Pandemiens effekt på den mentale tilstand er mere nuanceret end som så

Siden COVID-19 hærgede har flere studier vist, at befolkningernes mentale tilstand forværredes under pandemien. Nu peger et nyt studie imidlertid på, at der i stedet for en mental sundhedskrise har været et højt niveau af modstandskraft under COVID-19 og kun minimale forandringer i psykiske symptomer.

Billedet er med andre ord mere nuanceret end som så ifølge forskerne bag det nye studie, som kommer fra McGill University i Canada og netop er publiceret i British Medical Journal. Studiet er et review af 137 studier fra hele verden. Og det følges i magasinet op af en editorial skrevet af to danske eksperter i henholdsvis psykiatri og epidemiologi, Carsten Hjorthøj fra Psykiatrisk Center København og Trine Madsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. De noterer sig, at det nye studie klart viser, at vi ikke behøver være så bekymrede for effekten af COVID-19 pandemien med hensyn til den mentale sundhed, mens de samtidig understreger, at den rapporterede forekomst af psykiske symptomer, især blandt unge, stadig er foruroligende høj.

Opfordrer til forebyggelse

“Pandemi eller ej, så er der et stærkt behov for at sikre forebyggende indsatser til dem, hvis mentale tilstand er i størst risiko,” skriver de og supplerer dermed også forskernes opfordring til mere forebyggelse.

I den canadiske analyse inkluderer forskerne resultater fra hele 134 unikke kohorter – hovedsageligt fra mellem- og højindkomstlande – og ser på ændringer i den generelle mental sundhed samt i symptomer som depression og angst. Samlet set finder de ingen beviser for ændringer i den mentale tilstand generelt eller i angstsymptomer, men kun en let forværring af symptomer på depression. Og det er, noterer de, en forværring, som måske ville være sket også uden en pandemi.

Analysen af de 137 studier viser dog, at nogle individer eller undergrupper kan have oplevet en forværret mental tilstand. Det gælder kvinder, hvor man under pandemien har set mere depression og angst samt dårligere generel mental sundhed, omend disse forværringer i gennemsnit har været minimale eller små. Og for ældre, studerende og minoritetsgrupper ser forskerne også minimale eller små forandringer i depressive symptomer. Mediernes opmærksomhed har ofte fokuseret på pandemiens særlige indvirkning på unge mennesker, men i deres analyse finder forskerne ikke bevis for at angst, depression og generel mental sundhed forværredes væsentligt blandt unge voksne, teenagere eller børn.

Mangel på beviser

Forskerne noterer i deres studie, at “den hidtidige mangel på beviser for en storstilet forringelse af den mentale sundhed som følge af pandemien, kan skyldes at folk har fået det bedste ud af en vanskelig situation". Og videre skriver de, at “selv om evidensen er begrænset, tyder data på, at selvmord generelt falder i perioder med samfundsmæssige problemer. Krig og pandemier har forskellige karakteristika, men i begge tilfælde er der tale om en fælles trussel og et fælles fokus på kollektiv handling for at tackle truslen".

Endelig konkluderer forskerne, at de negative ændringer, som de opdagede i nogle grupper, især blandt kvinder, understreger behovet for fortsat overvågning for at bestemme, i hvilken grad negative ændringer i den mentale sundhed kan være i gang og vil kræve yderligere ressourcer. Desuden ser de behov for investeringer i mere robust overvågning af mental sundhed, der kan bruges til at identificere og håndtere behov ift. den mentale tilstand til enhver tid, også i krisetider.