’Tarme med charme’-forfatter udvider paletten i ’Organisk’

BØGER. Giulia Enders vender tilbage med ’Organisk’ om lunger, immunforsvar, hud, muskler og hjerne med tilhørende erindringsglimt, som virker påklistrede. Den faglige formidling er derimod overbevisende.

Da den tyske læge Giulia Enders som blot 23-årig udgav bogen ’Tarme med charme’, levede fordøjelsessystemet en tilværelse i skyggen. Bogen blev en overrumplende bestseller, og med Enders’ indsats kom det lange, komplekse organ på alles læber.

Giulia Enders følger nu op med ’Organisk’, som udvider paletten med fortællinger om lungerne, immunforsvaret, huden, musklerne og hjernen. Enders udfolder de fem som det, de er, og desuden som en samlet metafor for, hvordan vi kan indrette vores liv og samfund. ’Organisk’ handler således i et større perspektiv om ’et grundlæggende behov’ (lungerne), ’sikkerhed’ (immunforsvaret), ’relationer’ (huden), ’kraft og virkning’ (musklerne) og endelig ’at tænke og være’ (hjernen).

Dygtig faglig formidling

Enders introducerer hvert kapitel med en personlig erfaring og erindring som fortællingens katalysator. Det er fire korte fortællinger om ældre slægtninge og en enkelt om Enders’ relation til sin søster. Tanken med historierne er, skriver Enders, at ”de viser, at mine ord er påvirket af den måde, jeg er vokset op på, af mit blik på verden”.

’Organisk’ skal altså balancere imellem et personligt og følelsesmæssigt udgangspunkt, en faglig kerne og endelig en strukturel perspektivering. Det er ambitiøst. Det er også tydeligt, at Enders’ styrke ligger i faglig formidling. På hjemmebanen brillerer hun med sundhedsfaglig indsigt og fortællemæssigt overskud. Hun skriver ubesværet og grundigt om kropsdelenes funktioner, evolution og sårbarheder og indimellem også om den forskningshistorie, der knytter sig til.

Den strukturelle perspektivering er en fin videre motivation for fortællingen. Det gælder eksempelvis et naturligt afsnit om vacciner i forlængelse af kapitlet om immunforsvaret og et om luftforurening i kapitlet om lungerne. Enders’ kropsmetafor er overvejende vellykket udfoldet i dén retning.

Malplacerede erindringsglimt

Erindringsglimtene, der indleder hvert kapitel, fremstår derimod umotiverede. Enders har åbenlyst stærke og meningsfulde minder med sin familie, men det er uklart, hvorfor læseren skal inviteres ind i privaten. Det er en påklistret og højst personlig pointe, at rummeligheden hos en slægtning er beslægtet med immunforsvarets sikkerhed. Og det har i bedste fald noget meget specifikt at gøre med hjernens ’at tænke og være’, at Giulia blev feteret for ’Tarme med charme’ på bekostning af sin søster, Jill Enders, der havde illustreret og spillet en betydelig rolle i bogens tilblivelse.

Jill Enders’ overdrevent annoncerede illustrationer (fem gange anført i indholdsfortegnelsen, velsagtens med forstemt reference til ovenstående erfaring) supplerer bogen med en rent æstetisk dimension til de familiære erindringer og deres smalle reference til kapitlets emne.

Dertil kommer ganske få, små grafer og tegninger fordelt på bogens 275 sider. Det er en ærgerlig vægtning af illustration, for den udmærkede, men indimellem også noget teksttunge faglige formidling kunne sagtens bære visuelle hjælpemidler, som ville gøre det tekniske stof mere appetitligt og forståeligt.

Giulia Enders: ´Organisk´. Alpha. 275 sider. Kr. 299,95.