En række studier tyder på, at lyntest - eller antigentest - har sværere ved at fange omikron-virus end virus fra andre varianter.
Et amerikansk studie, der endnu ikke er peer-reviewed, og som er publiceret som pre-print i medRxiv, inkluderede 30 personer, der alle var smittet med covid-19. Deltagerne blev testet dagligt med antigentestene fra Abbott BinaxNOW og Quidel QuickVue for at undersøge testenes evne til at detektere omikron-smitte, og studiet konkluderede, at deltagerne testede negativ på dag 0 og 1 efter, de var påvist smittede af PCR-tests. Medianen for første positive antigentest efter en positiv PCR-test var tre dage.
Et schweizisk laboratoriestudie, der endnu ikke er peer-reviewed, publiceret som pre-print i medRxiv, undersøgte syv forskellige antigentests performance på dyrkede omikron-celler. Studiet sammenlignede testenes evne til at detektere Omikron sammenlignet med tidligere covid-19-varianter og konkluderede, at antigentestene var mindre sensitive overfor Omikron end for tidligere varianter.
Mens flere studier altså indikerer, at antigentests er mindre sensitive overfor omikron-varianten end tidligere varianter, er der flere forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan.
Medicinalvirksomheden Avacta har for nyligt sat deres salg af antigentests i bero, da man har vurderet, at de ikke er effektive nok til at opspore Omikron. Forklaringen fra firmaet er, at antistofferne i kviktestene er dårligere til at binde til et bestemt viralt antigen i prøven, hvilket kan forekomme ved en ændring i strukturen af dette antigen. Det skal dog siges, at ifølge Al Edwards, forsker ved University of Reading School of Pharmacy, så bør dette ikke være et problem, der gør sig gældende på tværs af antigentests, da de forskellige testprodukter anvender forskellige antistoffer til at opspore virussen. Andre forskere, sammen med testproducenten Abott, stemmer i med denne holdning. De påpeger, på, at skønt Omikron består af genetiske mutationer i forhold til tidligere varianter, så findes disse mutationer i spike-proteinet og ikke i nuklear-proteinet, som mange antigentests tester for - hvilket altså taler for, at Omikron opdages på lige fod med andre varianter
En anden forklaring på antigentestenes lavere sensitivitet overfor Omikron er, at mængden af virus, der indgår i en prøve, simpelt hen er lavere end normalt. Færre prøver fra personer med Omikron vil således indeholde nok viralt antigen til at nå testenhedens registreringstærskel. Dette kan skyldes, at Omikron repliceres i andre dele af kroppen end tidligere varianter, og er det tilfældet, kan man ofte finde mere virus i en spyt- eller halstest end ved en nasal test.
Har brug for mere data, før vi ændrer strategi
De nasale antigentests tilsyneladende lavere evne til at opspore Omikron har fået Israel til at anbefale dets borgere, at de tester sig i både hals og næse, mens England har udviklet et særligt testkit til netop dette formål.
Det kræver dog noget mere data, før vi i Danmark skal begynde at kigge på lignende løsninger, mener Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel biologi ved Københavns Universitet. Han udelukker dog ikke, at det kan være nødvendigt at ændre teststrategien i Danmark. Det lyder rimeligt ud fra vores generelle viden om Omikron, at virus kan findes i mindre grad i næsen, mener han, men om løsningen med en kombineret hals- og næsetest er den rigtige, er endnu for tidligt at sige, siger han.
”Flere siger, at man kan pode sig selv i både halsen og næsen for at være dobbelt sikker. Problemet er med den løsning, at testen ikke er valideret under de omstændigheder, og så risikerer vi flere dobbelt positive, fordi noget i materialet fra svælget kan interferere med resultatet”, udtaler Allan Randrup Thomsen.
Ikke nok med, at der er divergerende holdninger i forhold validiteten af en kombineret næse- og halstest, er det også problematisk på andre parametre.
”Det er ikke nemt at lave halspodning på sig selv. Du skal rode dig selv i halsen, hvor det giver brækfornemmelser. Ikke alle har råstyrke til det, så man risikerer, at der vil være falsk positive. Så vi står i et dilemma”, vurderer Allan Randrup Thomsen.
Allan Randrup Thomsen understreger dog, at der skal indsamles mere data på, hvor godt andre testmodeller fungerer, før Danmark skal ændre på tilgangen til teststrategien.
”Vi er endnu på tynd is med de her resultater, men de kommer dog mange steder fra. Det kan indikere, at der er et reelt problem”, siger han.
