"Zoomer vi lidt ud, er der (...) andre felter, hvor vi stadig står foran en meget stor opgave. Det gælder i forhold til at reducere de forbrugsbaserede udledninger og klimaaftrykket fra det, vi indkøber og forbruger på sundhedsområdet. Det arbejder vi også benhårdt på af løfte," siger Camilla Hove.
Regionerne halverer klimaaftryk fra el og varme – men flyrejser og indkøb trækker i den forkerte retning
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Sundhedspolitik.
Regionerne er allerede over halvvejs mod deres mål om at nedbringe klimaaftrykket fra bygningsdrift og transport med 75 procent før 2030. Men de største reduktioner skyldes ikke regionernes egne tiltag.
Det ser umiddelbart flot ud: Regionernes klimaaftryk fra el, varme og transport er faldet med næsten halvdelen på fem år. Men bag de pæne tal gemmer sig en virkelighed, hvor hovedparten af reduktionen skyldes, at Danmark som land har fået et grønnere energisystem – ikke nødvendigvis at regionerne selv har rykket markant på klimafronten.
Samtidig er der områder, hvor det går den forkerte vej. Transportudledningen steg sidste år, og nogle af de største klimabelastninger – som flyrejser og de enorme mængder varer, sundhedsvæsenet køber ind – tæller ikke med i det officielle regnskab.
"Zoomer vi lidt ud, er der (...) andre felter, hvor vi stadig står foran en meget stor opgave. Det gælder i forhold til at reducere de forbrugsbaserede udledninger og klimaaftrykket fra det, vi indkøber og forbruger på sundhedsområdet. Det arbejder vi også benhårdt på af løfte," siger Camilla Hove, der er formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima.
Grønnere strøm har gjort det let at komme langt hurtigt
Et af de områder, hvor udviklingen ser mest positiv ud, er strømforbruget. Regionerne bruger faktisk lidt mere el i dag end i 2018 – men klimaaftrykket er alligevel halveret.
Det hænger sammen med, at strømmen i Danmark er blevet meget grønnere på kort tid. Hvor man tidligere brændte kul og gas af for at producere elektricitet, kommer en stigende del af strømmen i dag fra vindmøller og solceller. Samtidig importerer vi mindre strøm fra lande med sortere el, og mere fra lande med grøn el. Det gør, at hver kilowatt-time i dag udleder langt mindre CO2 end tidligere.
Når man ser på det samlede fald i udledningen fra el, varme og transport, står Danmark som helhed for 85 procent af reduktionen. Kun 15 procent skyldes regionernes egne tiltag – for eksempel energirenoveringer, udskiftning af oliefyr eller overgang til elbiler. Det betyder, at hvis Danmark som land ikke havde ændret sin el- og varmeproduktion, ville regionernes klimaaftryk kun være faldet en smule.
Det ændrer dog ikke ved, at nogle af regionernes tiltag har gjort en forskel – særligt på varmeområdet.
Regionerne har reduceret deres varmeforbrug med omkring 13 procent. Det skyldes blandt andet, at der er kommet nye hospitaler med bedre isolering og moderne energistyring. Samtidig er der sket en stor omstilling fra gas og olie til fjernvarme, som i dag står for over 90 procent af opvarmningen.
Samtidig er fjernvarmen blevet grønnere – både fordi mange værker bruger mere bæredygtige brændsler, og fordi naturgas i dag indeholder mere biogas end tidligere.
Alt i alt er klimaaftrykket fra varme næsten halveret siden 2018.
Klimaaftryk fra el, varme og transport (2018–2023)
Samlet reduktion:
Fra 215.800 til 119.100 ton CO₂ – et fald på 45 procent.
El:
CO₂-udledning per kilowatt-time er faldet med næsten 60 procent siden 2018.
Varme:
Klimaaftrykket er faldet med 46 procent, blandt andet takket være grønnere fjernvarme og lavere forbrug.
Transport:
Udledningen steg med 4 procent fra 2022 til 2023 – især på grund af flere flyrejser efter corona.
Flyrejser:
Står nu for 24 procent af transportens samlede udledning og er steget med 35 procent på ét år.
Vidste du?
El, varme og transport udgør kun omkring 10 procent af regionernes samlede klimaaftryk. De største udledninger kommer fra indkøb af medicin, engangsudstyr, byggeri og mad – men disse regnes ikke med i det officielle klimaregnskab.
Transportudledningen stiger – og store klimabelastninger bliver slet ikke målt
Mens regionerne har haft stor succes med at reducere klimaaftrykket fra el og varme, går det langt mere trægt med transporten. Faktisk steg udledningen fra transport i 2023 sammenlignet med året før – og det skaber bekymring, fordi området i forvejen er svært at styre og måle præcist.
Ifølge NIRAS udgjorde transport i 2023 knap en tredjedel af regionernes samlede klimaaftryk indenfor el, varme og transport.
Særligt én post springer i øjnene: Udledningen fra fly- og helikoptertransport er steget med hele 35 procent på blot ét år. Det skyldes blandt andet, at der i 2023 blev fløjet mere end under coronaårene – men også at man nu regner med en højere klimabelastning per flyrejse.
Modsat el og varme er det vanskeligt for regionerne at kompensere for flytransporten. Der findes endnu ikke realistiske alternativer til mange af de flyvninger, der foretages – f.eks. i forbindelse med patienttransport til øer eller lægebesøg i udlandet. Men det betyder også, at det er et område, hvor reduktioner er svære og langsomme.Mange bilrejser – få elbiler
Biltransport udgør stadig langt størstedelen af regionernes transportudledning. Der er sket fremskridt: Flere biler kører i dag på el eller benzin med biobrændstoffer, og udledningen per kilometer er faldet lidt. Men det samlede forbrug af biltransport er stadig højt, og faldet i CO2-udledningen fra biler er derfor begrænset.
Ifølge NIRAS er udledningen fra bilkørsel kun faldet med 8 procent siden 2018 – sammenlignet med næsten 60 procent på elområdet.
Regionerne forsøger at måle transportforbruget præcist – både i egne biler og via leverandører som f.eks. Falck og Flextrafik. Men tallene er forbundet med stor usikkerhed. Flere regioner mangler data, og en del af de udledninger, der opstår ved transport med private biler, taxaer og fly, er svære at gøre op præcist.
NIRAS advarer i rapporten om, at tallene for transport "bør ses som indikative", og at der er "betydelig usikkerhed i opgørelsen."
Indkøb, byggeri og medicin – den usynlige klimabelastning
En af de største udfordringer er dog de udledninger, der slet ikke bliver målt i regionernes officielle regnskab. Det gælder for eksempel klimabelastningen fra alt det, sundhedsvæsenet køber: Engangsudstyr, apparater, medicin, byggematerialer, mad og rengøringsmidler. Det kaldes for ’forbrugsbaserede udledninger’ – og det er her, størstedelen af regionernes samlede klimaaftryk faktisk ligger. En undersøgelse fra Region Hovedstaden har tidligere vist, at over 80 procent af klimaaftrykket i sundhedsvæsenet kommer fra indkøb.
Men disse udledninger er ikke med i den 45 procents reduktion, som regionerne nu fremhæver. Det er derfor, Camilla Hove understreger, at arbejdet langt fra er færdigt.
