Mange pædofile og mennesker med seksuelle tanker om børn har ikke krænket nogen børn seksuelt. Og ønsker det heller ikke. Men frygten for at blive fordømt eller registreret afholder mange med seksuelle fantasier om børn fra at søge professionel hjælp. Og det øger risikoen for, at nogle af dem på et tidspunkt kan ende med at begå overgreb, mener eksperter.
For fagfolk i psykiatrien er det hverken nyt eller overraskende, at mange kæmper med sådanne tanker – og at fantasierne kan udvikle sig til noget farligt, hvis de ikke bliver taget alvorligt.
"Omkring 80 til 90 procent af dem, der kontakter os, gør det først, når politiet har været på besøg, eller når konen har opdaget noget. Men vi ser også en mindre gruppe, der selv rækker ud, fordi de er bange for deres egne fantasier," siger psykolog Rikke Kildevæld Simonsen fra Sexologisk Klinik i Region Hovedstadens Psykiatri.
Klinikken tilbyder behandling til personer med seksuelle tanker om børn, og der er ikke krav om, at man har begået kriminalitet. I alt er omkring 100 personer i behandling om året, og tilbuddet findes også på Aarhus Universitetshospital i Skejby, i Middelfart og i Odense.
"Man møder op en gang om ugen, og behandlingen foregår enten som individuelle samtaler med psykolog eller psykiater eller i gruppeforløb med op til otte deltagere. Vi har for tiden tre grupper kørende her på Sexologisk Klinik – nogle for folk, der er dømt, og nogle for dem, der ikke er," fortæller Rikke Kildevæld Simonsen.
Behandlingen varer to år og kan enten erstatte en fængselsstraf eller være et vilkår i forbindelse med prøveløsladelse. Før en person får en dom til behandling som alternativ til fængsel, bliver vedkommende vurderet af psykologer og psykiatere. De vurderer, om personen er egnet til behandling – herunder om vedkommende kan indgå i en stabil kontakt med behandlingssystemet, og om der er lav risiko for, at personen begår ny kriminalitet, hvis vedkommende ikke frihedsberøves.
Alle, der idømmes fængsel for en sædelighedsforbrydelse, bliver vurderet på Herstedvester, som er et fængsel med speciale i seksualforbrydere. Hvis dommen ikke medfører fængselsstraf, foretages vurderingen typisk via en mentalundersøgelse på Retspsykiatrisk Klinik i Region Sjælland eller på Retspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Her gennemføres både en mentalundersøgelse og en såkaldt paragraf 808-undersøgelse.
Behandlingen
"Til alle behandlingstilbud møder man op en gang om ugen, og behandlingen starter med en individuel samtale. Er man dømt for en seksuel forbrydelse, taler vi om, hvordan man er havnet i den situation. Det er vigtigt, at man selv synes, man har et problem – ellers kan vi ikke arbejde med det i terapi," siger Rikke Kildevæld Simonsen.
Behandlingen handler blandt andet om at styrke impulskontrol, forstå sin egen seksualitet og udvikle strategier til at undgå risikosituationer.
For nogle er samtaleterapi nok. For andre kan medicinsk behandling være en nødvendighed.
"Vi bruger sjældent medicin, men det kan være relevant med SSRI-præparater (antidepressiva, red.), som dæmper seksuel lyst som bivirkning. Kønsdriftsdæmpende medicin gives som udgangspunkt kun i retspsykiatrien – for eksempel på Herstedvester," fortæller hun.
Ifølge Sexologisk Kliniks hjemmeside er det ikke ulovligt at have seksuelle fantasier om børn – men det bliver det, hvis fantasierne omsættes til handling, for eksempel et fysisk overgreb, børnepornografi eller grooming. Sexologisk Klinik skriver på sin hjemmeside: "Mennesker, der begår seksuelle overgreb, har ofte bildt sig selv ind, at barnet ville det. Men uanset hvad et barn siger, kan det aldrig give samtykke."
Men virker behandlingen?
"Vi oplever, at mange får indsigt og kontrol og ikke falder tilbage i kriminalitet. Men vi har ikke data, der viser præcist, hvor meget risikoen for overgreb falder efter behandling. Studier viser, at behandling er bedre end ikke-behandling, og bag hvert overgreb er der et barn, så at forhindre et enkelt overgreb, betyder meget," siger Rikke Kildevæld Simonsen.
Den manglende evidens er også en erkendt udfordring. Den største metaanalyse på området (Hanson et al., 2002) viste, at risikoen for tilbagefald blandt seksualkriminelle faldt fra 17 til 10 procent ved behandling. Men det dækker en bred gruppe, ikke kun personer med seksuelle tanker om børn.
Et andet projekt, Prevention Project Dunkelfeld i Tyskland, har siden 2005 tilbudt anonym behandling til mænd med seksuelle fantasier om børn. Ifølge projektets egen evaluering følte 96 procent af deltagerne sig bedre i stand til at kontrollere deres impulser efter behandlingen. Men også her mangler der tal på, om det faktisk har forhindret overgreb.
Kun et fåtal søger hjælp
To større udenlandske befolkningsundersøgelser har forsøgt at kortlægge forekomsten af seksuel interesse i børn. En tysk spørgeskemaundersøgelse blandt 8.718 mænd fandt, at 4 procent rapporterede seksuelle fantasier om præpubertære børn, 3 procent angav at have begået seksuelle overgreb mod børn, mens 0,1 procent opfyldte kriterierne for eksklusiv pædofil præference (Dombert et al., 2016). En amerikansk undersøgelse blandt 435 mænd og kvinder rekrutteret online viste, at næsten 10 procent af mændene og 4 procent af kvinderne tilkendegav sandsynlighed for at have sex med børn eller se børnepornografi, hvis det var uden risiko for straf (Wurtele et al., 2014).
