Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Venstre klar med milliarder til psykiatrien i nyt udspil

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Over 10 år vil Venstre afsætte 4 milliarder kroner til psykiatrien, og Venstre vil løfte hele sundhedsvæsenet med over 1,5 mia. kr. årligt allerede til næste år. De første år skal pengene primært målrettes til at styrke kapaciteten på operationsstuerne, så ventelisterne kan barberes i bund.

Sådan lød det torsdag middag på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, næstformand Stephanie Lose og politisk ordfører Sophie Løhde på et pressemøde præsenterede Venstres nye sundhedsudspil, som består af 17 initiativer.

Udspillet går primært på kortere ventetider i det danske sundhedsvæsen, styrkede patientrettigheder, flere hænder i sundheds- og ældreplejen, bedre lægedækning i hele landet og og en styrket og sammenhængende psykiatri med en 10-årsplan for psykiatrien. Psykiatrien er det område, der har fået afsat flest penge i Venstres sundhedsudspil, fordi det skal »helt op på dagsordenen«. Ved afsætte 4 milliarder kroner til psykiatrien over 10 år følges også Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Blandt andet vil Venstre indføre pakkeforløb for psykiske lidelser, ligesom man kender fra kræftpakkerne og hjertepakkerne. Pakkeforløb beskriver og følger forløbet af sygdomshåndtering for patienterne helt fra mistanken om sygdom over udredning til behandling og opfølgning. 

Pengene er finansieret i den 2030-plan, der blev fremlagt den 7. oktober.

Mangel på arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft er en udfordring alle steder, konstaterede Jakob Ellemann-Jensen blandt andet på pressemødet.

»En af vores løsninger handler om at få flere på fuldtid. Der er mange, der arbejder på deltid,« siger han.

Venstre vil give et fuldtidsfradrag for at få flere til at arbejde længere og have uddannet flere læger og sundhedspersonale, som der afsættes penge til.

Venstre vil bl.a. også lokke læger til at bosætte sig i Udkantsdanmark ved, at uddannelseslæger kan få skåret 20.000 kroner af deres studielån, hvis de bosætter sig steder, hvor der er lægemangel. 

 

Her er de 17 initiativer: 

Kortere ventetider i det danske sundhedsvæsen

  1. En milliard kroner årligt til at nedbringe ventetiden til behandling. Midlerne kan efter regional udmøntning bl.a. anvendes til fastholdelse af medarbejdere herunder for eksempel lokal løndannelse, fastholdelsestillæg og overarbejdstillæg. Derudover kan midlerne anvendes til mere aktivitet i speciallægepraksis og på privathospitaler samt investeringer i nye tekniske løsninger, hvis det aktivt medfører kortere ventetider til patienters behandling.
  2. Styrket indsats mod udeblivelse fra behandlinger og operationer på hospitalet. Styrkede indsatser for at implementere brugen af påmindelses-SMS’er bl.a. ved hjælp af NemSMS. Øget brug af video- og telefonkonsultationer samt online-booking-systemer på landets hospitaler, hvor det giver fagligt mening

Styrkede patientrettigheder

  1. Bedre information om patientrettigheder. Patienternes rettigheder inden for udredning og behandling samles i én særskilt patientrettighedslov. Fælles nationalt patientvejledernummer samt en national hjemmeside med informationer om patienternes rettigheder. Patientvejledere lokalt på sygehusene

  2. Ret til sammenhængende udredning og behandling på privathospital. Patienter, der er visiteret til udredning på et privathospital, skal have ret til at fortsætte med behandlingen på det privathospital, hvor de er blevet udredt – såfremt patienten ønsker det, og hospitalet udfører den pågældende behandling

  3. Flere rettigheder til patienter med psykiske lidelser og kronisk syge patienter. Pakkeforløb og ret til patientansvarlig læge eller sundhedsperson

  4. Patienterne får ret til digital konsultation i de tilfælde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt. Rettigheden skal både gælde i almen praksis, i lægevagten/1813, andre speciallægepraksis samt ved ukomplicerede konsultationer på sygehusene

  5. Patienter, som står over for en livstruende sygdom, får ret til tre samtaler med en sundhedsfaglig person om den sidste tid

Flere hænder i sundheds- og ældreplejen

8. Ret til fuld tid for SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker i den kommunale sundheds- og ældrepleje i alle landets kommuner. Minimum 80 pct. af nyopslåede stillinger blandt social- og sundhedsansatte og sygeplejersker skal være fuldtidsansættelser. En fuldtidsbeskæftiget vil kunne få ca. 3.000 kr. om året i skattelettelse

9. Venstre vil afsætte 100 mio. kr. årligt til en offentlig/privat teknologifond, der kan bidrage til at investere i nye teknologier samt udbrede og opskalere mange af de projekter, der allerede findes. Fonden skal være et reelt partnerskab, hvor det offentlige og det private skal dele risiko, såvel som gevinst

10. Kvalificeret international arbejdskraft til sundhedssektoren. Der skal etableres en opkvalificeringsuddannelse til sprog- og kulturintroduktion målrettet velfærdspersonale i sundhedssektoren. Der undersøges muligheder for fast- track-ordninger med enkelte lande, såsom USA, Canada og Australien. Der afsættes øgede varige midler til Styrelsen for Patientsikkerhed til godkendelse af udenlandsk sundhedspersonale

11. Venstre vil sikre bedre uddannelser. Venstre vil afsætte 600 mio. kr. årligt til et løft af de videregående uddannelser og 400 mio. kr. årligt til at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Derudover vil Venstre investere 200 mio. kr. årligt i at udvikle bedre muligheder for at læse en kandidatuddannelse

12. Lærepladsgaranti for elever på SOSU-uddannelsen.

Bedre lægedækning i hele landet

13. Flere praktiserende speciallæger. Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. årligt fuldt indfaset med henblik på at etablere speciallægepraksis i de dele af landet, hvor de ikke er til stede i dag, og hvor der er langt til sygehuset. Der skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal se på de videre perspektiver i en styrkelse af speciallægepraksis, både i forhold til geografisk dækning og opgaveløsning

14. Let adgang til et godt sundhedsvæsen i hele landet. Uddannelseslægers SU-gæld skal eftergives med 20.000 kr. for hvert år, de er ansat i almen praksis i et område med lægemangel. For at styrke implementeringen af ordningen om fast plejehjemslæge afsættes 10 mio. kr. til at styrke udbredelsen af ordningen og gøre det til en reel mulighed på alle plejehjem

15. 5.000 flere praktiserende læger senest i 2035, især gennem flere uddannede. 

16. Økonomiske incitamenter skal styrke lægedækningen. Praktiserende læger i områder med lægemangel skal have ekstra betaling for at have flere patienter tilmeldt deres praksis ud over det aktuelle patienttal. Regionerne skal have mulighed for at lave aftaler med eksempelvis ældre praktiserende læger om, at de mod at udsætte pensionen kan få finansieret ekstra personale til klinikken for eksempel i form af sygeplejersker

En styrket og sammenhængende psykiatri med en 10-årsplan for psykiatrien

17. Venstre går til valg på at gennemføre en 10-årsplan for psykiatrien, der hviler på Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens anbefalinger. Over 10 år skal afsættes 4 milliarder kroner til psykiatrien.

Kilde: Venstres sundhedsudspil: "Et styrket sundhedsvæsen – med borgeren i centrum"

Tags: valg22