Et stigende antal forældre køber skoldkoppevacciner til deres små børn. Men det er et problem, når kun et fåtal af en årgang får immunitet, fordi flere så risikerer alvorlig sygdom som voksne. Eksperter minder om, at skoldkopper generelt er en ufarlig sygdom. At tilføje flere børnevacciner vil desuden sætte forældrenes ellers store opbakning til det danske vaccinationsprogram på spil.
Antallet af forældre, der hiver penge op af lommen, så deres børn kan blive vaccineret mod skoldkopper, er steget voldsomt det seneste årti. Ifølge en opgørelse til Folketingets sundhedsudvalg drejede det sig i 2013 om 189 børn, mens det i 2023 var steget til 7.547 børn. Men det er som bekendt princippet ’alle eller ingen,’ der gælder, når der er tale om de smitsomme virussygdomme. Hvor de fleste børn i dag smittes i etårsalderen, så kan flere vaccinationer føre til, at cirkulationen mindskes, og dermed vil flere først blive smittet som voksne, hvor risikoen for alvorlig sygdom er væsentligt højere. Det siger Jens Lundgren, professor og overlæge i infektionsmedicin på Rigshospitalet og medlem af Vaccinationsrådet:
Tilslutning til børnevaccination
Danmark har en meget høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet.
I 2023 var tilslutningen 97 procent til vaccinen mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-infektion. For MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge og røde hunde) var tilslutningen 94 procent.
Vaccination mod HPV blandt drenge havde den laveste tilslutning: 88 procent for første og 77 procent for anden vaccination.
”Hvis man for egne penge lader sine små børn vaccinere, så er det måske godt for dem, men ikke godt for deres legekammerater. Det kan være ligegyldigt, hvis der er én vaccineret i en institution med 50 børn, men hvis der pludselig er 25, så begynder det at blive et problem,” siger han.
Velhavende kommuner topper
Ifølge producenten af skoldkoppevaccinen, MSD, er der store geografiske forskelle på, hvor der sælges flest vacciner. Her topper velhavende kommuner som Gentofte, Rudersdal og Frederiksberg, hvor henholdsvis 12,8 procent, 8,5 procent og 7,5 procent af alle børn og unge op til 18 år blev vaccineret i 2022, mens færrest blev vaccineret i Lolland Kommune, Guldborgsund og Vordingborg. Her var tallene henholdsvis 0,4 procent, 0,7 procent og 1,2 procent.
En skoldkoppevaccine, der gives i to doser, koster i alt 1.690 kroner. Den ulige fordeling har blandt andet ført til politiske overvejelser om, hvorvidt skoldkoppevaccinen skal indgå i børnevaccinationsprogrammet. Men det er ikke en beslutning, der ligger lige rundt om hjørnet, siger Jens Lundgren:
”Hvis en journalist spørger, om vi overvejer at indføre den i børnevaccinationsprogrammet, så er svaret: Ja, det gør vi med jævne mellemrum. Ligesom vi overvejer alle mulige andre vacciner. Så overvejelserne er der hele tiden, men derfra og så til at beslutte det og faktisk få det indført – dét er en meget lang proces,” siger han.
I et svar til Folketinget sundhedsudvalg skriver sundhedsminister Sophie Løhde (V) 27. januar 2025, at Sundhedsstyrelsen er i gang med at tale med Vaccinationsrådet om, hvorvidt det er relevant at begynde en faglig vurdering af skoldkoppevaccinen. Formålet er at finde ud af, om vaccinen skal tilbydes som en del af det offentlige vaccinationsprogram. I samme omgang taler man også om, hvilke andre vacciner der kunne være relevante at vurdere, og hvilke af dem der bør have førsteprioritet.
Bivirkninger fylder i klinikken
Ifølge Jens Lundgren kan der være situationer, hvor det kan være fornuftigt at skoldkoppevaccinere børn. For eksempel hvis de selv eller en nær pårørende til barnet er alvorligt syg. Men derudover vil han ikke anbefale vaccinen. Han ønsker i stedet, at vi har en offentlig diskussion om, hvordan vi opretholder vores sundhed på bedst mulig vis, og så kan myndighederne tage stilling til, om det er det rigtige tidspunkt at indføre vaccinen i børnevaccinationsprogrammet.
