Det er på tide med et opgør med behandlingsgarantien, for i sin nuværende form gør den mere skade end gavn, mener Lægeforeningen.
”Som begreb og mulighed er behandlingsgarantien rigtig god, og den har virket godt i forhold til at få bragt fordums lange ventelister ned. Men som det er nu, knager den i fugerne, og når vi i disse tider ikke kan leve op til den, så bliver den et problem. Den bliver en tom garanti – en rettighed vi ikke kan levere på,” siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen. Hun mener, at en behandlingsgaranti, som sundhedsvæsenet ikke formår at leve op til, på lang sigt er undergravende for befolkningens tillid.
”Det er en diskussion, vi er nødt til at have med hinanden. Hvordan får vi en patientrettighed, vi kan være trygge ved, og som matcher det, sundhedsvæsenet kan levere? Det er en langsigtet udfordring, og det tror jeg ikke helt er gået op for politikerne,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, er enig i, at situationen er uholdbar.
”Vi kan lige så godt erkende de hårde forhold i sundhedsvæsenet, og i øjeblikket har vi en behandlingsgaranti af navn, ikke af gavn. Der foregår en blødning af spidskompetencer på afdelingerne, og det er ikke fremmende med et konstant højt pres,” siger han.
Under valgkampen blev behandlingsgarantien debatteret, og mulighederne for både at suspendere og differentiere den blev bragt op. En suspension er det mest vidtrækkende, for her vil behandlingsgarantien helt træde ud af kraft, mens den under en differentieret blot vil blive udvidet, eksempelvis til 60 eller 90 dage.
Jakob Kjellberg mener, at begge dele er løsningen.
”Min anbefaling er både og: Suspender først behandlingsgarantien for derefter at indføre den differentieret. Vi har brug for en behandlingsgaranti, der er realistisk,” siger han.
Fordelen ved at kombinere de to vil ifølge Jakob Kjellberg være, at suspensionen giver sundhedsvæsnet en timeout, og herefter vil det være muligt at indføre differentierede behandlingsgarantier inden for de specialer, hvor ventelister er et stort problem.
90 dage vil være optimalt
Lægeforeningen kan godt se pointen i at suspendere en tid, men mener at det er vigtigt at holde fast i behandlingsgarantien.
”En suspension kan være meningsfuldt i en kort periode, men det er vigtigt, at vi har en behandlingsgaranti. Det er en rettighed, der er utrolig stor opbakning til i befolkningen, og som vi bakker fuldt op om - når altså vi kan leve op til den. Det er blot urealistisk med den nuværende behandlingsgaranti, ikke mindst på grund af mangel på speciallæger og andre sundhedspersoner,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Lægeforeningen taler for at få indført en differentieret behandlingsgaranti, der stemmer overens det, sundhedsvæsnet kan levere. De har ikke lagt sig fast på et endeligt tal, men det er mere end de 60 dage, der er blevet nævnt.
”120 dage tror jeg ikke er realistisk, men måske skal vi helt op på 90 dage, for at det giver mening. Det vil give afdelinger mulighed for ikke kun at skele til tid, men også at skele til hvor alvorligt syg patienten er – den lægefaglige vurdering er afgørende. Så der vil komme mulighed for øget fleksibilitet og for bedre planlægning. Det er nødvendigt med en behandlingsgaranti 2.0,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Risiko for en anden form for ulighed
Danske Patienter mener i modsætning til Jakob Kjellberg og Lægeforeningen ikke, at en suspension eller differentiering af behandlingsgarantien en god vej at gå, da det ikke vil løse sundhedsvæsenets problemer.
”Vi anerkender diagnosen og ser udfordringerne, men vi er ikke enige i, at vi skal ændre på behandlingsgarantien,” siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter. Foreningen frygter, at suspension eller en differentieret behandlingsgaranti blot vil føre til, at de ca. 2,5 millioner danskere, der har privat sundhedsforsikring vil benytte sig af privathospitalerne, mens alle dem uden må vente. Det vil blot skabe en ny form for ulighed, hvor mennesker med kroniske og alvorlige sygdomme, som ikke kan tegne en sundhedsforsikring, sættes bagerst i køen.
”Hvis vi troede på, at sygeplejersker ville strømme tilbage, ville vi overveje at støtte, men vi mener, det er et dårligt signal at sende, at vi tager foden fra speederen og slækker på en garanti. Vi vil hellere bevare behandlingsgarantien - der jo i princippet gælder alle danskere, sundhedsforsikring eller ej - og arbejde for at sundhedsvæsenet kommer hen til et sted, hvor garantien igen bliver realistisk,” siger Morten Freil.
Udrednings- og behandlingsgaranti er to ting
Der er ingen tvivl om, at det er vanskeligt politisk at gå ind og ændre ved en patientrettighed, der er populær i befolkningen.
Camilla Noelle Rathcke mener derfor, at det er vigtigt i denne sammenhæng at adskille udredning og behandling. Det er nemlig de færreste uden for sundhedsvæsenet, som er klar over, at vi både har en udredningsgaranti og en behandlingsgaranti, der begge er på 30 dage.
”Når vi taler om at ændre garantier, vil vi gerne understrege, at vi har et stort ønske om at bevare udredningsgarantien. Når man har symptomer, så skal det hurtigt afklares, hvad det er for symptomer, og hvad der er på spil,” siger Camilla Noelle Rathcke.
For Lægeforeningen er udredningsgarantien en helt afgørende forudsætning for, at de mener, at en differentieret behandlingsgaranti er en del af løsningen på sundhedsvæsenets mange udfordringer.
"Når diagnosen er stillet, så skal det måske behandles hurtigt, nogle gange inden for en uge, men det kan også være, det kan det vente to måneder, imens vi lindrer gener. Pointen er, at vi skal foretage en lægefaglig prioritering på baggrund af udredningen. Det sker ikke altid nu,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Situationens alvor
Handles der ikke, bliver det i sidste ende patienterne, der taber.
”Patienterne på de offentlige ventelister må vente, fordi de ikke kan behandles andre steder, og uligheden vil slå igennem på et tidspunkt. Patienterne taber, hvis behandlingsgarantien på 30 dage fastholdes, selv om det på overfladen ser ud som om, de vinder,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Når Lægeforeningen gør så tydeligt opmærksomme på de nuværende udfordringer med behandlingsgarantien, er det fordi de oplever problemerne tæt på.
”De, der ikke vil diskutere behandlingsgaranti, har ikke forstået situationens alvor. Gør vi ikke noget, så fortsætter tilstandene i sundhedsvæsenet, som de er nu. I øjeblikket sender vi en ret stor ordreseddel til det private på en masse patienter, der skal behandles, og det giver helt naturligt vækst i det private. Problemet er, at vi konkurrerer om det samme personale, men på ulige vilkår, for de skal jo ikke levere på det akutte og på døgnbehandling, og de kan tilbyde mere attraktive vilkår.”
Danske Patienter er enige i, at privathospitalernes vækst i øjeblikket er en udfordring for det offentlige sundhedsvæsen, og at der finder en skævvridning sted, der er dybt bekymrende.
”Før lavede privathospitaler yderligere aktivitet, men nu er det næppe sådan længere, for situationen er, at de tager personale fra det offentlige. Jo mere aktivitet, der er i det private, jo mere bliver det offentlige sundhedsvæsen udhulet. Det er på tide vi spørger hinanden om, hvad det er for et sundhedsvæsen, vi har skabt, og hvilket, vi gerne vil have,” siger Morten Freil.
