deponeres i barnets krop. Genet får derefter barnets krop til selv at producere proteinet, og dermed bremses sygdommens udvikling. Når medicinen er givet, mister barnet således ikke længere muskelkraft. I de fleste tilfælde betyder behandlingen også, at barnet vil kunne opnå funktioner som for eksempel at holde sit hoved selv, bevæge hånden og at kunne sidde uden hjælp. Det er ellers funktioner, som børn med spinal muskelatrofi typisk mister hurtigt, hvis sygdommen ikke bremses. 

 

Sygeplejerske Trine Just Mathiesen var med til at give den første zolgensma-behandling, som tog over en time. 

Det er første gang i Skandinavien, at man tager denne type genterapi tages i brug. Overlæge Peter Born, som er ansvarlig for behandlingen af børn med spinal muskelatrofi, forventer, at man kommer til at se flere behandlinger af samme slags fremover.
 
- Spinal muskelatrofi er et af de områder, der er længst fremme, hvad angår genterapi. Det er en revolutionerende behandlingsform, som jeg tror, at vi inden for kort tid vil se taget i brug på mange andre sygdomsområder så som blodsygdomme, stofskiftesygdomme og muskelsygdomme, forklarer han.
 
Sygdomme i nerveceller er velegnede til behandling med genterapi, fordi cellerne ikke skiftes ud, som celler i andre organer, og effekten kan derfor vare hele livet. 
 
Hidtil har det eneste behandlingstilbud været medicinen Spinraza, som patienten skal have hver fjerde måned hele livet. Spinraza gives som en indsprøjtning i  rygmarvskanalen. Med den nye Zolgensma-behandling skal barnet kun have en enkelt injektion for at få en forhåbentlig livslang virkning.
 
Børnene følges systematisk for at vurdere bivirkninger og effekt af behandlingen. Zolgensma er blevet godkendt af det Europæiske Medicinagentur, EMA, på baggrund af små undersøgelser og forholdsvis kort opfølgningstid. Det er derfor vigtigt at løbende samle informationer for at lære mere om behandlingsrespons. Behandlingen er ikke godkendt til alle børn, men kan som udgangspunkt gives til børn med spinal muskelatrofi type 1, som er under seks måneder, og som ikke er i permanent ventilationsbehandling mere end 16 timer i døgnet. Zolgensma kan også gives til spædbørn, der er født med sygdommen, men endnu ikke har haft symptomer.
 

Banebrydende behandlinger 

De seneste år er flere banebrydende og kostbare genbehandlinger taget i brug på Rigshospitalet:
  • Spinraza: den første type genetiske behandling rettet mod visse børn med spinal muskelantrofi blev godkendt som behandling i 2018.
  • Luxturna: en genterapi, der behandler en sjælden arvelig øjensygdom, som uden behandling betyder, at patienten bliver blind. Luxturna blev godkendt til brug i Danmark i 2020. 
  • Zolgensma: blev i maj 2021 godkendt af Medicinrådet som standardbehandling for visse børn med spinal muskelatrofi type I, den mest alvorlige form for sygdommen. Zolgensma er en kostbar engangsbehandling, men omkostningerne udjævner sig med de andre behandlinger i løbet af en årrække. 

I Region Hovedstaden finansieres medicinomkostninger ved at regionen dækker 80 %, mens de 20% betales af hospitalerne. På Rigshospitalet betaler hospitalet 15% af medicinomkostninger som fælles udgift, mens den enkelte afdeling betaler 5%.  

 

 


14. juli i år blev et barns liv ændret for altid. Barnet fik, hvad nogle kalder verdens måske nok dyreste medicin, indsprøjtet i sin lille krop på Rigshospitalet i København.
Dermed kan barnet sandsynligvis se frem til et liv uden lammelser af kroppens muskler.
Nyheden er netop bragt i Rigshospitalets medarbejdermagasin, Indenrigs.
»Det er en revolutionerende behandlingsform,« siger overlæge Peter Born til magasinet.

Vi er vrede og skuffede over det danske system, fordi man ikke lytter til vores læge, som anbefaler behandlingen.
Rikke Schou, mor til Olivia på to år

Behandlingen, såkaldt Zolgensma, der kan hjælpe alvorligt syge børn til et bedre liv, koster svimlende 14,5 millioner kroner for én behandling.
Til gengæld kan behandlingen så vare hele livet, modsat eksisterende behandling, der skal gives tre gange årligt og gives med en nål gennem rygmarven.
Imens barnets forældre nu kan glæde sig over, at deres barn har fået den nye behandling, må en anden familie bestående af mor, far og Olivia se til fra sidelinjen.
Toårige Olivia har præcis samme sygdom som barnet, såkaldt spinal muskelatrofi type 1, der for bare fire år siden var en dødbringende diagnose at få, fordi der ikke fandtes behandling mod den alvorlige grad af sygdommen.

