Udspil to dage i træk: S sætter tal på højere løn for sygeplejersker

Pengene skal målrettes netop de områder, hvor der er problemer med at skaffe arbejdskraft.

"Vi risikerer, at vores velfærdssamfund, som de fleste af os danskere er glade for, begynder at smuldre. Derfor bliver vi nødt til at anerkende, at løn- og arbejdsforhold er en del af den fremtidige løsning for at sikre vores velfærdssystem," siger Mette Frederiksen på pressemødet.

Hun fremhæver tre principper for planen: 

1: Der skal rekrutteres flere medarbejdere. Næsten hver anden gang stilling op som sygeplejerske, lykkes det ikke at besætte den.

2: Det skal være mere attraktivt at være fastansat i stedet for løst tilknytning som vikar.

3: Det skal gøre på økonomisk ansvarlig måde. danmark lever af eksport, og vi skal være konkurrencedygtige. De betyder, det er de konkurrenceudsatte private erhverv, der fortsat skal sætte rammen for, hvordan lønnen  udvikler sig.  

Ud over højere løn fra 2024, vil Socialdemokratiet i sin akutpakke – som skal træde i kraft om få måneder – have flere udenlandske sygeplejersker til landet og bedre udnyttelse af landets privathospitaler.

Akut-udspillet fra Socialdemokratiet indeholder syv forslag, der tilsammen skal forsøge at løse sundhedsvæsenets mest akutte problemer (se forslagene under artiklen). Med akutpakken ønsker Socialdemokratiet at afsætte en milliard kroner i det første halvår af 2023 til de mest pressede områder i sundhedsvæsenet.

"Vi er nødt til målrettet at sikre, at der er konkrete lønløft, altså bonusser og konkrete ekstra indbetaling til de vagter, vi har svært ved at få besat, og på de afdelinger, hvor vi kan se, der er for lang en kø af patienter," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

Der er i øjeblikket en kæmpeflugt af sygeplersker væk fra sygehusene. Cirka 2.400 sygeplejersker har  forladt sygehusene fra maj 2021 til maj 2022.

"Den milliard skal fordeles mellem de enkelte regioner, til præcis de grupper vi mangler, så vi får gjort det mere attraktivt at fastholde medarbejderne, men selvfølgelig også for at få medarbejderne til at tage nogle vagter, så vi får ventelisterne ned," siger Magnus Heunicke til DR. 

Sundhedsøkonom og professor Jes Søgaard siger til Politiken, at pakken er god, konkret og ladsiggørlig. På den korte bane.

»Det, der er ulempen ved lønbonusser, er netop det kortsigtede. Det er meget svært, at give folk mere i løn og så tage det fra dem igen. Så altså, på en eller anden måde skal det her følges op af noget mere permanent. Det kan dels være det udspil, som statsministeren også har lovet, omkring løn, som hun skal komme med inden næste tirsdag (valgdagen red.),« siger Jes Søgaard til Politiken.

Både Moderaterne og Venstre er også kommet på banen med sundhedsudspil. 

Modsat Moderaternes akutplan, som ville suspendere behandlingsgarantien i en periode, rummer Socialdemokratiets akutplan ingenting om behandlingsgarantien. 

Socialdemokratiets 7-punktsplan 

Med akut-pakken afsætter Socialdemokratieti 1 mia. kr. til at nedbringe ventelisterne i første halvår af 2023. Det er partiet klar til at forlænge året ud, hvis der er behov for det, det vil sige med op til to mia. kr. 

Konkret foreslås: 

1. Lønbonusser til medarbejderne. Det kan være kontante fastholdelsesbonusser og ekstratillæg for overarbejde og aften-, nat- og weekendvagter. Som eksempel blev der med corona-vinterpakken fra sidste vinter givet en fastholdelsesbonus på 18.000 kr. til medarbejderne på intensivafsnit og akutmodtagelser i Region Syddanmark. Regionerne aftaler udmøntningen med alle de relevante organisationer. 

2. Andre faggrupper skal aflaste sundhedspersonalet. Ansættelse og kompetenceudvikling af andre faggrupper, der kan aflaste især sygeplejerskerne. Det kan for eksempel være lægesekretærer, HK’ere eller studentermedhjælpere, der kan dokumentere i patientjournalerne. 

3. Fast Track for autorisation af udenlandske sygeplejersker. Der er især mangel på anæstesi-, akut- og intensivsygeplejersker. Derfor foreslår S et fast track for udenlandske sygeplejersker med eftersøgte kompetencer, så de hurtigere kan få dansk autorisation. Ligesom der skal ske en bedre koordinering i forhold til deres arbejds- og opholdstilladelser. 

4. Afskaffelse af modregningen i efterløn for medarbejdere i sundhedsvæsenet. For at gøre det mere attraktivt for sundhedspersonale på efterløn at tage vagter i sundhedsvæsenet under corona besluttede regeringen med et flertal i Folketinget af afskaffe modregningen i efterlønnen i 2022. Den ordning vil S forlænge, så sundhedspersonale på efterløn, der tager vagter i sundhedsvæsenet, ikke modregnes i efterlønnen i 2023.

5. Lettere for studerende at tage pause fra studiet for at give en hånd med. S vil sammen med regionerne se på, hvordan der kan skabes bedre muligheder for, at studerende på for eksempel sygeplejerskeuddannelsen, lægeuddannelsen eller specialuddannelserne for sygeplejersker kan vælge at forlænge deres praktik på sygehusene, så de kan hjælpe til at få nedbragt ventelisterne. 

6. Mulighed for at udskyde aktivitet uden patientkontakt på sygehusene. S foreslår mulighed for at udskyde aktivitet på sygehusene i seks måneder, der ikke handler om behandling og pleje af patienterne. Det kunne eksempelvis være kvalitets- og udviklingsprojekter. De sundhedsfaglige medarbejdere skal i stedet midlertidigt indgå i vagtplanerne. 

7. Udnyttelse af ledig kapacitet på privathospitaler. Regionerne skal udnytte al ledig kapacitet på de private sygehuse til at nedbringe puklerne.