Carsten Levin ville gerne have arvet sin fars evne til at tegne eller kunne synge med uden at skræmme publikum. Allerede som barn fik han dog besked på, at morgensangen godt kunne fortsætte uden hans røst.
Festivalbesøg sammen med søn skal sætte punktum for behandlingsforløb
KULTUR-TEMPERATUR. Forpersonen for Dansk Myelomatose Forening er netop nu i behandling med den avancerede terapiform CAR-T. Efter måneder med kræftbehandling og isolation ser 69-årige Carsten Levin frem mod en helt særlig kulturoplevelse, nemlig sin første Roskilde Festival, hvis ellers immunsystemet tillader det.
Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?
”Jeg har de seneste to måneder været i et forberedende forløb til det, der hedder CAR-T-cellebehandling, mod knoglemarvskræft. Jeg har nu fået behandlingen og er i den planlagte indlæggelsesperiode samt efterfølgende karantæne i omkring en måned. Jeg ligger ikke i sengen, men er i høj grad spærret inde. Når man sådan er låst inde, glæder man sig til at komme ud igen. Min søn har inviteret mig til min første Roskilde Festival: Den dag Annisette og The Savage Rose er på. Det bliver min coming out-oplevelse og punktummet på hele CAR-T forløbet, hvis mit immunsystem er klar.”
Hvilken bog kan du anbefale til familie og venner?
”Jeg har mange unge i min omgangskreds, og derfor vil jeg rigtig gerne anbefale Markus Zusaks ’Bogtyven’. Trods det, at den fortælles af Døden selv, med Nazityskland som brun og brutal baggrund, oplever jeg den som den smukkeste kærlighedsfortælling. Hovedpersonen Liesel finder gennem bøger, dybt venskab og menneskelighed og lys midt i krigens tab og mørke. Min datter fik den foræret, da hun kun var 12 år. Hun havde netop mistet sin mor, og da hun fik bogen i fødselsdagsgave, valgte jeg at læse den højt sammen med hende frem for at lade hende læse den selv. Det blev en stor oplevelse, og jeg kan varmt anbefale ’Bogtyven’ til voksne også.”
Hvilken bog vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?
”Mine kolleger i sundhedsvæsenets verden er først og fremmest patienter og pårørende, de frivillige i de andre patientforeninger og så klinikerne i Medicinrådets Fagudvalg for Knoglemarvskræft. Så mit input er ikke medicinsk-fagligt, men patientpolitisk. Jeg vil anbefale patienter, pårørende, beslutningstagere samt vores fantastiske læger og sygeplejersker at læse juniudgaven af Myelomatosebladet. Vores patientforening leverer en sønderlemmende kritik af den måde, regionerne forsøger at kortslutte adgangen til medicin på.”
Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?
”Jeg ville så gerne kunne tegne som min far eller kunne synge med uden at skræmme publikum. Det er mig ikke forundt. Da jeg i 1963 startede på N. Zahles Seminarieskole og indledte den første af ti års daglige morgensange med salmer og fædrelandssange, blev jeg dagen efter sat om bag alle andre. Og på tredjedagen blev det henstillet, at jeg ikke behøvede at oplade min røst. Pædagogikken var lidt anderledes dengang.”