"Det er slet ikke godt nok, at danske patienter lades i stikken, fordi Medicinrådet og Amgros ikke kan lave en aftale med medicinalfirmaerne," siger Rita O. Christensen, formand for Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS (LYLE).
Patientforening raser: Hvorfor kan Medicinrådet og Amgros ikke finde løsning, når andre kan?
helt ny type behandling mod aggressiv lymfekræft er endnu en gang blevet afvist af Medicinrådet. Det har vakt stor frustration blandt både læger og patienter, der havde håbet på adgang til en mere skånsom og effektiv mulighed for de alvorligst syge. Behandlingen er allerede i brug i nabolande, men danske patienter må vente.
Lægemidlet Tepkinly (epcoritamab) blev i slutningen af marts afvist af Medicinrådet efter adskillige ugers prisforhandling. Medicinen var ellers tiltænkt patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), en alvorlig kræftsygdom i lymfesystemet, som har fået tilbagefald to gange og ikke kan få anden standardbehandling.
"Det er slet ikke godt nok, at danske patienter lades i stikken, fordi Medicinrådet og Amgros ikke kan lave en aftale med medicinalfirmaerne," siger Rita O. Christensen, formand for Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS (LYLE). "Alle andre kan, men de to instanser kan gang på gang ikke finde en løsning, og patienter betaler prisen," siger hun.
Epcoritamab tilhører en ny type målrettet immunterapi: Bispecifikke antistoffer. I modsætning til traditionel kemoterapi og den avancerede CAR-T-behandling, som kun få patienter tåler, virker bispecifikke antistoffer ved at binde kræftceller og immunceller sammen, så kroppens eget forsvar selv kan opspore og bekæmpe kræften.
Det er anden gang, at Medicinrådet afviser at godkende behandling med et bispecifikt antistof. Første gang skete det i august 2024, hvor lægemidlet glofitamab blev afvist. Fælles for glofitamab og nu epcoritamab er, at de repræsenterer en ny behandlingsform, som allerede anvendes i USA, Norge og Sverige.
Bispecifikke antistoffer kan gives direkte fra hospitalets hylde uden ventetid, og bivirkningerne er typisk mildere end ved CAR-T-behandling, hvor patienter risikerer alvorlige immunreaktioner.
Michael Roost Clausen, overlæge ved Vejle Sygehus, har i fem år været med til at afprøve denne type behandling og kalder det et stort fremskridt for patienter med få muligheder tilbage. Ifølge ham viser forsøg, at omkring 40 procent af patienterne får kræften til at forsvinde helt, og at 80 procent af dem stadig er i live to år senere (artikel herunder).
Igen har Medicinrådet sagt nej til at indføre en ny type behandling til patienter med aggressiv ly
LYLE er utilfreds med, at Medicinrådets beslutning betyder, at de lovende resultater ikke kommer danske patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) til gode.
"Vi kalder til en ommer, da nogle patienter med aggressiv DLBCL venter på behandling, og ellers ville have en bedre livskvalitet, potentielt nu ikke får en ny chance for overlevelse," siger LYLE i sin udtalelse.
I Danmark kan kun omkring 7 ud af 30 patienter med tilbagefald få CAR-T-behandling. Resten tilbydes kemoterapi, lindrende behandling eller slet ingen behandling – og de lever i gennemsnit kun et halvt år.
"Trods lovende resultater fra kliniske forsøg, som viser høj remission og overlevelse, fastholder Medicinrådet sin afvisning, hvilket skaber frustration blandt læger, der ser en potentiel livsreddende behandling blive forsinket," siger Rita O. Christensen.
Hun fortsætter: "Den manglende godkendelse af disse behandlinger understreger det hul, der er i de tilgængelige behandlingsmuligheder for DLBCL-patienter i Danmark."
Indtil oktober må patienter og læger vente og håbe på, at den nye behandlingsklasse bispecifikke antistoffer ikke forbliver uden for rækkevidde i Danmark. Til oktober skal Medicinrådet nemlig tage stilling til, om glofitamab kan godkendes i kombination med ældre kemostoffer.