Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Resultaterne bekræfter vores erfaring i klinisk praksis, at de psykologiske senfølger til hjertestop varer i flere måneder – og at angst især optræder hyppigt hos kvinderne,” siger Jesper Kjærgaard.

Særligt kvinder lider af angst og depression efter hjertestop

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Sundhed.

Angst og depression er hyppige senfølger til hjertestop. Et dansk studie viser, at mere end 40 procent af kvinderne oplever angst 4 måneder efter et hjertestop sammenlignet med 23 procent af mændene. En årsag til kvindernes øgede angst kan være, at kvinder ofte ikke får en god forklaring på hjertestoppet.

"Efter det indledende chok og den derpå følgende forvirring, oplever mange patienter og deres pårørende en brat forandring i deres hverdag. Patienten skal gennemgå medicinske undersøgelser for at fastslå årsagen til hjertestoppet, og i nogle tilfælde skal patienten også igennem en udredning for en underliggende tilstand, der kræver behandling. Det kan naturligvis øge stress og angst,” siger Jesper Kjærgaard fra Hjertemedicinsk Afdeling på Rigshospitalet.

Han er sidsteforfatter til det studie, som blev præsenteret og vandt en anerkendende pris ved kongressen ESC Aucte CardioVascular Care i marts. I studiet vurderer forskerne forekomsten af angst, depression og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) hos hjertestopoverlevere, ligesom de vurderer, om sværhedsgraden af symptomer er forskellige kvinder og mænd imellem.

Ingen oplagt kur

I studiet indgik 245 patienter, der blev indlagt på hospitalet i koma med forudgående hjertestop i perioden 2016-21. Omkring 18 procent af patienterne var kvinder. Deres psykologiske symptomer blev vurderet ved en fire måneders opfølgningssamtale. Angst og depression blev målt ved hjælp af Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS). Symptomer på PTSD blev vurderet ved hjælp af PCL-5-tjeklisten.

Den gennemsnitlige HADS-score var 2,7 for depression og 4,8 for angst. Depression og angstscore var signifikant højere hos kvinder (henholdsvis 3,3 og 6,1) sammenlignet med mænd (henholdsvis 2,6 og 4,5). Angstscore på 8 eller mere blev observeret hos 43 procent af kvinderne og 23 procent af mændene. Ser man på angstresultaterne mere detaljeret, havde 23 procent af kvinderne en score på 8 til 10 sammenlignet med 11 procent af mændene, mens 20 procent af kvinderne scorede 11 eller mere sammenlignet med 12 procent af mændene. Kvinderne havde signifikant højere niveauer af PTSD sammenlignet med mænd (median score henholdsvis 33 versus 26). Hos både mænd og kvinder var angst signifikant forbundet med PTSD-symptomer.

"Resultaterne bekræfter vores erfaring i klinisk praksis, at de psykologiske senfølger til hjertestop varer i flere måneder – og at angst især optræder hyppigt hos kvinderne,” siger Jesper Kjærgaard. Han tilføjer, at man nu godt nok har identificeret problem – men at man der ikke findes en oplagt ’kur’ til at løse det:

”Problemet er, at vi ikke har noget, der ser ud til at have tilstrækkelig effekt. Hverken medicin eller psykoanalyse virker effektivt på ’ondt i livet’ – i hvert fald ikke på den korte bane. Men vi vælger alligevel at tage fat i den her problematik, fordi vi kan se, at problemet er stort. Så stort, at vi bestemt ikke mener, at vi kan sidde det overhørig.”

Forskerne søger nu midler til i et nyt studie at undersøge, om samtaler med en sundhedsprofessionel – eventuelt gruppebaseret terapi – øget omsorg og mere information kan gøre en forskel for patienterne. Idet, der er tale om en ganske ressourcetung opgave, så er man også nødt til, understreger Jesper Kjærgaard, at have god evidens for effekt, inden man introducerer behandlingen i hjerterehabliteringen.

Ofte ingen oplagt forklaring

I forhold til, at det særligt er kvinderne, der oplever angst og stress, så mener Jesper Kjærgaard, at forklaringerne på det kan være flere.

”For hver gang, vi har fire mænd med hjertestop, har vi kun en enkelt kvinde. Mænds hjertestop er ofte udløst af forkalkning af hjertekranspulsårerne, hvor vi hos kvinderne ofte ikke finder en oplagt forklaring. De flere og dårligt forklarede årsager hos kvinderne kan især udløse angst og depression. En anden forklaring kan være måleværktøjet, som vi har anvendt i studiet. Her kan kvinder og mænd have en forskellig opfattelse af, hvordan angst og depression opleves.”

I hvert fald fremhæver studiets resultater, at der er et behov for en mere langsigtet opfølgning af hjertestopoverlevere og deres pårørende for at identificere og behandle der psykiske problemer, siger Jesper Kjærgaard.

”I dag har vi i hjerterehabiliteringen intet systematisk tilbud til hjertestopoverlevernes pårørende. De kunne som pårørende til svært syge patienter formentlig have god gavn af at deltage i gruppeterapi og ringe til en hotline som led i et forsøg. Det rehabiliteringstilbud kunne man også, hvis der viser sig at være god effekt, meget vel udvide til patienterne. I øvrigt bør vi også i højere grad end i dag opfordre patienterne til at fortælle sundhedspersonalet – på hospitalet eller i almen praksis - om den angst, depression og stress relateret til hjertestoppet, som de måtte opleve.”