Svensk statsepidemiolog fyret – advarer om svagt pandemiberedskab

To år senere taler han om mistillid.

Hvad er en statsepidemiolog?

For en dansk læser kan titlen statsepidemiolog lyde fremmed. Statsepidemiologen er i Sverige den person, der traditionelt har været landets øverste faglige stemme i spørgsmål om smitsomme sygdomme. Folkhälsomyndigheten – Sveriges pendant til både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut – har ansvaret for at overvåge sygdomsudbrud, udvikle anbefalinger til sundhedsvæsenet og rådgive landets øverste politikere i krisesituationer.

Under Anders Tegnell var posten både rådgivende og ledende. Han var chef for en afdeling og sad i myndighedens topledelse. Da COVID-19-pandemien skulle håndteres, blev det hans ord, der satte retning.

Da Gisslén overtog i 2023, var rollen ændret. Som statsepidemiolog har han haft en rådgivende funktion uden ledelsesmandat. Han har haft titlen, men ifølge ham selv været udenfor ledelsens inderkreds – og dermed uden reel magt.

I Danmark findes ingen præcis parallel. Rollen kan bedst sammenlignes med en kombination af SSI’s epidemiologiske ledelse og Sundhedsstyrelsens faglige rådgivere. Forskellen er, at i Danmark sidder lægerne helt inde i beslutningsrummet, når de afgørende skridt skal tages.

“Ikke en eneste læge i ledelsen”

Kernen i Gissléns kritik er fraværet af medicinsk kompetence i myndighedens top.

“I dag findes der ikke en eneste læge eller person med dybere medicinsk kompetence i Folkhälsomyndighetens ledelse. Jeg gentager: ikke en eneste. Dette gælder altså for Sveriges smitteværnsmyndighed,” siger han i sin anden video den 19. august.

Han kalder det “ubegribeligt”.

I sin tredje video knytter Gisslén fraværet af lægefaglig ledelse direkte til pandemiberedskabet og advarer om, at Sverige risikerer at stå svagere i mødet med den næste store smittekrise.

Streptokokstriden

Den mest håndgribelige konflikt handler om en gruppe af bakterier – A-streptokokker. I de fleste tilfælde giver bakterien halsbetændelse, men i sjældne og alvorlige tilfælde kan den udvikle sig til såkaldt invasive infektioner, iGAS. Det kan føre til blodforgiftning eller nekrotiserende fasciitis – en livstruende tilstand, hvor muskelvæv nedbrydes.

“Vi ved, at hos dem der får alvorlige infektioner, er der ofte nogen i deres nærhed, som har halsbetændelse. Og vi ved, at penicillin til disse personer markant reducerer smittefarligheden,” sagde han i sommeren 2024 til Sveriges Radio.

I takt med at denne variant er blevet mere udbredt i Europa og Sverige, udarbejdede Gisslén sammen med andre eksperter nye anbefalinger.

Anbefalingerne blev først offentliggjort i oktober 2024 i Läkartidningen. Her forklarede Gisslén og hans kolleger, at flere patienter burde testes, og at penicillin skulle ordineres oftere ved positiv prøve for at bryde smittekæder og forebygge de alvorlige iGAS-tilfælde.

Men i foråret 2025 valgte Folkhälsomyndighetens ledelse at afpublicere anbefalingerne på sin hjemmeside.

“Trods at vores anbefalinger var velbegrundede i videnskaben, valgte den nye ledelse at fjerne dem,” siger han i sin anden video. Ifølge Gisslén skabte anbefalingerne spændinger mellem Läkemedelsverket og netværket Strama, der står for Strategigruppen for rationel antibiotikaanvendelse og mindsket antibiotikaresistens. Han siger, at relationerne mellem dem ”blev vurderet som vigtigere end at forebygge alvorlige infektioner”.

Sagen fik dramatisk aktualitet, da Svenska Dagbladet i april 2025 beskrev, hvordan en gravid kvinde døde sammen med sit ufødte barn efter en ubehandlet streptokokinfektion – netop fordi hun ikke opfyldte kriterierne for test.

Ineffektive møder og spildt tid

Men streptokok-sagen var kun toppen af isbjerget. Gisslén beskriver Folkhälsomyndigheten som en myndighed præget af ineffektivitet og proces-tunghed.

“Spørgsmål, som to eller tre kompetente personer hurtigt kunne have løst, forvandles til timelange møder med store grupper, hvor usikre chefer og folk, der egentlig ikke er direkte berørt, alligevel deltager. Alle forventes at have synspunkter, uanset om de har relevant viden eller ej. Det er et enormt spild af arbejdstid,” siger Gisslén i sin tredje video.

