Sundhedsreformen: Sygeplejersker skal overtage flere opgaver fra lægerne
Et af punkterne i regeringens sundhedsudspil er etablering af en ’Kommission for robusthed,’ hvis mission bliver at styrke sundhedsvæsenets muskler indefra. Det skal blandt andet ske ved at sikre mere fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen: Der er i dét lagt op til, at sygeplejerskerne i fremtiden skal have flere kompetencer i spil og mere ansvar. Noget som formanden for DSR med et enkelt, men vigtigt forbehold hilser velkomment.
”Der skal være personale nok og tid til patienterne i hele sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at vi har de rette kompetencer i sundhedsvæsenet. Vi skal sikre mere fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen, bedre fastholdelse i udfordrende opgaver som akutarbejde, vagtarbejde mv., fastholdelse i fuldtidsarbejde og i længere arbejdsliv samt nedbringelse af bureaukrati.”
Sådan står der i regeringens sundhedsudspil under overskriften ’Gør Danmark sundere.’
Det pointeres i udspillet, at det kalder på nytænkning af løsninger, hvilket bliver en af kommissionens kerneopgaver, idet den ”skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet ift. personalekapacitet.”
Kommissionen, som Søren Brostrøm kommer til at stå i spidsen for, skal samle væsentlige aktører på området, der har kendskab til og erfaring med sundhedsvæsenets drift. Hovedformålet bliver at sikre mere tid til den enkelte patient – og dem bliver der flere og flere af, idet vores levealder er steget og fortsat stiger, og idet mange vil leve længere med en eller flere kroniske sygdomme. Men det danske sundhedsvæsen af i dag oplever massive udfordringer med rekruttering og fastholdelse. Personalegrupper – for eksempel sygeplejerskerne - melder om mangel på tid til kerneopgaven. Så hvis enderne skal mødes, er man nødt til at gøre noget.
Regeringen vil blandt andet imødegå dette ved at ”…sikre mere fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen, bedre fastholdelse i udfordrende opgaver som akutarbejde, vagtarbejde mv., fastholdelse i fuldtidsarbejde og i længere arbejdsliv samt nedbringelse af bureaukrati (…)” Helt konkret ønsker regeringen at ”sikre bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer. Rammerne for at udføre arbejdsopgaverne skal være så fleksible som muligt, så de understøtter, at medarbejdernes kompetencer og faglighed kommer bedst muligt i brug. Samtidig skal den enkelte have gode muligheder for at udvikle sine kompetencer. Det er med til at skabe en attraktiv arbejdsplads. Derfor vil regeringen give sygeplejersker mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. (…) Sygeplejerskernes selvstændige virksomhedsområde skal gælde bl.a. opgaver som at tage blodprøver, udføre visse vaccinationer, give væske i drop og sy mindre sår sammen.”
I Dansk Sygeplejeråd (DSR) hilser formand Grete Christensen udspillet fra regeringen velkomment. Især er hun tilfreds med, at der nu bliver lagt op til, at bruge sygeplejerskernes kompetencer bedre – at strukturerne mellem fagene blødes op – og i det, at sygeplejerskerne vil overtage nogle af lægernes opgaver og dermed blive tildelt mere ansvar:
”Vi ser frem til, at udspillet bliver til virkelighed, så det kan komme patienterne til gavn. Udspillet er bestemt et skridt på vejen til at bruge tiden og ressourcerne i sundhedsvæsenet rigtigt,” fastslår Grete Christensen.
Regeringen fastslår i sit udspil igen, at der er brug for flere sygeplejersker på sygehusene. Derfor afsatte regeringen også på finansloven for 2020 sammen med aftaleparterne 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner fra 2021 og frem til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker på offentlige sygehuse. I januar 2020 indgik regeringen aftale med Danske Regioner om 1.000 flere sygeplejersker.
Men Grete Christensen understreger, at det ikke er gjort med ’flere hænder’ alene og henviser her til regeringens ambition om at få flere sygeplejersker på fuld tid. I dag er 49 procent af sygeplejersker i regionerne ansat på deltid.
”Det er og bliver en løbende udfordring for arbejdsgiverne, hvis medarbejderne vælger arbejdspladsen fra, fordi de ikke har indflydelse på deres arbejdsdag og på deres arbejdstider. Arbejdsgiverne er nødt til at lytte til sygeplejerskerne. Jeg vil gerne understrege, at vi er en faggruppe, som er stolte af og glade for vores fag, men hvis der konstant bliver vendt op og ned på dag og nat, hvis man arbejder i weekender, hvis man bliver kaldt på arbejde på en fridag og skal dække en 16-timers vagt i stedet for en ottetimers vagt, så er man nødt til at træffe sine forholdsregler. Sygeplejerskerne vælger ikke deres arbejde fra – men de prioriterer for manges vedkommende også at have et familieliv.”
Grete Christensen pointerer i den sammenhæng, at man i DSR i øjeblikket samarbejder med Kommunernes Landsforening (KL) og regionerne netop med det fokus, at man ønsker, at flere sygeplejersker skal på fuld tid. Men igen understreger hun, at det kræver, at man lytter til sygeplejerskerne og spørger dem om, hvad der skal til, for at det kan lykkes.
I øvrigt påpeger Grete Andersen, at hun er særligt tilfreds med de forebyggende tiltag i sundhedreformen, som varsler, at eksempelvis sundhedsplejerskerne fremover kommer til at spille en større rolle. Derudover fremhæver hun kvalitetsdimensionen som noget positivt – at patienterne fremover i højere grad skal sikres ens behandling, lige meget hvor de bor. Sidst men ikke mindst peger hun på, at det i forhold til sygeplejerskernes rolle vil være helt afgørende, at der nu bliver stillet skarpt på specialuddannelserne og dermed på kompetencerne:
"Vi ser frem til et landsdækkende overblik og en mere systematisk tilgang til, hvor mange sygeplejersker, der får en specialuddannelse til for eksempel intensiv-sygeplejerske eller hygiejne-sygeplejerske – områder, hvor der mangler sygeplejersker. Det er nødvendigt, at vi får et langt bedre overblik over, hvor mange specialsygeplejesker vi uddanner og har - og ikke mindst, hvor mange vi kommer til at mangle i fremtiden,” siger hun.
Relaterede artikler
Spritnye tal viser, at ca. en million danskere lever med svær overvægtigt, og i samme rapport fra
Regeringens sundhedsreform er overraskende: Overraskende ukonkret hvad angår det nære sundhedsvæse
Regeringens udspil til en sundhedsreform indeholder flere gode elementer – men er uden den nødvend
Den nye sundhedsreform giver ingen færdige løsninger på sundhedsvæsenets største problem: Manglen
"Uambitiøst." "Godt". "Livreddende". Reaktionen efter regeringens udspil til sundhedsreform er vi
Mindre alkohol. Mindre nikotin. Mere nærhed. Og mere forebyggelse. Der er mange elementer i regeri
Tags: sundhedsreform, sundhedsreformen