Ida Sofie Jensen, koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen, Lif: ”Udfordringerne i sundhedsvæsenet var et af de centrale emner i valgkampen og det afspejler sig – heldigvis – i regeringsgrundlaget, og det, vi ser, er et fælles fokus på tværs af de tre regeringspartier. I Lif er vi især glade for at se, at sundhedsvæsenet ikke er blevet slagmark for ideologiske kampe mellem de forskellige regeringspartier, men at det tværtimod lader til, at der er bred enighed om, at der er behov for at tage sundhedsvæsenets udfordringer alvorligt og gøre noget – for det ER alvorligt.”
Hun peger på, at det er yderst positivt, at der både er fokus på den korte og den lange bane. En akutindsats, der på kort sigt skal tage hånd om de problemer, der trænger sig på her og nu, og en langsigtet strukturreform af sundhedsvæsenet.
”Flere af Lifs helt store dagsordener som en strategi for personlig medicin, life science-strategi 2.0 og FoU-fradrag er også med i regeringsgrundlaget og det er særdeles positivt for Danmark. Djævelen ligger som bekendt i detaljen, men det bekræfter os i, at der er blevet lyttet til vores input og det viser, at SVM-regeringen sætter dansk life science højt og har blik for hele økosystemet. Vi synes allerede, at det tegner godt og glæder os til samarbejdet med den ny regering,” siger Ida Sofie Jensen.
Psykiatrifonden: Historisk dag – også for psykiatrien Psykiatrifonden
Marianne Skjold, Psykiatrifondens direktør: ”Det er i dén grad tiltrængt, når den nye regering vil prioritere psykiatrien yderligere – også langt mere, end det var lykkedes at aftale før valget,” siger Marianne Skjold med henvisning til den aftale, partierne minus Moderaterne fremlagde kort før valget blev udskrevet. En aftale, der mødte voldsom kritik for sin ringe finansiering. I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” kan man læse, at psykiatrien nu skal løftes med yderligere tre mia. kr. til indsatser, og at det betyder, at der om ti år vil være en øget bevilling til psykiatrien på fire mia. kr. hvert år.
”Det er historisk for psykiatrien. For sjældent har det store behov for at løfte psykiatrien stået så centralt i et regeringsgrundlag. Derfor er jeg også ved rigtig godt mod i dag. For de ord forpligter!”, siger Marianne Skjold.
Psykiatrifonden ser samtidig frem til at bidrage til det omfattende reformarbejde, regeringen lægger op til på sundheds- og børne- og ungeområdet.
”Op mod halvdelen af os får en psykisk sygdom i løbet af vores liv, de fleste psykiske sygdomme rammer i modsætning til fysisk sygdom tidligt i livet, og mange får ikke den rette hjælp i tide i dag. Vi glæder os til et konstruktivt samarbejde med politikere og andre om at sikre det løft af psykiatrien, der bringer vores psykiatri op i den omdrejningshøjde, den skal have, hvis den skal stå mål med udviklingen og med regeringsgrundlagets egne ord sætte ”patienten i centrum””, siger Marianne Skjold.
Danske Regioner: Ja, der er behov for at tænke nye tanker
Anders Kühnau, formand for Danske Regioner: "Vi er enige med den nye regering i, at den demografiske udvikling betyder, at der skal tænkes og udvikles nye løsninger. Vi ser frem til i fællesskab at skabe rammerne for et bæredygtigt sundhedsvæsen. Vi har i regionerne allerede en masse gode løsninger, som vi ved virker."
Med det nye regeringsgrundlag afsættes i alt to milliarder kroner til en akutplan, der skal nedbringe ventelisterne. Det er et arbejde, som regionerne ser frem til i løbet af kort tid at blive involveret i.
For der er brug for at tilføre ressourcer, for at vi hurtigere kan behandle alle de patienter, der fortiden desværre må vente på at blive behandlet.
"Mange af de forslag, som regeringen fremlægger i akutplanen, kan vi genkende fra vores egen plan for nedbringelse af ventelister. Det handler blandt andet om brug af privat kapacitet, om at vi spreder vagtbelastningen på flere medarbejdere, og at vi ser på, hvordan vi bedst bruger medarbejderes kompetencer," siger Anders Kühnau, der ifølge en pressemeddelelse "glæder sig til et ambitiøst samarbejde om udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen".
Yngre Læger: Regeringsgrundlag adresserer de rigtige udfordringer på sundhedsområdet
Helga Schultz, Yngre Lægers forperson: ”Der er i den grad brug for handling på sundhedsområdet, hvor ventelisterne stadig vokser, sengepladser bliver lukket pga. mangel på personale, og hverdagen mange steder er for presset for de ansatte. Derfor glæder det mig, at regeringsgrundlaget adresserer mange af de rigtige elementer på sundhedsområdet. Der er et stort behov for en ændring af behandlingsgarantien for at se på, om man kan bruge personalets kompetencer på nye måder, for at sikre udenlandsk uddannede læger en hurtigere autorisation, og så er det godt at se, at regeringen har fokus på, at det private og det offentlige sundhedsvæsen ikke må udkonkurrere hinanden.”
