Bjarne Hjaltalin vil som formand for Overlægeforeningen arbejde for hurtigere indgriben, når aftaler brydes, eller arbejdsmiljøet bliver uforsvarligt. Bliver han valgt, forlader han sin cheflægestilling og fortsætter som overlæge.
Gyservalg blandt overlæger: Hjaltalin vinder med tre stemmer
Kun tre stemmer skilte Bjarne Hjaltalin og tidligere formand Lisbeth Lintz, da Overlægeforeningen i lørdags valgte ny formand. Hjaltalin vandt og forlader nu sin cheflægestilling. Han vil arbejde for større indflydelse til overlægerne og hurtigere hjælp, når aftaler brydes eller arbejdsmiljøet svigter.
Det blev tæt. Så tæt, at der næsten skulle tandtråd til at skille stemmetallene ad, da Overlægeforeningens repræsentantskab lørdag den 3. oktober valgte ny formand i Vejle.
Den hidtidige næstformand, Bjarne Hjaltalin, fik 37 stemmer. Modkandidaten Lisbeth Lintz fik 34. Alle 72 tilstedeværende repræsentanter stemte, og én stemte blankt.
Dermed bliver det den 46-årige Bjarne Hjaltalin, der overtager posten efter Susanne Wammen. Han er cheflæge på Dagkirurgisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, men stopper efter valget som chef og fortsætter i en overlægestilling.
For Lisbeth Lintz betyder resultatet, at hun ikke vender tilbage til den post, hun havde fra oktober 2017 til januar 2022. Hun forlod dengang Overlægeforeningen for at blive formand for Akademikerne og stillede nu op med sin mangeårige erfaring fra fagforeningsarbejde som et af sine vigtigste argumenter.
Den nye formand vil have overlægernes erfaring fra arbejdet med patienterne til at fylde mere, når politikere og hospitalsledelser træffer beslutninger. Samtidig skal foreningen sige fra, når lægerne får opgaver, som der ikke følger tilstrækkeligt med personale, tid eller penge til at løse.
”Vi repræsenterer over 7.000 specialister og ledere på landets hospitaler. Jeg vil arbejde for, at den viden kommer i spil og løfter kvaliteten i behandling, samtidig med at vi sikrer gode arbejdsvilkår. Overlægeforeningen skal være en konstruktiv samarbejdspartner, der byder ind med bud på løsninger i de store omstillinger, der er i gang. Men vi skal også sige tydeligt fra, når kravene ikke hænger sammen med de ressourcer, der er til rådighed,” siger Bjarne Hjaltalin i en pressemeddelelse.
Lægerne kan ikke bare løbe hurtigere
Bjarne Hjaltalin overtager formandsposten i en periode, hvor sundhedsreformen skal føres ud i livet. Opgaver skal flyttes rundt i sundhedsvæsenet, og hospitalerne skal ændre den måde, de arbejder på.
Hans budskab er, at politikerne også skal sørge for, at der er mulighed for at løse de nye opgaver. Mere arbejde kan ikke bare lægges oven i det, lægerne allerede gør.
”Sundhedsvæsenets udfordringer kan ikke løses ved blot at bede medarbejderne løbe hurtigere. Vi skal organisere arbejdet bedre og bruge speciallægernes kompetencer rationelt.”
I sit valgoplæg lagde han desuden op til, at Overlægeforeningen skal hjælpe tidligere, når læger oplever et for stort arbejdspres, belastende vagter eller for lidt indflydelse på deres arbejde.
”Dårligt arbejdsmiljø skal ikke først blive en fagforeningssag, når medlemmer bliver sygemeldte eller siger op,” skrev han.
Hvis det samme problem dukker op på flere hospitaler, skal foreningen samle sagerne og tage dem op med regionerne eller på nationalt niveau. Den enkelte læge eller tillidsrepræsentant skal dermed ikke begynde forfra med en kamp, som kolleger andre steder allerede har været igennem.
Aftaler om løn og vagter skal holde i praksis
En af den nye formands første opgaver bliver at få den overenskomst, der blev indgået i foråret 2026, til at fungere i lægernes hverdag. Overenskomsten fastlægger blandt andet regler om løn, arbejdstid og vagter.
Fra 1. april 2027 får speciallæger og overlæger en fælles overenskomst og fælles tillidsrepræsentanter. Det skal give de to grupper et tættere samarbejde, når de tager spørgsmål om deres arbejdsvilkår op med ledelsen.
”Med den nye fælles overenskomst for speciallæger og overlæger styrker vi samarbejdet ude på hospitalerne. Det vil både være til gavn for patienterne og for arbejdsmiljøet,” siger han.
Bjarne Hjaltalin sad selv i Overlægeforeningens bestyrelse, mens aftalen blev forhandlet. I sit valgoplæg anerkendte han, at der er dele af aftalen, han gerne havde set anderledes. Samlet mener han dog, at den har styrket lægernes position.
Nu vil han sikre, at lægerne også får glæde af de rettigheder, der står i aftalen. Det kræver, at reglerne bliver fulgt på den enkelte arbejdsplads, og at foreningen reagerer, hvis de bliver tilsidesat.
”En overenskomst er kun noget værd, hvis den virker i virkeligheden,” skrev han i valgoplægget.
Derfor vil han give tillidsrepræsentanterne hurtig adgang til hjælp fra foreningen. Tillidsrepræsentanterne er de læger, kollegerne har valgt til at tale deres sag over for ledelsen. De skal kunne få støtte fra foreningens sekretariat tidligt i et forløb, hvis der opstår uenighed om, hvordan aftalerne skal overholdes.
Overlægerne skal bevare deres faglige indflydelse
Den nye overenskomst ændrer også overlægernes formelle rolle. Fra april 2027 bliver de placeret på medarbejdersiden i forholdet mellem ansatte og arbejdsgivere og betragtes dermed ikke længere formelt som ledere på samme måde som tidligere.
Bjarne Hjaltalin har i sit valgoplæg anerkendt, at nogle overlæger oplever ændringen som et tab af status og er bekymrede for, om overlægetitlen mister noget af sin betydning.
Han mener, at overlægerne fortsat skal have et tydeligt fagligt ansvar, også når de ikke er chefer for andre ansatte. Det gælder blandt andet ansvaret for behandlingen af patienterne, kvaliteten i arbejdet og uddannelsen af yngre læger.
Han vil desuden arbejde for flere overlæger, men understreger, at det ikke må ske ved at udhule stillingen.
”Ansvar, faglig autoritet, løn og indflydelse skal hænge sammen, og overlægestillingen skal fortsat være attraktiv,” skrev han.
Har stået på begge sider af bordet
Bjarne Hjaltalin har både erfaring med at være chef og med at repræsentere kolleger over for ledelsen. Han er speciallæge i anæstesiologi, som omfatter bedøvelse og intensiv behandling.
Allerede som lægestuderende var han formand for FADL, de lægestuderendes faglige organisation. Senere havde han flere tillids- og ledelsesposter i Yngre Læger og sad i foreningens bestyrelse.
I 2022 blev han valgt ind i Overlægeforeningens bestyrelse. På det tidspunkt var han også formand for det regionale overlægeråd i Region Sjælland og tillidsrepræsentant for overlægerne på Sjællands Universitetshospital i Køge. I august 2026 blev han næstformand for Overlægeforeningen.
Han har desuden en uddannelse i offentlig ledelse fra Copenhagen Business School, CBS.
Wammen går efter datterens valg
At Overlægeforeningen skulle vælge ny formand nu, skyldes, at Susanne Wammens datter, Josephine Rathenborg, i maj blev valgt som formand for Lægeforeningen.
Susanne Wammen havde på forhånd meddelt, at hun ville træde tilbage, hvis datteren blev valgt. Hun begrundede det med, at deres nære familieforhold kunne rejse spørgsmål om samarbejdet i Lægeforeningens bestyrelse og mellem lægernes foreninger.
Overlægeforeningen repræsenterer 7.093 overlæger, ledende overlæger og cheflæger og arbejder blandt andet med løn, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og ledelse.
Relaterede artikler
Lisbeth Lintz har tidligere stået i spidsen for både Overlægeforeningen, Yngre Læger og Akademiker
