
Mange kvinder, som ikke kom til mammografiscreening i begyndelsen af pandemien, ville dels ikke belaste sundhedsvæsenet og dels ikke udsætte sig for smitte ved at benytte offentlig transport, fortæller Berit Andersen.
Færre med lav indkomst blev kræftscreenet under COVID-19-pandemien
En større gruppe socialt sårbare og med lav indkomst blev helt væk fra kræftscreening under pandemiens første år, viser studier fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Danmark valgte som det eneste land i verden at fortsætte alle tre screeningsprogrammer for kræft gennem hele COVID-19-pandemien. Derfor har resultater for, hvordan COVID-19 har påvirket deltagelsen i screeningsprogrammerne, været ventet med spænding, skriver RKKP i en nyhed på deres hjemmeside.
RKKP’s nye studier viser, at der efter den første COVID-19-lockdown i marts 2020 skete et markant fald i antallet af screeninger for alle tre kræftscreeningsprogrammer: tarmkræft, livmoderhalskræft og brystkræft.
Men efter et år, var nedgangen indhentet, og deltagelsen var igen på niveau med tidligere år, konkluderer RKKP, der har undersøgt deltagelsen i tarmkræftscreening, mammografiscreening og livmoderhalskræftscreening i perioden fra januar 2015 til september 2021.
Berit Andersen, klinisk professor ved Aarhus Universitet og cheflæge ved Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers, har bidraget til forskningen, og ifølge hende ligger resultaterne i tråd med hendes egne oplevelser fra dagligdagen på Regionshospitalet Randers, skriver RKKP.
”I forbindelse med, at vi oplevede et fald i deltagelsen i mammografiscreening i begyndelsen af pandemien, spurgte vi kvinderne, hvorfor de blev væk. De fortalte, at de ikke opfattede screening som akut og dermed ikke noget, de ville belaste sundhedsvæsenet med. Derudover ønskede nogle ikke at udsætte sig for smitte ved at benytte offentlig transport.”
