
Illustration: Museet STORM
Kulturkassen: Gamle kønsroller var til grin
KULTUR-KASSEN
Journalisterne på Medicinske Tidsskrifter formidler medicinske nyheder, men har også brug for pauser fra sundhedsverdenen. I Kulturkassen deler redaktionen personlige kulturtips, der måske kan inspirere andre til et afbræk.

Denne gang med
Marianne Dalsgaard
Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.
“Latter er magt. Når vi griner sammen, opstår et fællesskab. Med vores latter definerer vi gruppens værdier,” skriver museet STORM, der er opkaldt efter multikunstneren Storm P. og bærer undertitlen “museum for humor og satire”. Særudstillingen handler ifølge museet om, hvordan humor gennem 125 år har formet kvinderoller og magtstrukturer i dansk scenekunst (eller omvendt, tænker jeg).
Først træder jeg ind i, hvad der vel kan kaldes kulminationen af de 125 år. For der må siges at være et “før” og et “efter”, og måske er det det, der i så fald definerer, hvornår “en anden tid” sluttede i Danmark. Det gjorde den til Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla den 26. august 2020. Udstillingen åbner med et videoklip af talen, hvor hun deler sin egen metoo-historie og får latteren til at forstumme. Den latter, som i årtier havde ledsaget jokes og adfærd, der blev affejet med: Det var jo bare gas. Man måtte kunne tage en joke.
Der er således ikke meget at grine af, og det er der heller ikke, da jeg kommer ind i selve udstillingen (også fordi jeg med det samme kan se, at den er slut, næsten før den får begyndt). Jeg end ikke trækker på smilebåndet, men det er naturligvis pointen: Jeg er ikke en del af værdifællesskabet, altså kan jeg ikke se det sjove i de gamle satiretegninger og revy-sketches. Kvinderollerne tæller groft sagt to typer: den unge, smukke og dumme samt den gamle, grimme og stadig dumme, men nu også sure.
Jeg mener det virkelig; jeg keder mig gudsjammerligt igennem Børge Müllers åbenbart populære sketch “Opinionsundersøgelsen” fra begyndelsen af 1960’erne, hvor en mand forgæves forsøger at forklare sin kone, hvad blandt andet en opinionsundersøgelse er, mens hun vifter med nylakerede negle. Og når selv et så gammeldags ord som “gudsjammerligt” stadig indgår naturligt i mit ordforråd, kan det næppe kun være tidsafstanden, der er problemet.
En medicinstuderende slår fra sig
Udstillingens tegninger, tekster og videoklip er sat op under fire overskrifter: “Må man nu ikke flirte længere?”, “Slap af, det var bare for sjov!”, “Er du fuckable?” og “Kan kvinder være sjove?”.
