Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Helikopterlandingspladsen på det nye Aarhus Universitetshospital er placeret lige uden for hospitalets hjerteafdeling og Intensiv Øst og blev indviet i august 2018.

Livsfarlige svampesporer fra lægehelikopter truer intensivpatienter på Aarhus Universitetshospital

Gennem de seneste fire år har en stor gruppe kritisk syge intensivpatienter fået forebyggende svampemedicin på grund af skimmelsvampesporer, som akutlægehelipkopter hvirvler op og sender ind i luften på patientstuerne. 

Det skriver Jyllands-Posten.

26 patienter har pådraget sig en alvorlig svampeinfektion under deres indlæggelse. 21 af dem er døde, men sygehuset kan ikke sige, om de døde af eller med svampeinfektionen.

Helikopterlandingspladsen på det nye Aarhus Universitetshospital er placeret lige uden for hospitalets hjerteafdeling og Intensiv Øst og blev indviet i august 2018.

Selv om helikopteren er med til at redde liv, så udgør den en trussel mod patientsikkerheden for en anden gruppe af kritisk syge patienter på Aarhus Universitetshospital. For når den hver dag tager afsted og lander, får lufttrykket livsfarlige svampesporer til at hvirvle op og ind ind i luften på de stuer, hvor intensivpatienter ligger. Jyllands-Posten kan fortælle, at problemet har medvirket til, at lægerne findet det nødvendigt at give hver sjette intensivpatient forebyggende medicinsk behandling mod svampeinfektioner. En behandling, der kan have voldsomme bivirkninger eller endda svække effekten af den medicin, patienten ellers får.

Aarhus Universitetshospital  har lavet en opgørelse, der viser, at 26 intensivpatienter siden 2019 har fået en svampeinfektion, mens de var indlagt, og at 21 af de 26 patienter døde. Det kan dog ikke fastslåes, at det er svampeinfektionen, der er dødsårsagen.

For at sikre patienterne bedst muligt mod svampesporerne har hospitalet blandt andet plomberet vinduerne, etableret nye slusedøre og ventilationsgennemgange, og så foretager man jævnligt måling af svampesporekoncentrationerne.

»Man kan risikere at få en infektion, når man er på et hospital, men vi forsøger at gøre, hvad vi kan for at undgå det og giver forebyggende behandling,« siger hospitalsdirektør Poul Blaabjerg til Jyllands-Posten.