Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Det er tydeligt, at presset på psykiatrien skinner igennem på tilfredsheden, og der er flere steder, hvor vi gerne skal forbedre os de kommende år," siger formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, Jacob Klærke.

Akutmodtagelserne og psykiatrien scorer lavest hos de danske patienter

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Patienterne på landets akutmodtagelser og patienterne i psykiatrien er de mindst tilfredse patienter i hele landet.

Til trods for, at sundhedsvæsenet er presset, så er tilfredsheden generelt i top blandt de fleste danske patienter. Det viser den nye Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP 2022. Undersøgelsen er lavet af forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM.

87 procent af de næsten 380.000 patienter, der har svaret på en række spørgsmål om deres tilfredshed med hospitalerne, var sidste år samlet set ”i høj eller meget høj grad tilfredse” med deres besøg. 

Men de mindst tilfredse finder man blandt de tilskadekomne og meget syge patienter på akutmodtagelserne, som gennem længere tid blandt andet har lidt af "crowding"  – en tilstand, hvor der ligger for mange patienter på én gang, der ikke kan komme til videre behandling, men "strander". Her er 28 procent ikke helt tilfredse. De finder ikke længden af ventetid fra ankomst til undersøgelse acceptabel, og hver tredje patient får slet ikke eller kun i nogen grad de informationer, de har behov for.

Det, som patienterne er mest tilfredse med i akutmodtagelserne, er, at de finder personalet venligt og imødekommende. 

Ved lignende undersøgelser har akutmodtagelserne også tidligere fået dårligere skudsmål end i somatikken i øvrigt, hvor patienternes kontakt til sundhedsvæsenet er planlagt, så de er bedre forberedt på mødet.

Presset i psykiatrien skinner igennem

Også i psykiatrien er tilfredsheden lavere end blandt somatiske patienter. 73 procent af de voksne, 68 procent af børnene og de unge samt 76 procent af deres forældre er tilfredse med den hjælp, de har fået. 

Mere end hver femte patient oplever slet ikke eller kun i ringe grad, at personalet taler med dem om, hvad de kan gøre for at få det bedre.

Tilfredsheden er specielt lav i Region Sjælland, hvor kun 62 procent er tilfredse. Grellest er det blandt indlagte i den specialiserede retspsykiatri i Region Sjælland. Her er kun 44 procent tilfredse. 

I LUP-undersøgelsen indgår cirka 6.000 psykiatriske patienter og pårørende, der har svaret på en stribe spørgsmål om, hvordan deres møde med psykiatrien har været.

"Vores personale i psykiatrien kan grundlæggende være stolte af resultatet af undersøgelsen. De skal have ros. Men det er også tydeligt, at presset på psykiatrien skinner igennem på tilfredsheden, og der er flere steder, hvor vi gerne skal forbedre os de kommende år," siger formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, Jacob Klærke, i en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

Patienterne og de pårørende er især tilfredse med, at de ansatte i psykiatrien er venlige og spørger ind til patienternes tilstand. Omvendt kniber det for eksempel med patienternes opfattelse af, at én bestemt læge tager ansvar for deres forløb.  

Målet med  de årlige undersøgelser af patienternes oplevelser med sundhedsvæsenet er at få en pejling  på, hvor behandlingen og dialogen med patienter og pårørende er vellykket, og hvor indsatsen kan forbedres.

"Jeg ser muligheder for forbedringer. F.eks. så patienter og pårørende kommer til at opleve en større sammenhæng i deres forløb. Det kan f.eks. ske ved, at en fast læge eller en anden medarbejder i højere grad følger patienterne på tværs af sektorer, hvor der er behov for at styrke samarbejdet og sammenhængen med f.eks. PPR og Socialpsykiatrien. Derudover kan vi se, at det er vigtigt, at vi bliver bedre til at inddrage patienterne mere i deres forløb og klæde både dem og deres pårørende på, når det drejer sig om, hvad de selv kan gøre," siger Jacob Klærke. 

Jacob Klærke forventer, at dén 10-års-plan, som blev vedtaget på Christiansborg sidste år, kan være med til at rette op på de forhold, der har brug for et løft.

10-års-planen vil bl.a. give et løft rent økonomisk og kan give større sammenhæng i patientforløbene i forbindelse med udskrivelse til socialpsykiatrien.

Desuden er det aftalt med Folketinget, at regionerne fremover kan hjælpe psykiatriske patienter, der også har stort behov for misbrugsbehandling. På den måde kan hjælpen blive mere sammenhængende, i stedet for – som i dag – at være opdelt mellem regioner og kommuner.

LUP-målingerne foretages overalt i sundhedsvæsenet, og de lokale resultater af evalueringerne sendes så retur til hver enkelt hospitalsafdeling og -afsnit. På den måde får de hver især mulighed for at handle på de områder, hvor der er mindst tilfredshed blandt patienterne.

 

 

Læs mere om patienternes tilfredshed her: