Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Vi skal forsøge at tegne et billede af, hvordan screeningsprogrammet bliver så effektivt som muligt, så vi fanger kræft og forstadier til kræft, men ikke overbehandler raske borgere og gør dem unødigt bekymrede for en sygdom, de ikke har,” siger Sisse Njor.

"I dag screener vi kun baseret på alder, men det er med garanti ikke den smarteste måde at gøre det på"

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Behandlinger.

En blodprøve kan i fremtiden afløse afføringsprøven som det første led i tarmkræftscreeningen. Det er i hvert fald ambitionen bag et nyt EU-projekt, som forskere fra Randers deltager i.

EU-projektet, kaldet DIOPTRA, står på to ben. Dels vil man udvikle en metode til at screene for tarmkræft via en blodprøve. Dels vil man definere risikofaktorer for tarmkræft for at kunne målrette screeningen. Det danske bidrag består i at finde risikofaktorer i den danske befolkning og i at validere blodprøvescreeningen herhjemme.

”Ved at kigge i vores rigtigt gode danske registre skal vi se, om vi kan finde nogle fælles træk blandt dem, der typisk bliver ramt af tarmkræft i Danmark. I dag screener vi kun baseret på alder, men det er med garanti ikke den smarteste måde at gøre det på. Tanken her er, at vi skal finde frem til nogle mere specifikke parametre end alder,” siger Sisse Njor, seniorforsker ved Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers. Hun har sammen med post doc Susanne Fogh Jørgensen fået tildelt 3,6 millioner kroner til at gennemføre projektet i Danmark. Den almennyttige forening Komiteen for Sundhedsoplysning deltager også.

”Vi skal forsøge at tegne et billede af, hvordan screeningsprogrammet bliver så effektivt som muligt, så vi fanger kræft og forstadier til kræft, men ikke overbehandler raske borgere og gør dem unødigt bekymrede for en sygdom, de ikke har,” siger Sisse Njor.

Mange falsk positive

I Danmark deltager omkring 60 procent af de 50 til 74-årige, som inviteres til tarmkræftscreeningen. Vi har dermed ikke nået EU’s mål om, at mindst 65 procent skal deltage.

”Når kun 60 procent deltager, er der et stort potentiale for at kunne forebygge endnu mere. Holland har en deltagelsesfrekvens på over 70 procent, så det kan lade sig gøre at få flere med, og det arbejder vi selvfølgelig også på herhjemme,” siger Sisse Njor.

Der er flere grunde til, at en betydelig del af danskerne fravælger tarmkræftscreeningen. En af dem er afføringsprøven, som nogle borgere finder ulækker. Det er dog ikke den eneste grund til at undersøge, om blodprøver kan være et alternativ.

”Hos cirka 40 procent af dem, der får en positiv FIT test (afføringsprøve, red) og efterfølgende deltager i en koloskopi, finder man ingenting. Der er også en betydelig andel falsk negative, så det ville være godt med en mere præcis metode,” siger Sisse Njor.

Anvender kunstig intelligens

I DIOPTRA-projektet vil forskerne finde og udvælge biomarkører i blodet, som kan forudsige tarmkræftrisici ud fra en startpulje på 3.000 kandidatmarkører. Derudover vil de finde andre risikofaktorer, for eksempel miljø- og livsstilsfaktorer, i de forskellige europæiske populationer.

Al den data, forskerne indsamler, vil blive brugt til at træne kunstig intelligens-modeller, som skal kunne forudsige tarmkræftrisici og udpege grupper, som er i høj eller lav risiko for at udvikle tarmkræft.

”Vi kender jo allerede til forskellige risikofaktorer, men håbet er, at man ved hjælp af kunstig intelligens kan kombinere rigtig mange faktorer og finde ud af, hvordan de interagerer med hinanden,” siger Sisse Njor.

Formålet er at nå frem til en mere ensartet og let måde at screene for tarmkræft på tværs af EU. I dag er der nemlig store forskelle på, om og hvordan man gør.

”Det bliver meget spændende at se, hvilke resultater vi står med, når projektet slutter om fire år. Forhåbentlig kan vi rykke noget på den lidt større bane, når vi går sammen på tværs af mange lande,” siger Sisse Njor.

DIOPTRA står for "Early dynamic screening for colorectal cancer via novel protein biomarkers reflecting biological initiation mechanisms." Projektet hører under EU forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe og har et budget på ca. 105 millioner danske kroner. Projektkonsortiet består af 28 europæiske institutioner fra 15 lande.