Svensker får Nobelpris for at kortlægge arvemasse fra neandertalere

Gennem sin banebrydende forskning har svenskeren Svante Pääbo opnået noget tilsyneladende umuligt: Sekventering af genomet af neandertaleren, en uddød slægtning til nutidens mennesker. For det får han mandag Nobelprisen i medicin/fysiologi.

Menneskeheden har altid været fascineret af dens oprindelse. Hvor kommer vi fra, og hvordan er vi relateret til dem, der kom før os? Hvad gør os, Homo sapiens, forskellige fra andre hominider - altså primater eller abemennesker, der var tæt beslægtet med det moderne menneske?

En af dem, som har været mest fascineret af spørgsmålet, er den svenske genetiker Svante Pääbo, som har specialiseret sig inden for evolutionær genetik. Mandag har han fået Nobelprisen i medicin/fysiologi på grund af, at det er lykkedes ham at sekventere genomet af neandertaleren, en uddød slægtning til nutidens mennesker.

Med sine raffinerede metoder lykkedes det først Pääbo at sekventere en region af mitokondrielt DNA fra et 40.000 år gammelt stykke knogle. Sammenligninger med nutidige mennesker og chimpanser viste, at neandertalere var genetisk anderledes. Da analyser af det lille mitokondrielle genom kun gav begrænset information, påtog Pääbo nu den enorme udfordring med at sekventere neandertaler-kernegenomet. På det tidspunkt blev han tilbudt chancen for at etablere et Max Planck-institut i Leipzig i Tyskland, og på det nye institut forbedrede Pääbo og hans team metoderne til at isolere og analysere DNA fra arkaiske knoglerester. Forskerholdet udnyttede nye tekniske udviklinger, som gjorde sekventering af DNA meget effektiv. Pääbo begyndte også at samarbejde med folk med ekspertise inden for populationsgenetik og avancerede sekvensanalyser. Hans indsats lykkedes. Pääbo opnåede det tilsyneladende umulige og kunne udgive den første neandertaler-genomsekvens i 2010. Og sammenlignende analyser viste, at den seneste fælles forfader til neandertalere og Homo sapiens levede for omkring 800.000 år siden.

Svante Pääbo er også manden, der opdagede Denisova-mennesket. I 2008 blev et 40.000 år gammelt fragment fra en fingerknogle opdaget i Denisova-hulen i den sydlige del af Sibirien. Knoglen indeholdt usædvanligt velbevaret DNA, som Pääbos hold sekventerede. Resultaterne var vilde: DNA-sekvensen var unik sammenlignet med alle kendte sekvenser fra neandertalere og nutidige mennesker. Svante Pääbo havde gjort den sensationelle opdagelse af Denisova-mennesket, som er et uddødt, menneskelignende medlem af slægten Homo. Pääbo fandt ud af, at genoverførsel var sket fra disse nu uddøde Denisova-mennesker til Homo sapiens efter migrationen ud af Afrika for omkring 70.000 år siden.

Denne ældgamle strøm af gener til nutidens mennesker har fysiologisk relevans i dag, understreger Nobelkomiteen. Det påvirker for eksempel, hvordan vores immunsystem reagerer på infektioner.

"Pääbos opdagelser har genereret ny forståelse af vores evolutionære historie," siger Nobelkomiteen i en erklæring og tilføjer, at denne forskning har hjulpet med at etablere den spirende videnskab om "paleogenomics" eller studiet af genetisk materiale fra gamle patogener.

Over 800 nomineringer til prisen kom ind fra det videnskabelige samfund i år. Beslutningen blev truffet af de 50 medlemmer, der sidder i Nobelforsamlingen på Karolinska Institutet.

Sidste år delte forskerne David Julius og Ardem Patapoutian, begge aktive i USA, prisen i fysiologi eller medicin. De blev belønnet for deres opdagelser af receptorer på kroppens celler, der gør det muligt for os at opfatte temperatur og berøring.