Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Eva Boysen Fynboe Ebert ved sin wrap-up-præsentation af resultater fra ELCC forrige lørdag.

Nye data bekræfter: En mindre gruppe patienter med udbredt lungekræft lever markant længere

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Behandlinger.

Omkring hver tiende patient med udbredt småcellet lungekræft ser ud til at få mange ekstra leveår, når immunterapien Tecentriq bliver lagt oven i kemoterapi. Nye syvårsdata, som blev offentliggjort ved European Lung Cancer Congress, ELCC 2026, i København peger på, at 10 til 12 procent bliver langtidsoverlevere.

Tallene stammer fra studiet IMpower133 og forlængelsesstudiet IMbrella A. Ved syv års opfølgning var den estimerede samlede overlevelse 10,8 procent blandt patienter, der var behandlet med atezolizumab i kombination med carboplatin og etoposid.

At 10,8 procent stadig var i live efter syv år, lyder måske ikke af meget. Ved udbredt småcellet lungekræft er det alligevel opsigtsvækkende. Sygdommen har ofte et hurtigt og aggressivt forløb, og derfor vækker det opmærksomhed, når en mindre gruppe patienter ser ud til at bryde mønstret og leve markant længere end resten. Det er det, lægerne mener, når de taler om en hale på overlevelseskurven.

"Hvis de klarer sig igennem de første fire år, så ser det faktisk ud til, at så kommer der styr på sygdommen, når de får immunterapi," siger Eva Boysen Fynboe Ebert, lungeonkolog på Aarhus Universitetshospital.

I IMbrella A indgik 18 patienter fra atezolizumab-armen i IMpower133. Ti af dem havde en samlet overlevelse på mindst 84 måneder, altså syv år. Ved data cut-off var syv patienter stadig i live, og tre var fortsat i behandling. Sikkerhedsprofilen var uændret med 27,8 procent alvorlige bivirkninger og 22,2 procent bivirkninger af særlig interesse.

”Baggrunden for, at man har godkendt behandlingen (immunterapi, red.) i Danmark, er primært den her hale, hvor en gruppe på cirka 12 procent af patienterne får langtidsoverlevelse af immunterapi i stedet for at dø efter relativt kort tid,” sagde Eva Boysen Fynboe Ebert.

Hvem bliver langtidsoverlevere?

De nye data rejser samtidig et vigtigt spørgsmål: Hvorfor er det netop nogle patienter, der får så lang gavn af behandlingen, mens andre ikke gør? Lægerne mangler stadig sikre markører, som kan bruges til på forhånd at forudsige, hvem der har størst chance for at blive langtidsoverlever. 

Forskerne undersøgte også, om forskellige biologiske typer af småcellet lungekræft kan hjælpe med at forklare, hvorfor nogle patienter ser ud til at have større gavn af immunterapi end andre. En af undertyperne er mere immunaktiv, mens en anden er en mere klassisk biologisk type af sygdommen.

Analyserne gav dog ikke noget klart svar. Ved behandlingsstart var der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem undertype og, om kræften allerede havde spredt sig til hjerne eller lever. Der var dog en tendens til, at patienter med den mere klassiske undertype oftere havde metastaser.

Da sygdommen senere blev værre, så forskerne et muligt mønster. Patienter med den mere immunaktive undertype så ud til sjældnere at udvikle nye metastaser i hjerne og lever under behandling med atezolizumab. Patienter med den mere klassiske undertype så derimod ud til oftere at få nye metastaser i hjernen. Resultaterne bygger dog på få patienter og er derfor usikre.

”Der er altså en lang række markører, man kan kigge mod, men småcellet lungecancer er en meget heterogen sygdom i forhold til markører, og den er samtidig meget plastisk og ændrer sig over tid. Indtil videre er der altså ikke clear-cut-markører, vi kan gå efter,” sagde Eva Boysen Fynboe Ebert.

 

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nye data bekræfter: Visse SCLC-patienter bliver langtidsoverlevere på immunterapi på Onkologisk Tidsskrift

topartikel, ELCC26