"Vi skal sætte realistiske målsætninger for, hvordan aktiviteten kommer op, og de konkrete tiltag skal kunne realiseres," siger Sophie Løhde.
Ny status-rapport: Stort fald i produktiviteten på sygehusene
En ny status-rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet tegner et dystert billede af situationen i det offentlige sygehusvæsen. Der er et stort fald i produktiviteten, og ventetiderne på behandling er tårnhøje og vil stige endnu mere. Og dette sker sker på trods af, at der de sidste år er blevet tilført betydelige økonomiske midler til regionerne for at løse problemerne.
I dag, fredag, begynder indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V) forhandlinger med Danske Regioner og alle fem regioner om den to-årige akutplan for sundhedsvæsnet, som den nye SVM-regering har med i sit regeringsgrundlag. Som forberedelse til mødet har Løhde fået foretaget et "eftersyn af sundhedsvæsnet".
"Efter over to år med en stor ventelistepukkel i vores sundhedsvæsen har det været vigtigt for mig at få lavet et grundigt eftersyn af sygehusvæsenet og gøre status. Tallene viser, at udfordringerne er meget dybe, og at der ikke er sket en egentlig afvikling af behandlingsefterslæbet. Det er værre end forventet, og eftersynet viser, at vi er nødt til at sætte ind med en bred vifte af initiativer," siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.
Siden sommeren 2021 er behandlingsefterslæbet på sygehusene bare vokset og vokset. Årsagerne har været mange: COVID-19, sygeplejerskekonflikten i 2021 og massive udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Den nye statusrapport viser, at aktiviteten for planlagt kirurgi på de offentlige sygehuse i efteråret 2022 er under aktivitetsniveauet i 2019. Aktiviteten på private sygehuse er modsat over det privates aktivitetsniveau i 2019. Almindeligvis foretager det private 5 pct. af alle planlagte operationer. Det er i 2022 steget til ca. 10 procent. Samtidig ses der høje ventetider, en lavere overholdelse af udredningsretten og et stort fald i produktiviteten på sygehusene.
Ventetiden på behandling af fysiske sygdomme og skavanker var i gennemsnit 46 dage i 2022, og de lange erfarede ventetider forventes at strække sig ud over 2023.
Der er også stor forskel på, hvor i landet problemerne er størst, og hvilke behandlingsområder, der fylder i behandlingsefterslæbet. Ventetiderne er generelt længst i Region Syddanmark, fulgt af Region Midtjylland. Kortest er de – måske lidt overraskende – i Region Sjælland, som ellers er den region, hvor sundhedsudfordringerne er størst.
Sophie Løhde siger forud for forhandlingerne med Danske Regioner, at det er afgørende, at parterne får lavet en holdbar plan, der kan være med til at vende udviklingen. Men problemerne kan ikke løses med et snuptag, erkender hun.
"Vi skal sætte realistiske målsætninger for, hvordan aktiviteten kommer op, og de konkrete tiltag skal kunne realiseres," siger hun.
Den to-årige akutplan kommer blandt andet til at rumme en midlertidig forlængelse af behandlingsretten og hurtigere autorisation af udenlandsk sundhedspersonale.
Udover regeringens Akutplan for sundhedsvæsenet arbejder en kommission for Robusthed i sundhedsvæsenet med Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i spidsen lige nu på anbefalinger, der kan sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven.
Derudover vil der blive nedsat en strukturkommission, som skal opstille og belyse modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, og blandt andet se på geografi, organisering, økonomisk styring, kvalitetsstandarder, patientrettigheder og frit valg.
Regeringen vil desuden skabe et tværgående nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene.
Endelig vil regeringen invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd – herunder sundhedsområdet.
I 2022 ses der en højere forventet ventetid på tværs af størstedelen af behandlinger ift. et 2019-niveau. For operationer mod grå stær og kunstig hofte ses det eksempelvis, at ventetiderne i 2022 ligger på et fast niveau over ventetiderne i 2019. Grafik fra "eftersyn af sundhedsvæsnet"
Figuren viser udviklingen for produktionsværdien og forskellige indikatorer for aktivitet på de offentlige sygehuse fra 2019 til 2022. Grafik fra "eftersyn af sundhedsvæsnet"
Fakta fra eftersyn af sygehusvæsenet
- Stigende ventetider: Fortsat stigende og vil stige i takt med afviklingen af behandlingsefterslæbet.
- Pressede akutmodtagelser: Øget antal akutte patienter og udfordringer med at visitere til de medicinske afdelinger.
- Lavere produktivitet: Fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2022 er antallet af sundhedsfagligt personale på de offentlige sygehuse steget, men aktiviteten for indlæggelser og ambulante ophold er faldet. Produktionsværdien af aktiviteten på de offentlige sygehuse er også faldet i samme periode.
- Flere sengelukninger end planlagt: Personalemangel på de medicinske afdelinger resulterer i et øget antal lukkede senge.
- Fald i arbejdstid: Vedrører de deltidsansatte, som i gennemsnit er gået ned i arbejdstid med en halv time om ugen siden 2020.
- Lavere overholdelse af udredningsretten: Udredningsretten i somatikken blev i gennemsnit overholdt i 82 pct. af sygehusforløbene i perioden 2017 til og med 2019. I årene efter er overholdelsen faldet til knap 75 procent.
- Sygeplejerskebevægelser mellem sektorer: Uændret niveau af sygeplejersker fra 2019-2022 på offentlige sygehuse. Sygeplejerskerne på offentlige sygehuse søger typisk videre til den kommunale sundhedssektor samt almen og speciallægepraksis. Dertil søger en mindre andel også videre til privathospitaler og vikarbranchen.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet