Tarec Christoffer El-Galaly, professor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital, glæder sig over, at endnu en CAR-T-behandling nu bliver en del af standardtilbuddet til patienter med aggressiv lymfekræft.
Ny CAR-T-behandling bliver standard i Danmark for flere behandlingslinjer ved aggressiv lymfekræft
Danske patienter med aggressiv lymfekræft får nu adgang til en ny CAR-T-behandling, som fremover kan bruges både ved første og andet tilbagefald. Det gælder flere undertyper af storcellet B-cellelymfom, hvor CAR-T tidligere kun var muligt i visse tilfælde.
Det bliver nu muligt for danske patienter med en række undertyper af storcellet B-cellelymfom – en aggressiv form for blodkræft – at få tilbudt en ny type immunterapi som en del af standardbehandlingen. Medicinrådet har netop godkendt brugen af CAR-T-behandlingen Breyanzi (lisocabtagene maraleucel, forkortet liso-cel) både i anden og tredje linje, altså til patienter der ikke har haft effekt af én eller to tidligere behandlinger.
CAR-T er en avanceret form for immunterapi, hvor patientens egne immunceller tages ud, omprogrammeres i et laboratorium til at kunne genkende og angribe kræftceller, og derefter gives tilbage via en infusion.
Professor Tarec Christoffer El-Galaly kalder det en vigtig udvidelse af mulighederne:
"Det er glædeligt, at vi får flere forskellige muligheder for at bruge CAR-T-behandling – og flere forskellige produkter til rådighed. Det kan kun være en positiv ting. Det ville have overrasket mig, hvis rådet var endt med at sige nej til liso-cel. Effektdata på axi-cel og liso-cel er meget ens – så det havde formentlig kun været en mærkbar forskel i pris, som ville have givet et andet udfald."
To næsten ens behandlinger – men med vigtige forskelle
Den nye CAR-T-behandling, liso-cel, minder meget om den behandling, der allerede er i brug, nemlig Yescarta (axi-cel). De bruges til de samme typer lymfekræft og ser ud til at virke lige godt. Der er ikke lavet direkte sammenligninger, men tallene fra studierne tyder på, at de to behandlinger virker nogenlunde lige effektivt og sikkert.
"De to produkter har meget overlappende indikationer, da det langt overvejende er de samme patientgrupper, der indgik i de kliniske studier," siger El-Galaly og fortsætter: "Der er ikke foretaget en direkte sammenligning af axi-cel og liso-cel, men i de studier, vi har set, har effektdata været sammenlignelige, og jeg mener derfor også, at det er helt rimeligt at klassificere produkterne som ligeværdige – indtil man ved mere."
Medicinrådet anbefaler derfor, at regionerne vælger den behandling, der er billigst i det enkelte tilfælde. Det skal skabe konkurrence og dermed lægge pres på prisen.
"Det giver god mening, at der lægges op til, at vi skal vælge dét produkt, som er prissat lavest. Det er med til at fremme konkurrencen," siger El-Galaly. Samtidig advarer han mod at skifte for ofte: "Der er rigtig meget logistik knyttet til CAR-T-behandling, og en del procedurer vil være specifikke for det enkelte produkt. Så hyppige skift indebærer en risiko for uhensigtsmæssige fejl."
Flere muligheder – og større forsyningssikkerhed
El-Galaly peger også på, at det kan være en fordel at have to næsten ens behandlinger til rådighed, hvis der opstår leveringsproblemer.
"Konkurrence er altid godt. Det kan have betydning for prissætning, men konkurrence er også et incitament for firmaerne til at innovere behandlingerne og optimere og differentiere sig på andre parametre," siger han og nævner blandt andet logistik og mulighed for ambulant behandling. Han tilføjer:
"Vi har de senere år oplevet, at firmaer er løbet ind i problemer med forsyning af medicin. Det er blevet et større problem, og det har fået mere opmærksomhed i en tid, hvor verden er blevet mere opdelt og usikker på flere områder. Her er det godt at have mulighed for hurtigt at skifte fra et produkt til et andet."
De ældre patienter mangler stadig bedre behandling
Selv om CAR-T har forbedret mulighederne for mange patienter, er det især yngre patienter under 70 år, der har haft gavn af det. Mange ældre patienter er for skrøbelige til denne intensive behandling, fortæller El-Galaly:
"Halvdelen af de patienter, som diagnosticeres med diffust storcellet B-cellelymfom er godt over 70 år. De er typisk mere skrøbelige og komorbide, og vil ikke så ofte kunne tilbydes CAR-T-celleterapi. Så her mangler vi stadig gode og effektive behandlinger."
En mulig løsning er såkaldte bispecifikke antistoffer, som er en nyere type behandling. De er mindre belastende for kroppen og kan måske bruges til patienter, der ikke tåler CAR-T-behandling. El-Galaly siger:
"Vi har stadig for få data for langtidseffekten sammenlignet med CAR-T-behandling, men studierne viser rigtig gode responsrater. Det er flotte data – og vi vil rigtig gerne have mulighed for at behandle de patienter, der ikke kan få CAR-T-celler, med bispecifikke antistoffer."
Han nævner også, at patienter, som får tilbagefald efter CAR-T-behandling, måske kan have gavn af disse antistoffer.
Men Medicinrådet har indtil videre afvist to af disse behandlinger – Tepkinly og Columvi – med henvisning til, at prisen er for høj i forhold til den usikkerhed, der stadig er omkring, hvor godt de virker.
TRANSFORM: Undersøgte patienter, som hurtigt fik tilbagefald efter første behandling. Halvdelen fik liso-cel, og halvdelen fik den klassiske behandling med kemoterapi og stamcelletransplantation. Resultaterne viste, at CAR-T-behandling gav længere tid uden sygdom, og langt flere fik komplet respons – altså at kræften ikke kunne spores.
TRANSCEND: Undersøgte patienter, der ikke havde haft gavn af tidligere behandlinger. Her fik 73 procent gavn af liso-cel, og over halvdelen havde komplet respons. Der var få alvorlige bivirkninger, men enkelte patienter fik alvorlig lungebetændelse, og én døde af det.
Medicinrådet regner med, at cirka 15 patienter om året vil være aktuelle for liso-cel i anden linje. Det forventes at koste sundhedsvæsenet cirka 2,75 millioner kroner ekstra om året.
Regionerne får mulighed for at bruge både holding-terapi (midlertidig behandling for at holde sygdommen nede) og bridging-terapi (en slags bro mellem udtagning af celler og selve CAR-T-behandlingen). Men rådet understreger, at der ikke må gå for lang tid mellem disse trin – ellers kan det skade effekten.
Dansk Lymfom Gruppe er blevet bedt om at følge op med data om, hvordan behandlingen virker, hvem der får den, hvor sikre behandlingerne er – og hvor lang tid der går fra udtagning af celler til infusion.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen "Endnu en CAR-T-celleterapi anbefalet i anden og tredje linje til storcellede B-cellelymfomer" på Hæmatologisk Tidsskrift
Relateret artikel