Han konkluderer: “Efter et helt arbejdsliv i sundhedsvæsenet kan jeg konstatere, at sammenlignet med sundhedsvæsenet er myndigheden et vidunder af ineffektivitet.”

Danmark som forbillede

Midt i kritikken trækker Gisslén en skarp kontrast til Danmark.

“Danmark er et godt eksempel at lære af. Statens Serum Institut har erfarne læger i ledende roller, ingen beslutninger træffes uden lægefaglig vurdering, og forskningen er på et meget højt niveau,” siger han.

Han peger på, at SSI publicerer forskning i internationale tidsskrifter, der former både europæiske og globale retningslinjer.

“Jeg har ofte – og ikke uden en vis misundelse – sammenlignet med Danmark, hvor Statens Serum Institut er nået meget længere. Der bedriver man forskning af høj kvalitet, der findes en stærk national og international ekspertise samlet i myndigheden, og en klart bedre beredskab for næste krise eller pandemi,” siger Gisslén i sin tredje video.

Wigzell og socialministeren

Folkhälsomyndighetens generaldirektör Olivia Wigzell har i første omgang afvist kritikken.

I et interview med SVT Nyheter den 19. august 2025 siger hun, at statsepidemiologen er inkluderet i ledelsesgruppen i alle spørgsmål, der vedrører smittebeskyttelse.
"I hele processen frem til beslutning er denne ekspertise til stede," siger hun til SVT.

Den 19. august 2025 oplyser socialminister Jakob Forssmed, at han har indkaldt Olivia Wigzell til møde. Han fremhæver, at “høj tillid til myndigheden er central, samt vigtigheden af at værne om medicinsk kompetence både inden for myndigheden og gennem udvidede kontakter med videnskabssamfundet”.

Efter massiv medieomtale og politisk pres skifter generaldirektør Olivia Wigzell så kurs. 21. august 2025 bekræfter hun i Dagens Nyheter, at myndigheden vil iværksætte både en gennemgang af den medicinske kompetence, revurdere statsepidemiologens rolle og udbygge samarbejdet med universiteterne.

Socialminister Jakob Forssmed bakker op, men understreger over for SVT Nyheter den 25. august 2025, at “tiltagene er gode og nødvendige, men der kræves mere. Derfor vil vi bede Folkhälsomyndigheten redegøre for, hvordan de sikrer smittebeskyttelseskompetence på alle niveauer.”

FHM slår tilbage

Allerede den 18. august 2025 understreger Folkhälsomyndigheten over for TV4, at Gissléns opdrag som statsepidemiolog under alle omstændigheder stod til at blive afsluttet – blandt andet på grund af “forskellige opfattelser” om, hvad rollen indebærer. 

Officielt bliver han tilbudt en anden stilling i myndigheden, men rollen er uden ledelsesansvar og uden klart indhold. 

“Jeg ønsker ikke at gå på kompromis med min medicinske integritet og mit etiske kompas. Jeg er helt uinteresseret i at deltage i magtspil og interne intriger,” siger han i sin fjerde video 21. august.

Støtten er massiv. Også fra Danmark. Professor Jens Lundgren, Rigshospitalet, skriver eksempelvis på LinkedIn: “Jeg har kendt Magnus i 30+ år, og hans kritik skal tages seriøst. Magnus er der for borgerne generelt og patienterne specifikt – og han har ingen andre dagsordener i sit professionelle liv”.

Selv er Gisslén blevet bevæget over den folkelige opbakning.

“Det, der har berørt mig allermest, er den fantastiske støtte, jeg har fået fra befolkningen. Folk kommer hen på gaden, taler til mig, giver tommelfingeren op eller råber nogle venlige ord. Det føles helt fantastisk, og jeg er dybt taknemmelig,” siger han i sin sidste video.

Magnus Gisslén vender nu tilbage til sin professorstilling ved Göteborgs Universitet og sit arbejde som overlæge på Sahlgrenska Universitetshospital.

På Folkhälsomyndigheten er Erik Sturegård indsat som midlertidig statsepidemiolog, indtil en ny udnævnelse falder på plads.

Spørgsmålet er nu, hvem der skal lede Sverige gennem næste sundhedskrise – og om Folkhälsomyndigheten kan genvinde den lægefaglige tyngde, der ifølge Gisslén er forsvundet.

Se vidoerne