Nye danske data kan ændre behandlingen af våd AMD

Rigshospitalet har allerede ændret praksis

Resultaterne rejser ifølge forskerne spørgsmålet, om patienterne behøver at komme til kontrol allerede fire uger efter den første serie behandlinger.

Studiets førsteforfatter, Leyla Turan, afdelingslæge på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, vurderer på baggrund af resultaterne, at en kontrol efter otte uger kan være tilstrækkelig for mange patienter.

”Resultaterne kan få betydning for opfølgningsstrategien efter behandlingsstart. Vores data tyder på, at et rutinemæssigt kontrolbesøg fire uger efter loading-forløbet muligvis ikke er nødvendigt for mange patienter. En kontrol efter otte uger kan være tilstrækkeligt,” siger Leyla Turan.

På Rigshospitalet har man allerede ændret praksis.

”Et resultat som det her kalder på, at man gentænker, hvordan vi som hospitalsøjenlæger planlægger kontroller til patienter med våd AMD. Vi er her på Rigshospitalet gået væk fra fire ugers kontrol og venter nu otte uger til, at vi ser patienten igen efter opstartsbehandlingen. De her data giver opbakning til denne praksis,” siger Miklos Schneider, konstitueret overlæge og seniorforfatter på studiet.

Hvis færre patienter behøver en tidlig kontrol, kan det både spare patienterne for hospitalsbesøg og frigøre tid på øjenafdelingerne.

Synet blev bedre eller forblev stabilt hos de fleste

Studiet viste samtidig, at synet blev bedre eller forblev stabilt hos langt de fleste patienter.

Fire uger efter den tredje indsprøjtning havde 42,6 procent fået bedre syn, mens 46,3 procent havde omtrent uændret syn. 11,1 procent havde fået dårligere syn.

I gennemsnit blev synet forbedret svarende til omkring fire bogstaver på den standardiserede synstavle, som øjenlæger bruger til at måle synsstyrken.

Rigshospitalet bruger nu et andet præparat

Da patienterne i studiet blev behandlet, var Vabysmo førstevalg på Rigshospitalet. I dag bruger afdelingen primært højdosis Eylea (aflibercept 8 mg) til patienter, der begynder behandling for våd AMD.

Ifølge Miklos Schneider skyldtes skiftet ikke, at lægerne vurderede Eylea som mere effektivt. På daværende tidspunkt kunne Eylea leveres i en sprøjte, der på forhånd var fyldt med medicinen, hvilket gjorde behandlingen lettere at håndtere på afdelingen.

”Grunden til, at vi senere gik videre med aflibercept 8mg som førstevalg var, at det fandtes i forud fyldte sprøjter, hvilket faricimab ikke gjorde. Valget havde altså ikke noget med selve lægemidlet at gøre, det var primært en logistisk overvejelse,” siger han.

Begge præparater findes nu i forudfyldte sprøjter.

Også højdosis Eylea ser ud til at kunne forlænge tiden mellem behandlingerne. Et dansk studie fra Aalborg Universitetshospital har vist, at patienter, der skiftede til den højere dosis Eylea, kunne få længere mellem indsprøjtningerne.

Andelen af øjne, som blev behandlet med kun tre til fem ugers mellemrum, faldt fra 46 procent til 18 procent efter skiftet til aflibercept 8 mg. Patienterne fik op til 2,5 uger længere mellem indsprøjtningerne.

Miklos Schneider mener derfor, at det vil være interessant at sammenligne Vabysmo og højdosis Eylea direkte i et nyt studie.

”Vi har her på Rigshospitalet hands on erfaring med begge præparater. Derfor ville det give god mening at sammenligne de to præparater på tidspunkt. Men et sådant studie vil kræve en del ressourcer af afdelingen, så det er stadig i pipeline,” siger han.

Regionerne kan vælge mellem flere behandlinger

Vabysmo og Eylea tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes anti-VEGF-behandling. Medicinen hæmmer et signalstof, som får unormale og utætte blodkar til at vokse i øjet. Det er netop disse blodkar, der kan skade nethinden ved våd AMD.

Medicinrådet anbefaler flere forskellige lægemidler til våd AMD. Ud over Vabysmo drejer det sig blandt andet om Eylea i forskellige doser og Lucentis (ranibizumab).

Det er op til den enkelte region at vælge, hvilket præparat der primært skal bruges.

Da Vabysmo blev placeret i Medicinrådets vejledning i 2023, forklarede farmakolog Hanne Rolighed Christensen fra Medicinrådet baggrunden sådan:

”Interne regionale forhold gør, at vi med dette præparat har sat regionerne fri til at træffe den beslutning, der er mest rigtig for dem,” sagde hun til Oftalmologisk Tidsskrift.

Medicinrådet anbefaler samtidig, at mindst 70 procent af patienterne får det af de ligestillede lægemidler, som den enkelte region vurderer samlet set er forbundet med de laveste omkostninger.

Miklos Schneider forventer ikke, at ét af præparaterne nødvendigvis ender som et klart førstevalg i hele Danmark.

”Vi har gode erfaringer med alle præparaterne.” siger han.

Længere virkning kan give færre hospitalsbesøg

For Rigshospitalet handler valget af behandling ikke kun om pris og effekt. Det har også betydning, hvor længe medicinen virker, hvor ofte patienterne skal møde på hospitalet, og hvor let behandlingen er for personalet at håndtere.

Cheflæge Rune Salling Holmbjørn fra Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet peger på, at en behandling, der virker længere, kan være en fordel for både patienter og hospital.

”Valget, vi har taget, er taget ud fra hensyn til økonomi og effekt, men også varighed af behandling og arbejdsmiljø. Ved længerevarende effekt generes patienterne mindst muligt med at skulle modtage behandling og kan leve et friere liv og presset på de behandlende afsnit lettes.”

Også helt praktiske forhold som kvaliteten af den sprøjte og nål, personalet skal arbejde med, kan spille ind.

”Det kan være kvaliteten af sprøjten og nålen og den slags. Det er bare meget sværere at måle på,” siger Rune Salling Holmbjørn.