 

Men på trods af at overlæge Peter Born anbefaler medicinen også til Olivia, har hun og en række andre børn fået afslag på at få lov til at få Zolgensma.
Olivia er nemlig allerede velbehandlet med lægemidlet Spinraza, lyder argumentationen fra Taskforce for Rationel Medicinanvendelse, der står bag de afslag, som Olivia og andre børn har modtaget.
Olivias forældre står uforstående over for beslutningen, som de forgæves har forsøgt at anke.
»Vi vil gerne klage, fordi Olivias læge har anbefalet behandlingen. Han vurderer, at de risici, der er forbundet med Zolgensma, er færre end ved de risici, der er ved den medicin, Spinraza, som hun får i dag. Desuden vil vi gerne undgå, at hun skal i narkose, når hun bliver ældre og skal have sin behandling. Det er ifølge vores læge også forbundet med større risiko, når en patient med svækket lungekapacitet skal i fuld narkose,« siger Rikke Schou, mor til Olivia.

<img src="https://bt.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_1240/image/171/1715938/23850170-olivia2.jpg" class="lazy" width="" height="" alt="Hver morgen skal Olivia bruge en såkaldt cpap-maskine, cirka fem minutter. Den hjælper med at løsne slim, så det ikke sætter sig og bliver til en lungebetændelse. Foto: Privat. ">
Hver morgen skal Olivia bruge en såkaldt cpap-maskine, cirka fem minutter. Den...
Vis mere
<figcaption class="image-caption"> Hver morgen skal Olivia bruge en såkaldt cpap-maskine, cirka fem minutter. Den hjælper med at løsne slim, så det ikke sætter sig og bliver til en lungebetændelse. Foto: Privat. </figcaption>

Familien er taknemmelig for, at de overhovedet har mulighed for at få Spinraza til deres barn. Det er nemlig langtfra alle med spinal muskelatrofi, der kan få behandling.
Danmark har således de strammeste regler i Europa for medicinen, der kun gives til børn op til seks år.
»Men vi ønsker ikke for vores barn, at det skal på hospitalet hver fjerde måned for at få en smertefuld indsprøjtning. Hun er panikslagen, hver gang hun ser en læge eller sygeplejerske, og hun sover enormt dårligt de efterfølgende nætter, da der har været 'et overgreb' på hende, sidst hun sov. Vores håb var, at hun kunne få Zolgensma, som kun gives én gang, og som efter sigende skulle kunne fikse det én gang for alle,« siger Rikke Schou.
Når klageprocessen har været umulig at sætte i gang, skyldes det, at Rikke Schou ikke kan få lov til at klage til Taskforce for Rationel Medicinanvendelse over deres afslag.

<img src="https://bt.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_1240/image/171/1715953/23850184-olivia4.jpg" class="lazy" width="" height="" alt="Olivia kommer til at bevare mange af sine nuværende funktioner grundet den medicin, hun får. Foto: Privat. ">
Olivia kommer til at bevare mange af sine nuværende funktioner grundet den...
Vis mere
<figcaption class="image-caption"> Olivia kommer til at bevare mange af sine nuværende funktioner grundet den medicin, hun får. Foto: Privat. </figcaption>

De foretager nemlig kun anbefalinger og kan ikke endeligt beslutte, om Olivia skal have lov til at få medicinen.
Taskforcen henviser i stedet til Rigshospitalets ledelse og den behandlende læge, men ledelsen henviser tilbage til Taskforcen.
Taskforcen er derfor nu kommet frem til, at Rikke skal klage til Styrelsen for Patientklager.
Sagsbehandlingstiden hos Styrelsen for Patientklager er i gennemsnit 9 til 14 måneder.

<img src="https://bt.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_1240/image/171/1715946/23850173-olivia3.jpg" class="lazy" width="" height="" alt="Olivia lider af såkaldt Spinal muskelatrofi, som man fødes med, hvis begge forældre er bærere af et særligt gen. Foto: Privat.">
Olivia lider af såkaldt Spinal muskelatrofi, som man fødes med, hvis begge...
Vis mere
<figcaption class="image-caption"> Olivia lider af såkaldt Spinal muskelatrofi, som man fødes med, hvis begge forældre er bærere af et særligt gen. Foto: Privat. </figcaption>

Det betyder, at Olivia til den tid formentlig vejer mere end 13,5 kilo, som er et kriterium for at få Zolgensma.
»Vi er vrede og skuffede over det danske system, fordi man ikke lytter til vores læge, som anbefaler behandlingen. Det kommer bag på mig, at det skal være så omstændigt at få lov til at klage,« siger Rikke Schou.
B.T. har efterfølgende kontaktet vicedirektør Per Jørgensen på Rigshospitalet for at høre, hvorfor ledelsen ikke vil tage ansvar for familien.
Han har ikke ønsket at stille op til interview eller at kommentere den konkrete sag. Han skriver i en mail:
»Familier med svært syge børn er altid under stor belastning og ønsker – ligesom sundhedsvæsenet – det bedste for barnet. Alle familier har, som alle andre, der er i kontakt med det danske sundhedsvæsen, mulighed for at klage inden for de rammer, der er eksisterer,« skriver Per Jørgensen og fortsætter:
»Det må være frustrerende at opleve, at processen omkring en klage kan bevirke, at formålet med klagen kan løbe ud i sandet. Sagsbehandlingstiden i Styrelsen for Patientklager er imidlertid et område, som ligger uden for hospitalets ansvar,« skriver han