Ved de to første møder i psykiatriforhandlingerne har sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) og partiernes sundhedsordførere foreløbig formuleret i alt 16 målsætninger for en tiårsplan for psykiatrien, men selv om målsætningerne overordnet set er fine, bliver forhandlingerne ikke tilstrækkelig konkrete uden et oplæg til en økonomisk ramme, mener Stinus Lindgren (Rad.).
“Det er da en bekymring. Helt overordnet er min tilgang, at vi skal have sidestillet psykisk og fysisk sygdom forstået på den måde, at man behandler dem ligeværdigt. I dag har vi nogle vilkår i psykiatrien, som vi aldrig ville acceptere inden for andre sygdomsområder. For eksempel sender vi folk hjem, inden de er færdigbehandlede, velvidende at de bliver genindlagt efter nogle uger. Sådan noget skal vi gøre op med, og det kræver investeringer, mere bemanding og flere sengepladser og en masse andet, som vi skal have løftet over de kommende år. Selvfølgelig kan vi ikke lave en ligestilling af de to områder uden at have økonomien på plads,” siger Stinus Lindgren.
Han har ligesom flere andre både ved det første forhandlingsmøde og ved det andet møde tirsdag den 6. september bedt sundhedsministeren anslå, hvad budgettet for de enkelte målsætninger vil være, men indtil videre er det ikke sket.
Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen mener, at forhandlingerne går for langsomt, og han finder det urimeligt, at regeringen endnu ikke har villet diskutere økonomien i psykiatriplanen.
“Vi er ikke kommet videre siden det første møde. Regeringen kom med 12 målsætninger for, hvor man gerne vil have, at psykiatrien skal bevæge sig hen. Det antal målsætninger er nu udvidet lidt, og diskussionen går lige nu på at få målsætningerne konkretiseret. Jeg synes, at det er mærkeligt at lave en psykiatriaftale uden at tage stilling til, hvordan man indfrier målsætningerne, hvilket vil sige en konkretisering af initiativerne og finansieringen,” siger Martin Geertsen.
Sundhedsstyrelsen leverede det faglige grundlag for en tiårsplan for psykiatrien i januar, og ud fra det grundlag har sundhedsøkonom ved VIVE Jakob Kjellberg sammen med fire psykiatere foretaget en beregning, der viser, at det vil koste omkring fire milliarder kroner at bringe psykiatrien op på et acceptabelt fagligt niveau. Stinus Lindgren er enig i, at en samlet plan formentlig vil have omkostninger i den størrelsesorden, men vurderer samtidig, at de fleste partier er forberedt på, at man må starte uden at have hele økonomien på plads.
“Der er ingen, der forventer, at vi har alle pengene og en fuld finansieringsplan klar i morgen, det giver sig selv, men aftalen skal være forpligtende, så det ikke bare bliver et stykke papir med fine hensigtserklæringer, men faktisk noget vi binder os til at handle på, og det kræver finansiering. Vi kan måske ikke finde finansiering for de næste ti år med det samme, men så må vi se, hvad vi kan gøre de næste to til tre år, så vi kommer i gang og holder hinanden op på, at vi skal handle på det her,” siger Stinus Lindgren.
Ifølge ham er det nødvendigt, at der kommer beløb på målsætningerne, for at forhandlingerne kan fortsætte, og han forventer, at det sker ved det næste forhandlingsmøde, som finder sted på fredag den 9. september.
“Vi har 16 målsætninger, men hvordan skal vi begynde, for vi kan jo ikke sætte gang i tre ting, der koster en milliard, hvis vi kun har nogle 100 millioner kroner til rådighed. Så vi er nødt til at have nogle cirkatal på, med alle de forbehold, der selvfølgelig må være i det,” siger Stinus Lindgren.
Regeringens finanslovsforslag ‘Stramt og Ansvarligt’, som blev offentliggjort for en uge siden, omfatter ikke en pulje, der er dedikeret til en psykiatriplan. Psykiatrien er nævnt i en pulje på 600 millioner kroner, som skal desuden skal deles med ældre- og sundhedsområderne, men sundhedsministeren bliver nødt til at melde specifikt ud, hvad regeringens ambitioner for psykiatriplanen er.
“Det er selvfølgelig en prioritering, men det kræver ikke megen hovedregning at nå frem til, at hvis der skal være beløb, der forslår bare lidt til alle tre områder, så vil det blive nogle 100 millioner, og det er også derfor, at jeg har bedt regeringen om at komme med deres udspil, så vi har noget at diskutere. Ellers bliver det meget vagt, og min bekymring er, at planen kan risikere at ende i nogle hensigtserklæringer, som alle er enige om, men ingen er forpligtet på, og sådan må det simpelthen ikke blive,” siger Stinus Lindgren.
Magnus Heunicke siger 8. september i et interview med Altinget, at tiårsplanen ikke bliver fuldt finansieret fra start.
Regeringen har ifølge sundhedsministeren lagt op til at finansiere de første dele af tiårsplanen via finanslovsforslaget for 2023.
Derefter er det tanken, at det er op til en ny regering at finde penge til at indfri de øvrige mål i tiårsplanen i de efterfølgende år.
“Alt tyder på, at Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger om, at børne- og ungepsykiatrien og lavtærskeltilbud er noget af det, vi skal have gang i først. Det skal man så gå i gang med at finansiere. Så er det op til partierne herefter at finde tilstrækkelige midler på deres finanslove til at leve op til de konkrete mål, som der står i aftalen, hvis det lykkes at lave en,” siger Heunicke til Altinget.
Regeringens foreløbige målsætninger efter to forhandlingsrunder om en psykiatriplan
- Børn og unges mentale sundhed skal forbedres (tilføjet ved forhandlingsmødet tirsdag den 6. september)
- Mennesker med psykiske lidelser lever længere liv (tilføjet ved forhandlingsmødet tirsdag den 6. september)
- Flere mennesker med psykiske lidelser skal fuldføre en ungdomsuddannelse
- Flere mennesker med psykiske lidelser skal fastholdes på arbejdsmarkedet (tilføjet ved forhandlingsmødet tirsdag den 6. september)
- Mennesker med psykiske lidelser skal i højere grad blive inkluderet og accepteret (tilføjet ved forhandlingsmødet tirsdag den 6. september)
- Mental sundhed skal fremmes ved øget deltagelse i fællesskaber (tilføjet ved forhandlingsmødet tirsdag den 6. september)
- Sammenhængende og effektiv behandling til folk med psykiske lidelser og misbrug (tilføjet ved forhandlingsmødet tirsdag den 6. september)
- Forskning i psykiatrien skal prioriteres
- Personale skal have lyst til at arbejde i psykiatrien
- Børn og unge skal opleve rettidig, tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien (justeret tirsdag den 6. september)
- Patienter skal ikke udskrives før tid
- Voksne skal opleve rettidig, tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien
- Pårørende skal have tilstrækkelig støtte og hjælp
- Brugen af tvang i psykiatrien skal nedbringes
- Større brugertilfredshed med botilbud
- Bedre overgange mellem behandlings- og socialpsykiatrien
