Direktør for Sundhedsstyrelsen: Vi svigtede under HPV-krisen
Sundhedsstyrelsen begik en række fejl, da de første historier om symptomer efter HPV-vaccinen kom frem. Fejl, som i høj grad medvirkede til, at tilliden og tilslutningen til vaccinen i nogle år svandt betydeligt. Fremover skal styrelsen handle langt mere proaktivt og sætte dagsordenen, når den slags kriser bryder ud, og først og fremmest skulle styrelsen have været der for de ramte familier, siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.
Sundhedsstyrelsen svigtede i 2013-2014, da de første historier om teenagepiger med voldsomme symptomer efter HPV-vaccinen, kom frem. Sundhedsstyrelsen mener stadig, at pigernes symptomer skyldes noget andet end vaccinen, men da historierne kom frem, havde styrelsen for travlt med at få det budskab ud i stedet for at være der for de syge piger og deres familier, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.
Det sagde han som del af et oplæg på Lægevidenskabelige Selskabersnyligt afholdte konference med det overordnede emne ”Den postfaktuelle læge”.
”Den største fejl, og den jeg beklager og er mest ærgerlig over, det var, at vi ikke gav et svar til de berørte. For deres bekymring kom jo ikke ud af ingenting. Der var nogle unge piger, som var meget syge, som havde været aktive og glade, men som fik hovedpine, kronisk træthed, svimmelhed. De kunne ikke passe deres skole og deres idræt. Nogle blev sengeliggende, og vi var der ikke for dem. Vi havde for travlt med at fortælle, at symptomerne ikke skyldtes HPV-vaccinen,” siger Søren Brostrøm.
Beretningerne om piger med alvorlige symptomer i forbindelse med vaccinen dukkede op i de traditionelle medier og på de sociale medier i 2013-2014. Og krisen for vaccinationsprogrammet kulminerede, da TV2 i 2015 sendte dokumentaren ”De vaccinerede piger”. Den dårlige omtale betød, at andelen af vaccinerede piger på få år faldt fra 90 procent til 27 procent, og Søren Brostrøm mener i dag, at den voldsomme reaktion i høj grad skyldes, at Sundhedsstyrelsen troede, at bekymringen kunne manes i jorden ved at henvise til den videnskabelige evidens.
”Det plejer at virke. Tidligere har det virket, når en talsperson, en overlæge eller direktøren for Sundhedsstyrelsen gik ud og sagde: ’evidensen er overbevisende’, men der var en periode, hvor det næsten gjorde sagen værre. Jo mere, vi sagde sådan, desto stærkere blev antiautoriteterne. Det var som om, at det klingede hult, og der var et eller andet, vi ikke havde fat i,” siger Søren Brostrøm. Et af problemerne, mener han, er, at man i sundhedsvæsenet ikke er gode til at håndtere patienter med symptomer, der ikke kan forklares.
