”De unges egen vurdering af deres mentale sundhed har stor betydning for, hvordan det går dem fremover,” siger professor Janne Tolstrup
Unge, der mistrives, har større risiko for psykisk sygdom og andre problemer senere i livet
Næsten 68.000 unge er fulgt gennem otte år i et stort dansk studie, som viser, at dårlig trivsel i teenageårene kan få alvorlige følger
Hvordan unge selv oplever deres mentale trivsel i teenageårene, hænger tæt sammen med, hvordan det går dem senere i livet. Det viser et nyt dansk studie fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Regional Health.
Dårlig trivsel giver større risiko
Næsten 68.000 unge i alderen 15–19 år blev i 2014 spurgt om deres trivsel: om de følte glæde, livskvalitet, selvtillid, ensomhed og stress. På den baggrund blev de inddelt i fire grupper – fra en grøn gruppe med høj trivsel til en rød gruppe med meget dårlig trivsel. Derefter fulgte forskerne de unge i otte år gennem sundhedsregistre.
Studiet viser, at næsten hver femte i den røde gruppe senere fik en psykiatrisk diagnose, mens det kun gjaldt fire procent i den grønne gruppe. Risikoen for selvskade og selvmordsforsøg var over ti gange højere i den røde gruppe sammenlignet med den grønne.
”Vi finder, at de unges egen vurdering af deres mentale sundhed har stor betydning for, hvordan det går dem fremover. Blandt unge i den røde gruppe var det for eksempel næsten hver femte, der senere fik en psykiatrisk diagnose, mens det kun gjaldt fire procent af unge i den grønne gruppe,” siger professor Janne Tolstrup til Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Familie og baggrund spiller en rolle
Studiet peger også på en klar sammenhæng med de unges livsvilkår. Dårlig trivsel var oftere forbundet med forældre, der havde psykisk sygdom, alkoholproblemer eller økonomiske vanskeligheder. Selvom undersøgelsen kun omfattede unge, der gik i skole eller på uddannelse, var forskellene meget tydelige.
”Det vigtige er, at vi faktisk kan se, hvem der trives, og hvem der mistrives – og at mistrivsel i ungdommen har konsekvenser mange år frem. Derfor skal vi tage de unges egne udsagn om, hvordan de har det, dybt alvorligt,” siger Janne Tolstrup .
Studiet er finansieret af TrygFonden.
- 1 Næsten 20 procent af de unge med dårlig trivsel fik en psykiatrisk diagnose – mod 4 procent af de unge, der trivedes godt
- 2 Risikoen for selvskade og selvmordsforsøg var mere end ti gange højere blandt de unge, der mistrivedes
- 3 Dødeligheden var dobbelt så høj i gruppen med dårlig trivsel – og en tredjedel af dødsfaldene skyldtes selvmord
- 4 Dårlig trivsel hang ofte sammen med problemer i familien som psykisk sygdom, alkoholmisbrug eller økonomiske vanskeligheder