Håbet er en stor og gennemarbejdet plan, men frygten er, at det meste sander til i valgkamp og økonomisk krise. Politikerne får et alvorligt vink om at tage sig sammen.
For tålmodigheden i organisationerne er ved at være brugt op. Også fordi de oplever, at der lige nu er et momentum, som risikerer at blive forpasset. Et momentum, der blandt andet skyldes, at organisationerne meget langt hen ad vejen taler med én stemme, som Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, siger:
“Under arbejdet med det faglige oplæg er der bygget op til et momentum, hvor alle involverede parter er mere enige end nogensinde og bakker op om hinandens interesser.”
Hun mener, at situationen ser særdeles sort ud, hvis ikke der kommer en psykiatriplan inden valget. For skuffelsen blandt patienter og læger vil i så fald være enorm, og det kan føre til yderligere flugt af medarbejdere fra psykiatrien.
“Med det faglige oplæg opstod der et vist håb om, at det hele nok skal blive bedre. Og det vil blive erstattet af yderligere desillusion, hvis ikke vi får en plan meget snart,” siger hun.
Ukendt ambitionsniveau
Både hun og andre peger på, at ingen politikere har meldt ud om, hvor meget de vil satse. Heller ikke regeringen, da der ikke fulgte penge med dens udspil.
“Efter det første forhandlingsmøde er det svært at sige, om vi står med fugl eller fisk. Oplægget fra regeringen tyder på, at den da har læst det faglige oplæg. Men hvad er ambitionsniveauet? Det ved vi ikke, da ingen på Christiansborg overhovedet har talt om de penge, der skal til og som er helt afgørende for, at vi overhovedet kan udrette noget som helst,” siger Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden.
Han oplever status lige nu som et pingpong, hvor politikerne spiller bolden tilbage til organisationerne. Men den leg er færdig, fastslår han:
“Bolden ligger hos politikerne. Det er nu, de skal levere. Og siger de, der ikke er penge, kan vi kun svare, at jo, det er der. I dag bruger vi dem bare på at afbøde de skadelige virkninger, det har, når mennesker ikke kan blive behandlet, i stedet for på at forhindre at folk overhovedet bliver syge.”
Tag jer sammen politikere
Ud over organisationernes håb om en stor pose penge til psykiatrien sammen med en god plan, har de også en opsang til politikerne om at tage sig sammen.
“Vi står i en valgkampsituation, hvor alle prøver at få hinanden til at se dårlige ud. Men det er denne sag altså alt for alvorlig til. Vi trænger til, at politikerne demonstrerer ansvarlighed og vægter hensyn til de mange psykisk syge højere end partitaktiske hensyn,” siger Merete Nordentoft.
Flere ser mest regeringens udspil som et valgoplæg mere end et oplæg til seriøse forhandlinger her og nu. Det gælder blandt andre ADHD-foreningen.
“Jeg kan ikke se andet end at det er et oplæg til valgkampen. For de har kun valgt nogle enkelte punkter ud fra det faglige oplæg, mens alle andre jo er enige om, at der skal meget mere til. Desuden fulgte der heller ingen penge med,” siger direktør Camilla Lydiksen og understreger, at vi er forbi den tid, hvor man kunne komme et stykke af vejen ved at lappe huller.
Og så minder hun om, at en psykiatriplan var et løfte, som regeringen kom med i sidste valgkamp og mener, at det er pinligt, hvis den skal blive del af endnu en valgkamp.
Vigtigt med rammen sat inden et valg
Eventuelle undskyldninger fra politisk side om, at man ikke kan nå at vedtage en psykiatriplan inden et valg, køber organisationerne heller ikke. I et indlæg underskrevet af 11 organisationer forleden hedder det, at nok skal psykiatriplanen “række ti år ud i fremtiden, men dermed er det ikke sagt, at den skal beskrive alle indsatser og hver en udgift herfra til 2032. Det afgørende er tværtimod, at politikerne på tværs af fløje og partier forpligter sig på målene, den overordnede økonomiske ramme og på, hvilke indsatser vi skal i gang med først. De konkrete indsatser, og hvad der skal ske hvornår, vil vi så vende tilbage til løbende de kommende år.”
Så det er altså bare om at komme i gang. Og som også påpeget fra flere sider kan politikerne passende skele til aftalen på klimaområdet, hvor politikerne udover at have vedtaget en række konkrete initiativer, som man finansierer her og nu, har sat nogle mål op, som man vil forfølge.
“På samme måde har vi brug for en psykiatrilov, der forpligter politikerne og stiller nogle ægte garantier til patienterne og deres pårørende. Og som på klimaområdet kan man nedsætte et råd, hvis opgave det er at følge op på om målene bliver nået,” siger Merete Nordentoft.
Regeringens 12 målsætninger for psykiatrien
- Børn og unge skal kunne få rettidig hjælp i psykiatrien
- Børn og unge skal opleve tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien
- Patienter skal ikke udskrives før tid
- Voksne skal kunne få rettidig hjælp i psykiatrien
- Patienter skal opleve tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien
- Brugen af tvang i psykiatrien skal nedbringes
- Større brugertilfredshed med botilbud
- Pårørende skal have tilstrækkelig støtte og hjælp
- Flere personer med psykiske lidelser skal fuldføre en ungdomsuddannelse
- Bedre overgange mellem behandlings- og socialpsykiatrien
- Forskning i psykiatrien skal prioriteres
- Sundhedspersonalet skal have lyst til at arbejde i psykiatrien