”Som forperson for godt 15.000 læger vil jeg dog samtidig minde regeringen om, at initiativer, der handler om løn og aftaler på arbejdsmarkedet, skal ske i respekt for den danske model,” siger Helga Schultz.
Regeringsgrundlaget sætter også fokus på at sikre lægedækning i alle områder af Danmark. Fornuftigt, mener Yngre Læger.
”Mangel på både speciallæger og praktiserende læger i visse områder af Danmark er med til at øge uligheden i sundhed, og det er ingen tjent med. Men når regeringen vil se på incitamenter til at tiltrække praktiserende læger og uddannelseslæger til områder med lægemangel, er det afgørende, at de har fokus på, hvad det er, der virker. Sørg for at uddannelsesmiljøet og arbejdsmiljøet er i orden og husk på, at når en læge skal flytte efter et job, så er det ofte en hel familie, der flytter, hvilket betyder, at der også skal være skoler, daginstitutioner og jobmuligheder for lægens partner. Motiver med gulerod frem for pisk. Tvang hjælper aldrig,” siger Helga Schultz.
Det glæder samtidig Yngre Læger at regeringen vil fortsætte arbejdet med at etablere en 10 års plan for psykiatrien, der er baseret på sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Overlægeforeningen: Spændende og fornuftige udspil fra ny regering
Susanne Wammen, Overlægeforeningens formand: ”Sygehusene har været under et voldsomt pres de seneste år. Det skyldes først og fremmest, at vi mangler speciallæger og andet sundhedspersonale. Derfor er det positivt, at den nye regering kommer med en række initiativer, der skal styrke rekrutteringen og give os bedre tid til at fokusere på diagnostik og behandling af patienterne,” siger Susanne Wammen.
Hun peger på, at det nye regeringsgrundlag lægger op til bedre brug af specialiseret personale på sygehusene. Det skal ske ved, at regionerne ansætter flere sekretærer og andre, der kan aflaste de sundhedsfaglige medarbejdere.
Derudover er Overlægeforeningens formand glad for, at den nye regering har forpligtet sig til at finde tre milliarder kr. til at gennemføre den tiårige psykiatriplan:
Den største nyhed i det nye regeringsgrundlag på sundhedsvæsenets område er beslutningen om at nedsætte en strukturkommission. Den skal i foråret 2024 komme med et beslutningsgrundlag for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet og dermed pege på, om regionerne skal nedlægges, og hvad de i givet fald kan erstattes af.
”I Overlægeforeningen ser vi positivt på, at man iværksætter et kommissionsarbejde, som grundigt kan analysere området og ser på, om der kan findes løsninger, der sikrer bedre sammenhæng, højere kvalitet og større effektivitet i sundhedsvæsenet,” siger Susanne Wammen.
Diabetesforeningen: Sæt Danmarks 1,2 millioner med kronisk sygdom i centrum i strukturkommission
Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen: "Det er positivt, at det nye regeringsgrundlag vil sikre større geografisk lighed, søsætte en ny sundhedsfond, sætte ind med en sund start på livet for børn og forebygge svær overvægt. Men der mangler en målrettet indsats for kronisk sygdom, og Diabetesforeningen opfordrer til at sætte kronisk sygdom i centrum for en ny strukturkommission".
Han fremhæver samtidig, at det er positivt at man i regeringsgrundlaget eksplicit ønsker at forebyggelse bliver målrettet både børns sundhed og personer med svær overvægt, for det er et samfundsproblem, der mangler svar.
"Vi står med en stille sundhedskatastrofe. Vi bliver langt flere ældre og mange flere med kronisk sygdom. Alene antallet af personer med diabetes bliver næsten fordoblet inden 2030. Det kræver store løsninger. Og spørgsmålet er, om en ny strukturkommission bliver et hjørnespark eller nytænkning? Vi i Diabetesforeningen insisterer på nytænkning: Derfor opfordrer vi til, at et løft i behandlingen af kronisk sygdom bliver en central del af en ny strukturkommission. Mennesker med kronisk sygdom skal have tryghed for, at de får behandling af høj kvalitet uanset postnummer, og at de ikke bliver tabt mellem de mange led i systemet," siger Claus Richter.
"Vi kommer derfor også i fremtiden til at kæmpe for pakkeforløb for kronisk syge, for vi kan se, at pakkeforløb har løftet kvaliteten i kræftbehandlingen og sikret større overlevelsesrate," siger han.
