Der er kommet langt mere præcis og effektiv behandling til mennesker med type 2-diabetes de seneste år. Alligevel oplever læger i praksis, at den behandling, de fagligt vurderer som den rigtige, ikke altid er den behandling, patienten faktisk kan få. Det skaber en voksende spænding mellem de nationale behandlingsvejledninger, lægens kliniske vurdering og de regler, der afgør, om medicinen er økonomisk tilgængelig.
Det siger Peter Lommer Christensen, ledende overlæge på endokrinologisk og nefrologisk afdeling på Nordsjællands Hospital, formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og forskningslektor ved Københavns Universitet, i et interview optaget til 1. del af webinar ´Ånden i ordinationsretten´.
Han lægger vægt på, at de nationale behandlingsvejledninger i sig selv er et vigtigt fremskridt. De er lavet for at omsætte ny viden til klinisk praksis og give lægerne et solidt fagligt holdepunkt, når de skal vælge behandling.
Men den direkte adgang til faglig vejledning bliver ifølge ham brudt, når tilskudsregler og myndighedsbeslutninger i praksis gør det svært at følge anbefalingerne. Så står lægen i en situation, hvor det, der på papiret er den rigtige behandling, ikke nødvendigvis er en reel mulighed i konsultationen.
"Vejledningen har anbefalinger om, hvordan man håndterer en tilstand, men i virkeligheden er det svært at gøre, som der står i vejledningen, fordi der er tilskudsregler og nogle beslutninger fra myndighederne, som gør, at det ikke er muligt at følge vejledningen, fordi prisen for en behandling bliver for dyr for patienten," siger han.
Det er netop i mødet med patienten, at konflikten bliver tydelig. For lægen sidder ikke alene med et sæt faglige anbefalinger, men også med et menneske, der ofte ved, at der findes andre behandlingsmuligheder, og som forventer en forklaring på, hvorfor de ikke kan bruges. Dermed bliver lægen placeret midt i et krydspres mellem sundhedssystemets regler, den faglige dømmekraft og patientens behov.
"Der kan man da godt nogle gange føle sig efterladt i en svær situation," siger Peter Lommer Christensen.
Det er ikke kun frustrerende for patienten, men også for lægen, fordi den faglige vurdering mister sin kraft, når den ikke kan omsættes til handling.
Nogle gange bliver den konflikt så skarp, at den helt ændrer tonen i konsultationen. Peter Lommer Christensen peger på, at patienter i frustration kan spørge, om de først skal blive mere syge, før de kan få adgang til den behandling, som lægen egentlig mener vil være rigtig.
For ham er det et tegn på, at systemet skaber en uhensigtsmæssig spænding mellem faglighed og adgang.
Han peger på, at den type konflikt allerede har vist sig i diskussionerne om nyere diabetesbehandlinger som SGLT2-hæmmere og GLP-1-analoger. Her har striden blandt andet handlet om, at myndighedernes tilskudsregler har presset på for, at patienter som udgangspunkt først skal have en SGLT2-hæmmer, før de kan få tilskud til en GLP-1-analog, selv om endokrinologer i nogle tilfælde fagligt vurderer, at GLP-1-behandling er det bedste valg fra start. Det er netop den slags situationer, Peter Lommer Christensen mener viser behovet for at styrke den kliniske stemme i beslutninger, der får direkte betydning for patienternes behandling.
Peter Lommer Christensen lægger samtidig afstand til den tanke, at løsningen skulle være at afskaffe prioritering. Han siger tværtimod klart, at Dansk Endokrinologisk Selskab bakker op om, at der må prioriteres i sundhedsvæsenet, og at Medicinrådet har en legitim rolle. Hans kritik går på, at de konkrete regler og beslutninger ikke altid afspejler den kliniske virkelighed, lægerne står i, når de skal vælge behandling til den enkelte patient.
"Vi håber samtidig, at den kliniske faglighed bliver inddraget på et endnu højere niveau, end tidligere," siger han.
Interviewet med Peter Lommer Christensen blev optaget af chefredaktør Bo Karl Christensen fra Medicinske Tidsskrifter på en banegård og blev afbrudt før tid på grund af tekniske problemer.
Du kan se Peter Lommer Kristensen i optagelsen af "Ånden i ordinationsretten – del 1" fra 19. marts.

Invitation til Ånden i ordinationsretten - del 2:
Kan vi finde balancen – stærk
ordinationsret eller stram økonomi?
Torsdag den 23. april kl. 15-17.30
Man kunne få det indtryk, at lægernes ordinationsret er blevet umoderne.
I dag organiseres lægernes valg i behandlingsvejledninger lavet af myndigheder, som i detaljer udpeger lægernes valgmuligheder, når det gælder ny og dyr medicin.
Eksemplerne er mange:
- Efter årtier med forbedret kræftbehandling på grund af kræftpakkerne, sakker den danske kræftbehanding nu igen bagud, fordi onkologerne ikke må behandle med de samme nye og avancerede lægemidler, som i andre lande, vi ellers sammenligner os med.
- Samtidig er vejen til effektiv og veldokumenteret behandling for kronisk migræne for lang, fordi ordinationsretten og tilskuddet er begrænset til højt specialiserede klinikker. Det rammer mere end 100.000 mennesker, som har sygdommen.
- Børn med sjældne sygdomme som for eksempel det invaliderende Lennox-Gastaut syndrom nægtes klinisk relevant behandling, fordi patientgruppen er for lille til, at man kan generere den type evidens, man accepterer i Medicinrådet.
- Og patienter med den smertefulde hudsygdom hidradenitis suppurativa (HS) risikerer, at deres sygdom bliver kronisk, fordi behandlingsalgoritmen ikke tillader hudlægen at gå direkte til den mest effektive behandling, men derimod tvinger lægen til at spilde afgørende tid på mindre effektive, men billigere behandlinger først.
Eksemplerne her kom frem på Medicinske Tidsskrifters webinar “Ånden i ordinationsretten - del 1”, hvor patientforeninger og klinikere fortalte om aktuelle udfordringer i adgangen til medicinsk behandling i Danmark.
På webinarets anden del præsenterer klinikerne deres bud på løsninger for centrale aktører ved de instanser, der vurderer og regulerer adgangen til medicin i Danmark og de politikere, der sætter rammerne for arbejdet.
Mødet er online og finder sted 23. april kl. 14.30 - 17.30
Mød blandt andre:
Moderator: Elisabeth Gammelgaard Ludvig
Kristian Lund, chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
Leif Vestergaard Pedersen, blandt andet tidl. medlem af Medicinrådet samt tidl. formand for Etisk Råd
Hanne Melgaard Nielsen, overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og formand for Medicinrådets fagudvalg
Thomas Senderovitz, adm. direktør, Lif
Niels Ejskjær, professor og overlæge, Steno Diabetes Center Nordjylland, Aalborg Universitetshospital
Malene Støchkel Frank, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
Morten Ladekarl, professor, overlæge, Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital
Politikere
Mads Duedahl (V), formand for Danske Regioner
Charlotte Green, MF (Kons.)
Anders Kühnau, MF (Soc.)

Ånden-i-ordinationsretten, topartikel