Det nye Sundhedssektorens Prioriteringsråd holdt onsdag sit første møde og lagde en plan for, hvordan det frem til efteråret kan arbejde med at finde veje til at prioritere og sikre en mere effektiv brug af sundhedspersonales arbejdskraft.
Det er Lægeforeningen, som sidste efterår tog initiativ til at nedsætte prioriteringsrådet, der har 20 prominente medlemmer, blandt andre Jørgen Schøler Kristensen, der er formand for Medicinrådet, og Michael Dall, der er formand for Behandlingsrådet.
Fremover har sundhedsvæsenet udsigt til langt flere patienter, samtidig med at der bliver færre personer i arbejdsstyrken, derfor er det nødvendigt med ideer til prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvis det danske sundhedsvæsen skal fungere godt også om 10 og 20 år, påpeger formanden for rådet og Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.
For at finde balance mellem opgaver og ressourcer vil rådet have fokus på indsatser, som kan frigive arbejdskraft, som sikrer en bedre opgaveløsning, og som kan reducere behovet for behandling.
"Vi havde et godt og konstruktivt første møde, og der var stor opbakning til behovet for at drøfte makroprioritering mere end mikroprioritering," siger Camilla Noelle Rathcke.
"Vi skal jo ikke diskutere, om der er en sygdom, vi ikke vil behandle i Danmark, eller der er medicin, vi ikke vil give. Medicinrådet og Behandlingsrådet eksisterer og tager sig af den slags, og Vælgklogt (et samarbejde mellem Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, red.) ser på den konkrete, kliniske hverdag og på, om der er undersøgelser eller blodprøver, vi skal undlade, fordi de ikke skaber værdi. Det nye prioriteringsråd ser mere overordnet på, hvad det er, sundhedsvæsenet skal levere, og hvordan det skal levere det. Hvad er det for en omstilling, der skal til, før vi måske kan gå anderledes til opgaverne og differentiere, at der er nogle patienter, der er mere ressourcestærke og klarer mere selv, mens andre har mere behov? Og hvordan kan vi – eventuelt med ny teknologi og digitalisering – måske omlægge arbejdsgange og spare ressourcer?"
Lægeforeningen havde til brug ved mødet lavet et notat om overvejelser og mulige temaer. Og rådet besluttede at gå videre med fire temaer, som frem til efteråret skal drøftes på hvert sit møde:
- Omfanget af unødig behandling, forstået som behandling der ikke gavner patienterne.
- Omstilling af sundhedsvæsnet, herunder brug af digitalisering og ny teknologi.
- Hvad det offentlige sundhedsvæsen skal tilbyde, herunder specialisering og inddragelse af civilsamfundet.
- Forebyggende tiltag, som kan mindske presset på sundhedsvæsnet og reducere behovet for sundhedsydelser.
"Vi vil bruge rådets kompetencer under drøftelserne. Hvis der er behov for indspark, tal, viden, oplæg, eksterne input og så videre, så vil vi inddrage det," siger Camilla Noelle Rathcke. Hun vil ikke udelukke, at der bliver behov for større analyser forud for hvert møde, men tvivler på det. "I lyset af den kadence, vi har mellem møderne, kan vi jo ikke nå at få lavet store, tykke reporter om det ene eller det andet emne. Og jeg tror heller ikke, at det er sådan nogle rapporter i sig selv, der nødvendigvis får os til at kunne gå det skridt videre til nogle af de svære drøftelser, der handler om, at det at prioritere jo er at fravælge noget – eksempelvis fravælge en normal arbejdsgang eller ændre den til en reduceret måde at gøre det på".
Regeringen vil også vil nedsætte et prioriteringsråd. Kommer I til at overlappe?
"Vi synes kun, at det er positivt, at et prioriteringsråd er nævnt i regeringsgrundlaget, og det råd får forhåbentlig også en bedre politisk drøftelse ud fra det arbejde, vi måske eller måske ikke når at afslutte, inden regeringen nedsætter sit råd."
Så jeres prioriteringsråd vil ikke arbejde parallelt med regeringens prioriteringsråd?
"Det er svært at sige, for vi ved ikke, hvad regeringen har tænkt. Regeringens planer er jo ikke foldet mere ud end det, vi allesammen kan læse i regeringsgrundlaget. Men vi kan se, at det fokus, som regeringen har omkring deres prioriteringsråd – i hvert fald tekstmæssigt – handler om patientinddragelse og overbehandling. Og der har vi nok foldet paletten et smule bredere ud og arbejder med flere områder og temaer."
Camilla Noelle Rathcke understreger, at formålet med sundhedsvæsenets prioriteringsråd ikke er at eksistere, men at kvalificere den prioriteringsdebat, som politikerne i sidste ende skal have.
"I udgangspunktet har vi lagt op til, at de valgte temaer drøftes på møder i det her år, og at vi vil afrunde vores arbejde i efteråret," siger hun.
Sundhedsvæsenets prioriteringsråd har ikke lagt sig fast på, hvordan indrapporteringen af rådets arbejde skal ske til myndigheder og politikere. Men Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet er dog allerede med i rådet som observatører.
Om Sundhedssektorens Prioriteringsråd
Sundhedsvæsenets Prioriteringsråd er et samfundspartnerskab med aktører fra erhvervsliv, fagbevægelse, sundhedsforskning, NGO’er, patientforeninger og diverse råd.
Rådet er etableret på initiativ af Lægeforeningen, men er et selvstændigt råd, som selv definerer sin opgaver og kan iværksætte analyser og undersøgelser. Sundhedssektorens Prioriteringsråd vil i løbet af 2023 drøfte forskellige veje til at opnå balance mellem sundhedssektorens opgaver og sundhedspersonalets arbejdskraft.
Rådets arbejde skal bidrage til debatten om sundhedsvæsnets ressourcer ved at komme med oplæg, ideer og anbefalinger til inspiration for beslutningstagere og forventningsafstemning med befolkningen om, hvilke opgaver sundhedsvæsenet kan løse.
Kilde: Lægeforeningen
Sundhedssektorens Prioriteringsråds medlemmer
Sundhedssektorens Prioriteringsråd er sammensat af 20 repræsentanter for patienter, erhvervsliv, fagbevægelse, ngo’er, kommuner og regioner:
- Ida Donkin, bestyrelsesmedlem, Lægevidenskabelige Selskaber.
- Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen (Lif).
- Jakob Kjellberg, professor, Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse.
- Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet.
- Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet.
- Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv.
- Klaus Klausen, formand, Etisk Udvalg, Lægeforeningen.
- Klaus Lunding, formand, Danske Patienter.
- Kristian Vendelbo, administrerende direktør, KL.
- Leif Vestergaard Pedersen, formand, Det Etiske Råd.
- Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær, 3F.
- Lone Frank, videnskabsjournalist og forfatter.
- Martin Kiil, Vice President Nordic/Country Manager Denmark, Coloplast.
- Michael Dall, formand, Behandlingsrådet.
- Michael Teit Nielsen, vicedirektør, Ældresagen.
- Mona Striib, forbundsformand, FOA.
- Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet er med som observatører.
Kilde: Lægeforeningen
Relateret artikel