Selv om disse tal ville svare til mange tusinde mennesker i Danmark, er det kun meget få, der opsøger hjælp. Ifølge en artikel i Ugeskrift for Læger (Bengtson, Sørensen & Kristensen, 2019) er stigmatiseringen af pædofili en væsentlig barriere for, at personer med seksuelle tanker om børn tør henvende sig til behandlingssystemet. Frygt for social fordømmelse og retslige konsekvenser bidrager til, at mange isolerer sig og undlader at søge støtte – også selv om de ikke ønsker at handle på deres tanker.
"Vi ved, at mange sidder alene med det. De føler skam og frygt for fordømmelse," siger Rikke Kildevæld Simonsen.
I Danmark samarbejder Sexologisk Klinik med Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en ny kampagne, der skal gøre det lettere at bede om hjælp. Kampagnen kører tre gange og er målrettet mænd mellem 20 og 45 år.
Det er muligt at kontakte Sexologisk Klinik anonymt telefonisk. Hvis man vælger at indgå i behandling, oprettes der en journal, men adgangen er begrænset til det konkrete behandlingsteam. Andre dele af sundhedsvæsenet – for eksempel en akutmodtagelse – vil ikke kunne se, at personen er i behandling på klinikken. Behandlerne har tavshedspligt, men hvis et konkret og identificerbart barn vurderes at være i fare, har de pligt til at underrette myndighederne.
"Det vigtigste er, at man selv oplever, at man har et problem, man vil arbejde med. Man behøver ikke være klar til at erkende alt. Men man skal kunne tage det ind og sige: Jeg bliver nødt til at tage ansvar for, at jeg er havnet her," siger Rikke Kildevæld Simonsen.
Får hjælp til at håndtere de seksuelle tanker
Målet med behandlingen er ikke nødvendigvis at fjerne de seksuelle tanker, men at hjælpe patienterne med at håndtere dem, så de ikke fører til ulovlig adfærd. Ifølge oplysninger fra Sexologisk Kliniks hjemmeside handler det blandt andet om at få kontrol over impulserne og skabe et liv, hvor tankerne ikke styrer hverdagen.
På hjemmesiden beskrives det, hvordan flere tidligere patienter har fået bedre selvforståelse, øget selvværd og bedre sociale relationer gennem forløbet. Nogle fortæller, at de er blevet bedre til at bede om hjælp og har genvundet en vis livskvalitet.
Ifølge lovgivningen er den seksuelle lavalder i Danmark 15 år. Det er forbudt at have sex med personer under 15 – og også med unge under 18, hvis man har et autoritetsforhold til dem, for eksempel som lærer eller pædagog. Det er også strafbart at se, dele eller besidde pornografisk materiale med personer under 18 år.
På Sexologisk Kliniks hjemmeside beskrives det, hvordan kontakt uden fysisk overgreb – f.eks. at sende seksuelle beskeder til et barn eller at blotte sig – også er ulovligt. Klinikken understreger, at et barn aldrig kan give samtykke til sex, uanset hvad det måtte sige eller gøre.
Baggrunden for seksuel interesse i børn kan være kompleks. Ifølge Sexologisk Kliniks faglige materiale kan det blandt andet skyldes lav impulskontrol, traumatiske oplevelser i barndommen, manglende seksuel modning eller følelsesmæssig identifikation med børn. Nogle mennesker søger nærhed, de aldrig selv har fået, eller føler sig følelsesmæssigt på niveau med et barn.
Fakta: Hvad ved vi om pædofili og behandlingsbehov?
• Pædofili defineres som en vedvarende eller tilbagevendende seksuel interesse i præpubertære børn i mindst seks måneder.
• Mange seksuelle overgreb mod børn begås ikke af personer med pædofili-diagnose, men af voksne, som i en konkret situation udnytter et barns sårbarhed.
• Internationale undersøgelser viser, at 3-9 procent af mænd og 1-4 procent af kvinder har seksuelle fantasier om børn eller interesse for seksuel kontakt, hvis det var uden risiko for straf.
• Det anslås, at cirka 1 procent af mænd har en eksklusiv seksuel præference for børn.
• Frygt for stigmatisering og sociale konsekvenser gør, at mange ikke søger hjælp – selv når de ønsker støtte til at undgå at handle på deres tanker.
Kilde: Bengtson S, Sørensen T, Kristensen E. Diagnostik og behandling af pædofili. Ugeskr Læger 2019;181:V04180266.
Fakta: Hvor får man hjælp?
• Der findes offentlige behandlingstilbud i København, Aarhus, Odense og Middelfart. Alle kan henvende sig – også anonymt.
• Behandlingen består af samtaleterapi med fokus på impulskontrol, selvforståelse og ansvar. I nogle tilfælde suppleres med medicinsk behandling.
• Målet er at undgå, at tanker omsættes til handling – og dermed forhindre seksuelle overgreb mod børn.
• Telefonrådgivning (anonym), Bryd Cirklen:
65 909 909
Åben torsdage kl. 10-12 og 16-18
Kilder: Sexologisk Klinik, Region Hovedstadens Psykiatri
