Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Før 2008 hed det jo også en amtsborgmester. Det er sund logik at genindføre den benævnelse," siger Mads Duedahl.

Danske Regioner i høringssvar: De fem regionsformænd ønsker nye titler

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Det skal være slut med “regionsrådsformand”, hvis det står til Danske Regioner. I deres høringssvar til regeringens nye sundhedsreform foreslår de nemlig at erstatte titlen med “regionsborgmester” for at understrege den politiske rolle og sikre et mere ensartet samarbejde med kommunerne.

Regeringens forslag til en omfattende reform af Danmarks sundhedsstruktur er i høring frem til 19. marts, og Danske Regioner har nu sendt sit høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I anbefalingerne fra Danske Regioner hedder det blandt andet, at den officielle titel på de folkevalgte formænd i regionsrådene bør ændres. Formændene vil ikke længere hedde "regionsrådsformand", men i stedet bære titlen "regionsborgmester".

“På den baggrund foreslår Danske Regioner, at regionsrådsformandens benævnelse ændres til regionsborgmester, hvilket vil medføre, at benævnelsen fremadrettet er kønsneutral. Forslaget om ændring af benævnelsen vil medføre, at der skal foretages konsekvensrettelser igennem regionsloven,” skriver Danske Regioner i sit høringssvar.

Netop nu ændrer mange organisationer og foreninger titlerne på deres formænd til at være forpersoner. Men ifølge Danske Regioner er det ikke bare et spørgsmål om politisk korrekthed at vælge en kønsneural titel. Det understreges i høringssvaret, at regionernes fremtidige styring i høj grad vil komme til at ligne kommunernes, og dermed giver det god mening, at formændenes titel bringes på linje med kommunernes borgmestre.

Til Altinget siger regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V), at Danske Regioner synes, at 'regionsborgmester' også sender et stærkere signal om, at det er et politisk valgt organ.

En vigig del af Sundhedsreformen vil være etableringen af 17 nye sundhedsråd, der bliver en central motor, og som skal drive udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen. Sundhedsrådene vil blive sammensat af medlemmer fra både regioner og kommuner og får et fælles ansvar og midler til at udvikle nære sundhedstilbud i det område, de dækker.

"Når vi skal arbejde så tæt sammen med kommunerne i sundhedsrådene, så mener vi, det er naturligt at sidestille benævnelserne. Nu får man nogle regionsråd med nogle stærke politiske udvalg med beslutningskompetence. Og før 2008 hed det jo også en amtsborgmester. Det er sund logik at genindføre den benævnelse," siger Mads Duedahl til Altinget.

Bakker op om reform

Udover navneskiftet melder Danske Regioner generelt ud, at de overordnet set støtter reformen, der skal sikre en mere nær borgerkontakt og et sammenhængende sundhedssystem. I høringssvaret lyder det blandt andet.

Danske Regioner ser det som positivt, at reformen lægger op til et tættere samarbejde på tværs af kommuner og regioner via de nye sundhedsråd. De understreger dog samtidig, at regionernes opgaver er mere end blot sundhedsområdet, og at loven fortsat bør afspejle det brede ansvar for blandt andet sociale tilbud, kollektiv trafik og uddannelse.

I høringssvaret fremhæver Danske Regioner også, at socialområdet er kendetegnet ved højt specialiserede tilbud, som ofte går på tværs af geografiske grænser. De finder det derfor mest hensigtsmæssigt, at eksempelvis drift og planlægning af specialiserede sociale tilbud håndteres på regionsniveau og ikke nødvendigvis decentralt i de kommende sundhedsråd.

Derudover påpeger Danske Regioner, at den nye struktur med både forretningsudvalg og sundhedsråd stiller øgede krav til en gennemtænkt arbejds- og ansvarsfordeling, så regionsrådet ikke mister overblik eller indflydelse på tværs af de forskellige opgaver.