Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danske forskere: Ny migrænemedicin hjælper ikke mod ansigtssmerter

Skrevet af Hani Abu-Khalil den . Skrevet i Nyheder.

Trigeminusneuralgi er en svær type ansigtssmerter med intense smertejag, der kan være invaliderende. Indikationer fra forskning har tidligere vist, at den nye migrænemedicin Aimovig kan hjælpe mod smerterne, men nu slår et nyt dansk studie fast, at medicinen desværre ikke er effektiv mod trigeminusneuralgi.

Det er dermed dårligt nyt for de omkring 10.000 danskere, som lever med trigeminusneuralgi.

Det nye danske studie er netop udgivet i The Lancet Neurology, og her kunne forskergruppen fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup konkludere, at calcitonin-gen-relateret peptid (CGRP)-antistoffet erenumab (produktnavn Aimovig) ikke har nogen signifikant effekt mod trigeminusneuralgi. Studiet er det største randomiserede placebo-kontrollerede studie af patienter med trigeminusneuralgi af sin slags.

Studiet viste, at erenumab hverken reducerede smerteintensiteten eller gav færre smerteanfald sammenlignet med placebo.

Tidligere studie havde antydet effekt

“Det dobbeltblindede, randomiserede studie undersøgte effekten af det monoklonale antistof erenumab, der er enormt effektivt i migrænebehandling, hvor der er sket en revolution inden for de seneste par år, idet erenumab er særdeles effektivt i behandling af migræne og har få bivirkninger,” fortæller artiklens førsteforfatter, Anne Sofie Schott Andersen, læge og ph.d. Og derfor håbede forskerholdet, at stoffet også kunne være virksomt i behandlingen af trigeminusneuralgi.

“Dyrestudier har vist, at CGRP-antistoffer kunne hæmme de nervefibre, som netop medierer de intense smertejag der er karakteristisk for trigeminusneuralgi. Så vi tænkte, at vi ved at give et CGRP antistof til patienter med trigeminusneuralgi kunne hæmme denne signaleringsvej og dermed reducere smerterne ved trigeminusneuralgi,” forklarer Anne Sofie Schott Andersen.

Håbet blev bestyrket af et tidligere åben label-studie, hvor behandling med erenumab havde haft effekt på trigeminusneuralgi, men dette resultat tilbageviste forskerne med studiet.

I dag behandles trigeminusneuralgi enten medicinsk eller kirurgisk. Førstevalgs medicinsk behandling er carbamazepin eller oxcarbazepin. Ulempen ved den nuværende medicinske behandling er den relativt store risiko for bivirkninger såsom træthed, svimmelhed og kognitive problemer. Trigeminusneuralgi kan også behandles kirurgisk, blandt andet ved hjælp af et neurokirurgisk indgreb i tæt relation til hjernestammen med risiko for potentielt alvorlige komplikationer, i værste fald død. ”Derfor er det så ønskværdigt at finde en effektiv medicinsk behandling uden bivirkninger,” siger Anne Sofie Schott Andersen.

Stort, trods negativt resultat

Selvom studiets udfald var negativt, er Anne Sofie Schott Andersen dog glad for, at artiklen er blevet udgivet i så vigtigt et tidsskrift som The Lancet Neurology: “Det er kæmpestort for os at blive udgivet i så prominent et tidsskrift, særligt med et negativt resultat,” fortæller hun.

Og selvom der ikke var en signifikant effekt at finde, bidrager resultatet alligevel til viden om lidelsen. “Studiet fortæller os, at den signaleringsvej, der medieres af CGRP-receptoren, formentlig er uafhængig af smerterne ved trigeminusneuralgi.” forklarer Anne Sofie Schott Andersen.

Forskergruppen undersøgte i alt 80 patienter, der blev opdelt i to lige store grupper, hvor den ene gruppe fik CGRP-antistofbehandlingen (140 mg erenumab), mens kontrolgruppen fik saltvand. Der var ingen forskel mellem grupperne efter 4 uger.