Ny regerings sundhedsplaner vækker glæde hos læger, patienter og industri – men skuffer Kræftens Bekæmpelse

Regeringen lægger også op til en opdateret life science-strategi, hvor forskning, innovation, kliniske forsøg, adgang til behandling og brug af sundhedsdata skal spille tættere sammen. For Lif rammer det direkte ind i flere af de ønsker, foreningen har haft med ind i valgkampen.

"Det er sød musik i vores ører, når der direkte står i regeringsgrundlaget, at behandlinger og sundhedsteknologiske løsninger hurtigt kan komme patienter og samfund til gavn, og at der er fokus på adgang til behandling og kliniske forsøg. Under valgkampen påpegede Lif, at Danmark som minimum bør bruge 1 % af BNP på forskning. Det er også kommet med i regeringsgrundlaget. Så det mener jeg også, der er grund til at rose den nye regering for”, siger Thomas Senderovitz.

Et andet punkt i regeringsgrundlaget rammer direkte ned i en debat, som lægemiddelindustrien længe har forsøgt at rejse: om sundhed kun skal vejes som en udgift på finansloven, eller om gevinsterne ved behandling og forebyggelse også skal tælles med. Regeringen vil blandt andet bruge pilotprojekter til at undersøge, om sundhedsindsatser kan have afledte effekter, for eksempel på arbejdsudbuddet.

“Regeringen lægger op til at tænke sundhed meget bredere end i dag, og det er noget, vi længe har talt for. Vi har alt for længe kun set udgifter til sundhed som en byrde, men det giver ikke mening at tænke sådan. Det er en investering. Så det er tiltrængt med et opgør med det”, siger Thomas Senderovitz.

Lif sender samtidig en påmindelse med til regeringen. Regeringsgrundlaget rummer mange løfter, og flere af sundhedsinitiativerne skal finansieres løbende.

”Regeringen skal hele tiden have i baghovedet, at pengene også skal komme et sted fra. Derfor er det vigtigt, at de mange tiltag går hånd i hånd med at sikre, at de brancher, der er med til at holde hånden under dansk økonomi, også har vilkår, der gør, at de kan fortsætte med det. Vi er klar til at samarbejde. Hvis vi får de rigtige rammer, kan vi både skabe vækst og sikre, at danske patienter hurtigere får adgang til den nyeste behandling,” siger han.

Læger ser greb mod ulighed

Lægeforeningen tager også godt imod flere af regeringens sundhedsløfter. Akutplanen for børne- og ungdomspsykiatrien og arbejdet med Psykiatriplan 2.0 lander efter flere år med pres på ventelister, kapacitet og børn og unges mistrivsel.

”Det er helt nødvendigt, hvis patienter med psykisk sygdom skal opleve kortere ventetider og bedre behandling. Og det skal de. Samtidig er det vigtigt, at regeringen vil handle på den stigende mistrivsel blandt børn og unge, siger Lægeforeningens nye formand Josephine Rathenborg og påpeger, at trivselsindsatser ikke må blive en erstatning for investeringer i psykiatrien, for begge dele er nødvendige.

På fødevareområdet vil regeringen fjerne momsen på frugt og grønt. Samtidig fastholder regeringen chokolade- og sukkerafgiften, som ellers stod til at blive afskaffet under den tidligere SVM-regering.

”Af hensyn til folkesundheden er det afgørende at give danskerne bedre muligheder for at leve sundere. Det vil give flere danskere længere liv og være med til at forebygge sygdomme. Det er godt for den enkelte og for samfundet. Samtidig vil nulmoms på frugt og grønt mindske ulighed i sundhed,” siger Josephine Rathenborg, der glæder sig over, at regeringen har lyttet.

Tandpleje er et andet område, hvor brugerbetaling i dag kan mærkes direkte i privatøkonomien. Regeringen vil på sigt gøre ikke-kosmetisk tandbehandling gratis for hele befolkningen. Første skridt bliver førtidspensionister og udsatte grupper, som fra 2027 skal omfattes af udvidet vederlagsfri tandpleje.

”Mindre brugerbetaling i sundhedsvæsenet mindsker uligheden i sundhed. Derfor er gratis tandlæge et godt og ambitiøst skridt i den rigtige retning. Alle borgere skal have lige mulighed for at forebygge sygdom og påbegynde nødvendige behandlingsforløb,” siger Lægeforeningens formand, Josephine Rathenborg.

Hun understreger samtidig, at midler, der anvendes til at reducere brugerbetaling, ikke bør tages fra sundhedsvæsenet.

På fertilitetsområdet vil regeringen afskaffe loftet over gratis fertilitetsbehandling, hæve aldersgrænsen for offentlig behandling og indføre en behandlingsgaranti for både fertilitetstjek og fertilitetsbehandling. Lægeforeningen peger på, at flere tilbud kræver personale nok i klinikken.

