Det europæiske lægemiddelagentur EMA har anbefalet Susvimo (ranibizumab), som bruges sammen med implantatet, til godkendelse i EU. Dermed er teknologien kommet et vigtigt skridt nærmere europæiske patienter.
Våd AMD er en sygdom i den centrale del af nethinden og kan føre til alvorligt tab af det skarpe syn. Behandlingen består i dag typisk af medicin, som sprøjtes direkte ind i øjet med jævne mellemrum. Medicinen hæmmer stoffet VEGF, der medvirker til dannelsen af utætte blodkar i øjet.
Med det nye system ligger medicinen i stedet i et lille implantat i øjet og frigives gradvist. I kliniske studier har behandlingen bevaret synet lige så godt som månedlige indsprøjtninger med ranibizumab. Patienter, der ellers kan have behov for op mod 12 indsprøjtninger om året, kan dermed potentielt nøjes med at få implantatet fyldt op to gange årligt, skriver Roche, der markedsfører Susvimo, i en pressemeddelelse.
Selskabets medicinske direktør i Danmark, Karin Madsen, udtaler, at patienterne på den måde kan få den mængde medicin i øjet, som de har brug for til at fastholde synet.
”Det udgør et paradigmeskifte, der har potentialet til at aflaste de mange travle øjenklinikker," siger Karin Madsen.
Implantatet kaldes Port Delivery Platform og markedsføres i EU under navnet Contivue. Roche fik det CE-mærket i 2025. Systemet omfatter også udstyr til at indsætte, fylde, genopfylde og om nødvendigt fjerne implantatet.
Susvimo er foreløbig udviklet specifikt til implantatet, men Roche undersøger, om det på længere sigt også kan bruges til andre lægemidler, som virksomheden er ved at udvikle.
Danske patienter har allerede fået indopereret implantatet som led i et studie, hvor øjenafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet Glostrup deltager, oplyser Roche.
Medicinalselskabet regner med en afgørelse i Medicinrådet i december 2026. Det er Medicinrådet, der skal tage stilling til, om behandlingen skal anbefales som standardbehandling på danske hospitaler.
Dansk læge: De fleste vil næppe skifte behandling
Benjamin Sommer Thinggaard er læge og forsker ved Forskningsenhed for Oftalmologi på Odense Universitetshospital og har forsket i, hvordan patienter oplever livet og behandlingen med våd AMD.
Han kalder det nye system ”meget interessant”. Men selv hvis Medicinrådet anbefaler det, forventer han ikke, at implantatet foreløbig vil erstatte de indsprøjtninger i øjet, som patienterne får i dag.
”En rigtig stor del af patienterne i behandling for våd AMD er i dag ganske tilfredse med deres behandlingsforløb trods de af og til hyppige hospitalsbesøg. Derfor vil et skift hos disse patienter nok ikke være meget oplagt, hvorimod det potentielt kunne blive en behandlingsmulighed hos patienter, der har svær demens, sidder tungt i en kørestol, har udtalt hospitalsskræk eller lignende,” siger Benjamin Sommer Thinggaard.
Fordelen ved færre behandlinger skal nemlig vejes op mod risikoen ved at få opereret et implantat ind i øjet.
Efter fem års opfølgning havde omkring 2,5 procent af patienterne med implantatet fået en alvorlig infektion inde i øjet, kaldet endoftalmitis. Omkring 15 procent havde oplevet lækage omkring implantatet gennem den tynde hinde, der dækker det hvide i øjet.
Til sammenligning viste et tidligere registerstudie blandt danske patienter med våd AMD, at alvorlig infektion inde i øjet forekom efter 0,02 procent af de almindelige indsprøjtninger med såkaldt anti-VEGF-medicin.
”Noget kan derfor tyde på, at risikoen for alvorlige og synstruende komplikationer ved port delivery-systemet kan være markant højere end ved anti-VEGF-injektioner, som vi kender i dag, hvilket bør tages med i overvejelsen, inden man anbefaler at implementere systemet,” siger Benjamin Sommer Thinggaard.
Kan især være relevant for patienter med mange indsprøjtninger
Professor, forskningsleder og overlæge Torben Lykke Sørensen fra Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital finder også teknologien interessant, men fremhæver risikoen for bivirkninger.
”Ved evaluering af mulighederne i dansk praksis vil jeg især have fokus på risici og bivirkninger ved den nye metode. Intravitreale injektioner, som er den nuværende standardbehandling, er meget sikre med meget få bivirkninger. Da der er rigtigt mange patienter, der modtager behandling, vil selv få procent øgede bivirkninger give mange ekstra besøg for patienterne,” har Torben Lykke Sørensen tidligere udtalt til Oftalmologisk Tidsskrift.
Intravitreale injektioner er det lægelige udtryk for de indsprøjtninger direkte ind i øjet, som patienterne får i dag.
Implantatet kræver desuden et kirurgisk indgreb. Det betyder, at der skal være en øjenkirurg til rådighed til at operere det ind.
Konstitueret overlæge Miklos Schneider fra Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet vurderer derfor, at behandlingen især kan blive interessant for de patienter, der i dag har behov for indsprøjtninger meget ofte.
”På Euretina-kongressen (i 2025, red.) lød budskabet, at implantat-løsningen sandsynligvis især vil blive brugt til den subgruppe af patienter, der har behov for meget hyppige anti-VEGF-injektioner i dag. Men for den gruppe, der kan gå længere tid uden injektion, er jeg skeptisk over, om det kan betale sig at bruge den her løsning,” sagde Miklos Schneider.
Studier viser, at synet kan bevares
EMA's anbefaling bygger blandt andet på tre kliniske studier: fase II-studiet LADDER, fase III-studiet Archway og det længerevarende opfølgningsstudie Portal.
På den amerikanske øjenkongres ARVO i maj 2026 præsenterede Roche desuden nye resultater fra BELVEDERE-studiet. Her undersøgte forskerne implantatet hos patienter, der havde behov for hyppige indsprøjtninger med anti-VEGF-medicin.
Før patienterne fik implantatet, havde de i gennemsnit fået syv indsprøjtninger. Efter skiftet til implantatet bevarede patienterne i gennemsnit deres syn over de efterfølgende 48 uger. Forskerne så samtidig tegn på, at mængden af væske i nethinden faldt.
Det nye implantat kan dermed blive en mulighed for at mindske antallet af behandlinger for nogle patienter med våd AMD. Men de danske eksperter forventer ikke, at de velkendte indsprøjtninger i øjet er på vej ud. For patienterne skal fordelen ved færre behandlinger vejes op mod behovet for en operation og risikoen for komplikationer.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Medicinsk depotbehandling til våd AMD nærmer sig Danmark når forskellige konklusioner på Oftalmologisk Tidsskrift.
