Forskning: Her er de mest empatiske læger
Nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at der er stor forskel på, hvor empatiske medicinstuderende er – alt efter, om de for eksempel vil være psykiater, almen praktiserende læge eller kirurg.
Der indgår data fra 672 medicinstuderende fra landets medicinuddannelser fra 1., 3., og 6. årgange. De studerende har besvaret en række udsagn fra den hyppigt anvendte ´The Jefferson Scale of Empathy – Student version´, som viser noget om, hvor empatiske de er. Jo højere score på skalaen svarer til et højere selvrapporteret empatiniveau. Studiet er publiceret i BMC Medical Education.
I svarene er der en tendens til, at man scorer højere, hvis man er kvinde, er i et forhold, og hvis man gerne vil arbejde inden for et speciale med megen patientkontakt.
"Vi kan se, at kvindelige kommende læger scorer højere end mandlige, og at de som har en partner har en højere score. Endelig kan vi se, at de, der ønsker at arbejde som psykiater eller almen praktiserende læge scorer højere end dem, der ønsker at blive patologer og kirurger. Og det er vel egentlig meget indlysende, at de, der gerne vil arbejde indenfor specialer, hvor relationen i sig selv udgør en betydningsfuld del af behandlingen, har den højeste empatiscore," siger Elisabeth Assing Hvidt til SDU´s hjemmeside. Hun forsker selv i relationer og kommunikation i sundhedsvæsenet, herunder i empati mellem patient og behandler.
Generelt set har danske medicinstuderende en høj empatiscore.
"I mange udenlandske undersøgelser om medicinstuderendes empati ser man et fald i de studerendes empatiscore fra første til sjette år af uddannelsen. Det har vi ikke fundet i vores undersøgelse," siger Elisabeth Assing Hvidt.
Tidligere forskning har vist, at læger, der møder deres patienter med en empatisk attitude, opnår bedre behandlingsforløb og større behandlingseffekt. Derfor giver det god mening at have fokus på den empatiske del af lægegerningen under medicinuddannelsen.
Empatiscoren hos de studerende – alt efter hvilket speciale de ønsker
| Rang | Selvrapporteret empati-score, gennemsnit | Laveste og højeste empati-score hos personerne i gruppen | Antal personer i gruppen | |
| 1 | Psykiatri | 119,7 | 97,0 / 131,0 | 23 |
| 2 | Pædiatri (børnesygdomme) | 116,6 | 98,0 / 139,0 | 64 |
| 3 | Almen medicin | 115,5 | 91,0 / 134,0 | 111 |
| 4 | Gynækologi og obstetrik (gynækologi og fødsler) | 114,6 | 93,0 / 136,0 | 52 |
| 5 | Endokrinologi (diabetes, stilfskifte) | 113,3 | 84,0 / 130,0 | 13 |
| 6 | Infektionsmedicin | 112,9 | 96,0 / 127,0 | 10 |
| 7 | Onkologi (kræftsygdomme) | 112,6 | 93,0 / 132,0 | 8 |
| 8 | Neurologi | 112,3 | 95,0 / 128,0 | 19 |
| 9 | Dermatologi og venerologi (hud- og kønssygdomme) | 112,1 | 100,0 / 123,0 | 8 |
| 10 | Anæstesiologi | 110,6 | 82,0 / 134,0 | 46 |
| 11 | Ortopædkirurgi | 109,9 | 66,0 / 128,0 | 23 |
| 12 | Kardiologi (hjertesygdomme) | 109,4 | 82,0 / 132,0 | 14 |
| 13 | Kirurgi | 108,7 | 83,0 / 126,0 | 46 |
| 14 | Neurokirurgi | 108,3 | 51,0 / 120,0 | 14 |
| 15 | Thoraxkirurgi | 103,7 | 88,0 / 117,0 | 9 |
Kilde: A cross-sectional study of student empathy across four medical schools in Denmark—associations between empathy level and age, sex, specialty preferences and motivation
BMC Medical Education volume 22, Article number: 489 (2022)