FOA: Både gode takter og bitre piller i regeringsgrundlag
Mona Striib, forbundsformand for FOA: ”Jeg ser mange gode takter i regeringsgrundlaget, og samlet set er der grund til at være glad for resultatet. Jeg havde frygtet et langt mere ulighedsskabende grundlag, og det ser vi ikke. Men jeg ser bestemt et par bitre piller, der skal sluges, for de danske lønmodtagere.”
”Jeg er meget tilfreds med, at den nye regering fastholder velfærdsløftet, og lader pengene følge med, når der kommer flere ældre og børn. Det har været afgørende for FOA, fordi vores velfærd og medarbejderne allerede i dag er under et voldsomt pres,” siger Mona Striib.
Hun glæder sig over, at valgløftet om at bruge tre milliarder på at løfte løn- og arbejdsvilkår for offentlige ansatte har fundet vej ind i det nye regeringsgrundlag.
”Rekruttering af medarbejdere bliver afgørende for, at vi kan sikre en værdig pleje, sundhed og omsorg i de kommende år. Løn og gode arbejdsvilkår spiller naturligvis en vigtig rolle for at skabe attraktive arbejdspladser. I FOA har vi kæmpet for at skabe et ekstra lønløft til de offentligt ansatte, og vi ser frem til at tage del i forhandlingerne via trepart,” siger Mona Striib.
Nedsættelsen af en permanent trepartsinstitution med det formål at styrke den danske aftalemodel, bliver rost af Mona Striib.
Hun kaldet det en ”bitter pille at sluge”, når regeringen afskaffer Store Bededag som helligdag.
Hjerteforeningen: En helt igennem godkendt start
Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen: "Det er helt afgørende, at den nye regering lægger sig i selen for at få lavet varige strukturelle forandringer, der kommer patienterne til gode. Alt i alt er det en helt igennem godkendt start af den nye regering, men vi forventer også, at sundhedsområdet rent faktisk får et gedigent løft - ellers er de fine initiativer ikke meget værd," siger hun.
Hjerteforeningen noterer desuden med stor tilfredshed, at regeringens skattestop ikke inkluderer hverken tobaks- eller nikotinprodukter.
"Når det lige præcis kommer til de to produkttyper, kunne det nok give bedre mening med et skattehop end et skattestop. Så vi er meget glade for, at regeringen tager ansvar for, at hverken tobak eller nikotin i hvert fald bliver billigere. Vi synes nemlig, prisen skal hæves i stedet," siger Anne Kaltoft.
Hjerteforeningen har særligt fokus på fire områder: akutmodtagelserne, forebyggelse, bedre og mere nær rehabilitering samt et opgør med geografisk ulighed.
"Vi opfordrer regeringen til straks at få kortlagt tilstanden på landets akutmodtagelser, så vi på et oplyst grundlag kan diskutere, hvordan vi forbedrer systemet," siger Anne Kaltoft.
De senest tilgængelige tal fra 2018 viser, at 29 procent af alle akutte indlæggelser er hjertepatienter. Patienter, der kan optage plads i akutmodtagelsen, og som har et straksbehov for at blive tilset af personale med de rette kardiologiske kompetencer. Kompetencer, som imidlertid ikke altid findes på akutmodtagelsen, hvorfor det giver god mening at lade patienterne komme direkte på hjerteafdelingerne.
Tandlægeforeningen: Vi bakker op om mindre bureaukrati og mere lighed i sundhed
Susanne Kleist, Tandlægeforeningens formand: Den nye regering lægger op til store reformer på sundhedsområdet. Reformer der skal tage et opgør med dokumentation og bureaukrati i den offentlige sektor, og samtidig skal skabe mere lighed i sundhed – både geografisk og socialt. Tandlægeforeningen ser et stort behov for en ny voksentandpleje og håber derfor, at reformerne også indbefatter tandlægeområdet:
”Fremtidens sundhedsvæsen står over for en række udfordringer, som kalder på mod og politisk handling. Vi skal have moderniseret voksentandplejen, så alle patienter får den hjælp, de har brug for, samtidig med at vi nedbringer dokumentationskrav og bureaukrati, der er en stor barriere,” fastslår Susanne Kleist.
Hun tilføjer, at Tandlægeforeningen gerne bidrager med forslag til, hvordan man kan skrue voksentandplejen bedre sammen.
Regeringen lægger også op til et bedre samspil mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen, hvilket Tandlægeforeningen bakker op om:
”Vi har efterhånden så meget viden om, at der er sammenhæng mellem mundens tilstand og det generelle helbred. Parodontitis kædes for eksempel sammen med sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, og den viden skal vi handle på, for det nytter ikke, at munden lever sit eget liv i sundhedsvæsenet. Hvis vi derimod tænker krop og mund sammen, kan det både kan give samfundsbesparelser og redde menneskeliv,” understreger Susanne Kleist.
