
Rigsrevisionen peger på, at regionerne stadig mangler adgang til patientjournaler, selvom kontrollen med lægers regninger er blevet styrket. På billedet rigsrevisor Birgitte Hansen.
Trods kendt problem i 13 år: Regioner mangler stadig lov til at kontrollere lægers regninger
Regionerne har markant forbedret deres kontrol med lægers regninger, men står stadig uden det vigtigste redskab: mulighed for at få adgang til patientjournaler, når der er mistanke om svig eller fejl. Det skyldes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i over 10 år har undladt at ændre lovgivningen, der blokerer regionernes arbejde.
Det fastslår Rigsrevisionen i et nyt notat sendt til Statsrevisorerne. I notatet følger Rigsrevisionen op på en par år gammel beretning om kontrol med lægers honorarafregning.
Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige vagthund, der kontrollerer, om statens penge bliver brugt korrekt, og om love og politiske aftaler bliver fulgt i praksis. Når Rigsrevisionen opdager problemer, sender de beretninger til Statsrevisorerne – en gruppe på seks politikere valgt af Folketinget, der holder øje med forvaltningen af offentlige midler. Statsrevisorerne kan så vælge at kritisere ministerierne eller bede Rigsrevisionen om at følge sagen yderligere.
"Indenrigs- og sundhedsministeren er parat til at give regionerne stærkere og bedre redskaber til at følge op på mistanke om snyd med honorarafregningen gennem en lovændring. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke fremsat lovforslag herom endnu," skriver Rigsrevisionen i notatet.
Problem kendt siden 2012
Allerede i 2012 kritiserede Rigsrevisionen for første gang, at regionerne ikke havde tilstrækkelige muligheder for at kontrollere praktiserende lægers honorarafregning. Uden adgang til patientjournaler må regionerne nemlig ofte opgive kontrolsager, hvis læger nægter at udlevere oplysninger.
Problemet skyldes en bestemmelse i sundhedsloven, som kun tillader adgang til journaloplysninger, hvis lægen selv accepterer det – og hvis samarbejdsudvalg, hvor læger og regioner har lige mange stemmer, kan blive enige. Mange sager strander derfor uden afgørelse.
