
René Ernst Nielsen, professor i psykiatri på Aalborg Universitetshospital, mener, at psykedelisk terapi stadig har en fremtid, selv om en ny metaanalyse ikke finder større effekt end ved traditionelle antidepressiva.
Kæmpe analyse underkender effekt af "vidundermiddel" – dansk professor protesterer
En ny metaanalyse viser, at terapi baseret på psykedeliske stoffer ikke har større effekt på behandling af depression end traditionelle antidepressiva. Professor René Ernst Nielsen mener, at fortolkningen af resultaterne er vanskelig og tror stadig på en fremtid for psykedelisk terapi.
Studier har de seneste år peget på, at psykedelisk terapi kan have en hurtig og langvarig antidepressiv effekt. Flere steder har det nærmest været udråbt til at være et vidundermiddel. Men nu sætter en metaanalyse publiceret i JAMA Psychiatry spørgsmålstegn ved de seneste års fortællinger om dramatiske effekter af terapiformen, hvor man kombinerer behandling med et psykedelisk stof (eksempelvis svampestoffet psilopcybin) med psykoterapi.
René Ernst Nielsen – der er professor i psykiatri på Aalborg Universitetshospital og selv forsker i psykedelisk terapi – er dog ikke enig i studiets konklusioner.
”Jeg går ikke med på præmissen om, at psykedelisk terapi ikke virker bedre end antidepressiva. Jeg mener klart, psykedelisk terapi stadig har en fremtid,” siger René Ernst Nielsen, der er professor i psykiatri på Aalborg Universitetshospital.
Psilocybin gav ikke bedre effekt
I studiet har en gruppe amerikanske forskere ud fra en række kriterier identificeret 24 studier, der har evalueret effekten af enten psykedelisk terapi eller antidepressiva (SSRI’er eller SNRI’er) for behandling af depression: 8 for psykedelisk terapi og 16 for antidepressiva.
Metaanalysen er en sammenligning mellem henholdsvis forsøg med psykedelisk terapi og open-label forsøg med antidepressiva, hvor patienterne er klar over, at de modtager aktiv behandling. Det skyldes, argumenterer forskerne, at det er vanskeligt at lavede blændede forsøg med en kontrolgruppe, når man forsker i psykedelisk terapi. Effekten af de psykedeliske stoffer sætter ofte ind meget hurtigt og intenst, så patienter og behandlere tydeligt kan se, hvem der har fået det aktive stof. Derfor betragter de i praksis alle forsøg med psykedelisk terapi som ublændede og mener derfor også, at disse forsøg skal sammenlignes med open-label forsøg med antidepressiva, som reelt også er ublændede.