”Det er en gave at få børn, og derfor er det meget sympatisk at ville udvide fertilitetsbehandlingstilbuddet. Hvis det udvidede tilbud skal kunne komme op at køre, forudsætter det ikke mindst, at man politisk sikrer flere speciallæger i gynækologi og obstetrik til at udføre fertilitetsbehandlingen. For Danmark mangler speciallæger generelt, og også dette speciale er udfordret,” siger Josephine Rathenborg.

Patienter vil se forbedringer i hverdagen

Hos Danske Patienter bliver regeringsgrundlaget modtaget med en forventning om, at de politiske løfter omsættes til mærkbare forbedringer for patienter og pårørende.

Organisationen hæfter sig blandt andet ved udvidet gratis tandpleje. For nogle patienter opstår tandproblemer som følge af sygdom eller behandling, og regningen kan blive stor, selv om patienten ikke selv har haft mulighed for at forebygge problemet.

Danske Patienter ser også positivt på, at kronikerpakkerne skal udbredes til flere sygdomsområder. Mange patienter og pårørende oplever i dag, at de selv skal skabe sammenhæng mellem hospital, kommune og egen læge, når et sygdomsforløb strækker sig på tværs af sektorer.

Digitale løsninger, hjemmemonitorering og sundhedsteknologi fylder også i regeringsgrundlaget. Danske Patienter hilser udviklingen velkommen, men lægger vægt på, at løsningerne skal tage udgangspunkt i patienternes behov. For nogle kan digitale løsninger give mere frihed og tryghed, mens andre fortsat har brug for fysisk fremmøde og tæt støtte.

Organisationen er også positiv over for, at arbejdet med Det Nationale Prioriteringsråd og taskforcen om Most Favored Nations bliver videreført, og ser frem til en ny life science-strategi, hvor patientperspektivet får en tydelig plads.

"Der er meget at glæde sig over i regeringsgrundlaget. Nu bliver det afgørende, hvordan initiativerne bliver udmøntet, og her er det vigtigt at inddrage dem, det handler om. Vi kommer til at holde regeringen fast på, at de gode ambitioner skal blive til mærkbare forbedringer for patienter og pårørende," siger direktør Morten Freil.

Kræftens Bekæmpelse savner tobak og nikotin

Kræftens Bekæmpelse anerkender flere dele af regeringsgrundlaget. Organisationen fremhæver blandt andet videreførelsen af sundhedsreformen og Kræftplan V, målet om at udrydde livmoderhalskræft i Danmark senest i 2040, nulmoms på frugt og grønt, fastholdelse af chokolade- og sukkerafgiften og arbejdet med Psykiatriplan 2.0.

Samtidig har organisationen svært ved at se en forebyggelsesdagsorden uden et tydeligt svar på tobak og nikotin.

"Det er dybt skuffende, at den nye regering ikke har gjort det til en topprioritet at skabe et Danmark, hvor børn og unge vokser op uden nikotinafhængighed, og hvor tobaksrelaterede sygdomme hører fortiden til," skriver Kræftens Bekæmpelse på LinkedIn.

Og på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside hedder siger adm. direktør Jesper Fisker: "Der er meget i regeringsgrundlaget, som peger i den rigtige retning. Men vi kommer ikke uden om, at tobak og nikotin hver dag koster liv, og hver dag gør unge afhængige. Derfor er det uforståeligt, at regeringen ikke adresserer området. Hvis ambitionen er et sundere Danmark, bør forebyggelsen spille en helt central rolle."

Regeringen vil etablere en forebyggelsesfond, som skal støtte indsatser med dokumenteret effekt. For Kræftens Bekæmpelse bliver fondens indhold derfor afgørende. Hvert år dør 16.000 mennesker i Danmark på grund af tobak.

"Det vil være fuldstændig skævt, hvis regeringen laver en forebyggelsesfond og ikke tænker tobak og nikotin ind her. Det går jeg selvfølgelig ud fra, at det bliver. Vi taler om produkter, der skaber afhængighed, alvorlig sygdom og død. Det kan jeg slet ikke forestille mig," siger Jesper Fisker.

Kræftens Bekæmpelse har gennem længere tid presset på for markant højere priser og en udfasning af tobak og nikotinprodukter. Organisationens linje ligger tæt på de ønsker, Danske Regioner også fremførte i Politiken før regeringsgrundlaget blev lagt frem.

"Regeringen skal måles på, om danskerne lever længere og sundere, og ikke på, om statskassen mister indtægter fra tobak og nikotin," siger Jesper Fisker.

"Prisen på tobak og nikotin bør hæves til mindst 120 kroner per pakke, og produkterne skal udfases over de næste 10 år," siger han.

Dagen før regeringsgrundlaget opfordrede Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner i et debatindlæg i Politiken, en kommende regering til at hæve afgifterne på tobak, indføre 18-årsgrænse for køb af alkohol og indføre en mindstepris på alkohol i supermarkederne.

"Vi kunne undgå meget alvorlig sygdom, hvis vi havde en mere restriktiv politik", skrev Lars Gaardhøj.