”Det er den måde, vi har håndteret de her ting på i Danmark i mange år, og det synes jeg er et godt system,” siger han.
Lone Graff Stensballe, professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi og overlæge på Rigshospitalet, har som udgangspunkt en neutral holdning til vaccinen, som hun mener er god og effektiv. Men hun er enig med Jens Lundgren i, at man skal overveje det nøje, før man begynder at vaccinere hele børneårgange mod skoldkopper.
”Jeg sidder med klager over vaccinebivirkninger, som er noget, vi bruger rigtig meget tid på, så det er ikke uden omkostninger lige at lægge en ekstra vaccine ind oven i de andre tre levende svækkede vacciner, vi i forvejen giver med MFR-vaccinen. Så vil der være flere bivirkninger som feberkramper, og det er faktisk noget, der fylder i klinikken,” siger hun med henvisning til et dansk studie om skoldkopper, som for få måneder siden blev omtalt i flere store medier (her fra Berlingske), og hvis forfattere konkluderede, at skoldkopper udgør en stor belastning på sundhedsvæsenet. En konklusion, hun er lodret uenig i.
Økonomiske interesser på spil
Lone Graff Stensballe er kritisk over for studiet, og affejer, at de cirka 100 årlige indlæggelser, som sygdommen er forbundet med, skulle være et godt argument for at indføre vaccine mod skoldkopper i børnevaccinationsprogrammet:
”Det er jo absolut ingenting, når man tænker på, at omkring 60.000 børn årligt får skoldkopper. Og så skal man også huske på, at 21 procent af de indlagte er spædbørn, som alligevel ikke ville have nået at få vaccinen. Det skal man som forældre i øvrigt også have med i sine overvejelser, ” siger hun og fremhæver, at studiet er finansieret af medicinalfirmaet bag vaccinen.
Der er altså økonomiske interesser på spil, siger Lone Graff Stensballe, og fortæller, at hun og hendes kolleger også personligt oplever et pres fra medicinalvirksomheder, der ofte kontakter lægerne. Men det bør altså være børnene ve og vel, der er i fokus, og ikke andres økonomi, påpeger hun:
”Det kan godt være, at dansk industri gerne vil have, at børnene bliver vaccineret, så forældrene kan komme på arbejde, men det er jo ikke et argument, der driver mig som børnelæge. Jeg tænker på børnene.”
Opbakning til vaccinationer på spil
Hun understreger dog, at hun selvfølgelig har forståelse for de forældre, der gerne vil undgå, at deres børn bliver syge.
”Jeg anerkender fuldt ud, at det kan være virkelig irriterende for forældrene. Og jeg er børnelæge af hele mit hjerte og lider også med dem, når de er syge, men skoldkopper er altså bare typisk ikke nogen særlig alvorlig sygdom, og der er andre ting, der kan være mere relevante,” siger hun og nævner RS-virus som eksempel på en sygdom, der kræver mange årlige indlæggelser.
Lone Graff Stensballes største bekymring i forhold til at tilbyde alle skoldkoppevaccinen er nemlig, at vi sætter forældrenes opbakning til det danske vaccinationsprogram på spil. I Danmark har vi generelt en høj tilslutning, men jo flere forskellige vacciner, vi tilføjer, jo større risiko er der for, at opbakningen daler. Her nævner hun de tidligere anbefalinger om at vaccinere børn mod Covid-19 og influenza, der begge blev rullet tilbage på grund af manglende tilslutning fra forældrene. Aktuelt er der en RS-virus-vaccine på vej, som de danske myndigheder er i gang med at vurdere, fortæller hun og siger, at man derfor måske skulle prioritere dette fremfor skoldkoppevaccinen:
”Man skal altid overveje, hvor meget de danske forældre vil være med til, for om lidt kommer der andre tilbud, som faktisk har større betydning for børnene.”
