Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, havde i går inviteret landets regioner til møde, og efter mødet slog Brostrøm fast, at der skal laves et grundigt servicetjek af regler og indberetninger. Sundhedsstyrelsen vil være sikker på, at alle regioner og sygehuse forstår og følger reglerne for patientrettigheder.
Brostrøm vil have grundigt servicetjek af regler efter kræftsag
Der venter nu et grundigt servicetjek af regler og indberetninger efter en sag fra Aarhus, hvor patienter med fremskreden tarmkræft ventede langt over de maksimale 14 dage på operation.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, havde i går inviteret landets regioner til møde, og efter mødet slog Brostrøm fast, at der skal laves et grundigt servicetjek af regler og indberetninger. Sundhedsstyrelsen vil være sikker på, at alle regioner og sygehuse forstår og følger reglerne for patientrettigheder. Om servicetjekket fører til nye, strammere regler, kunne han endnu ikke komme ind på.
Men Sundhedsstyrelsen er af regeringen blevet pålagt, at den inden maj skal komme med et oplæg til en bedre model for indberetning af ventetider og mulige overskridelser.
Sagen begyndte at rulle, efter at DR kunne fortælle, at 182 kræftpatienter havde ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital. Siden voksede tallet, da en intern undersøgelse viste, at der var tale om 293 patienter over det seneste år. Patienternes lange ventetid har i værste fald betydet, at patienter ikke i tide har fået livreddende behandling for deres kræftsygdom.
Overskridelserne er ikke blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen, fordi patienterne havde accepteret, at ventetiden blev over to uger, som loven ellers foreskriver.
Den forklaring holder dog ikke, mener Søren Brostrøm. Sundhedsstyrelsens direktør slår fast, at regionerne har pligt til at overholde patientrettighederne og til at give styrelsen besked, hvis tidsfrister bliver overskredet. Han beskriver den maksimale ventetid på to uger som en af "de stærkeste patientrettigheder overhovedet", fordi sygehusene har en aktiv handlepligt til at forsøge at tilbyde patienten behandling et andet sted, hvis der ellers går for lang tid.
De fem regioner skal nu hver især sende Sundhedsstyrelsen en redegørelse for, hvordan de overvåger kræftbehandlingen og sikrer, at patienterne bliver behandlet inden for den tidsfrist, de har krav på i loven.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde i sidste ug, at hun var dybt rystet over sagen fra Region Midtjylland, og hun har sat gang i en såkaldt genopretningsplan af kræftområdet, der blandt andet indebærer, at regionernes ventetider skal kulegraves.
Løhdes genopretningsplan af kræftområdet
Faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på kræftområdet
Sundhedsstyrelsen gennemfører inden udgangen af 2. kvartal 2023 i samarbejde med alle fem regioner en gennemgang af kræftområdet. Gennemgangen skal afdække eventuelle udfordringer med ventetider og kapacitet på tværs af alle regioner og sygehuse med fokus på overholdelse af patientrettighederne.
I gennemgangen skal det bl.a. afdækkes, om:
-
Der er andre sygehusafdelinger eller kræftområder, hvor patienter systematisk venter for længe på at modtage behandling.
-
Der er potentiale for bedre brug af personaleressourcer på tværs af specialer, og om flere sygehuse kan varetage behandling af både kræft og andre sygdomme, således at der frigøres ressourcer til den højtspecialiserede behandling, der kun kan varetages få steder.
-
Regionerne i større omfang kan bruge kapaciteten på tværs af landet, så regionsgrænserne ikke begrænser de tilbud, som patienten får, samt mulighederne for øget brug af højt specialiseret behandling i udlandet.
Hvis sager, som den fra Aarhus Universitetshospital, findes på andre hospitaler, skal der hurtigt og målrettet sættes ind med konkrete indsatser, så der bliver rettet op.
Styrket regeloverholdelse
Alle regioner skal inden udgangen af april 2023 gennemgå deres lokale instrukser, vejledninger og praksisser for, hvordan kræftpatienter sikres og informeres om deres rettigheder. Gennemgangen skal særligt have fokus på regionernes information til kræftpatienterne og af regionernes handlepligt ift. at afsøge og tilbyde hurtigere behandling på andre hospitaler i ind- og udland i de tilfælde, hvor regionen ikke selv kan overholde de maksimale ventetider.
Resultatet af regionernes gennemgang drøftes med Sundhedsstyrelsen, der samtidigt vil præcisere reglerne overfor regionerne samt, hvor relevant, opdatere information og vejledning til både sundhedspersonale, patienter og pårørende.
Forstærket indberetning til sundhedsmyndighederne
Sundhedsstyrelsen udarbejder inden udgangen af april 2023 med inddragelse af regionerne og relevante styrelser et oplæg til en forstærket model for løbende og mere tidstro overvågning af ventetider og mulige overskridelser af de maksimale ventetider på kræftområdet.
Modellen skal samtidig beskrive en hurtigere og mere præcis indberetning af mulige overskridelser til Sundhedsstyrelsen. Som del af arbejdet skal det endvidere efterses, om de eksisterende interne regionale systemer til ledelsesrapportering af forløbstider m.v. er tilstrækkelige.
Indskærpelse af regionernes vejledningspligt om erstatning
Indenrigs- og sundhedsministeren vil indskærpe regionernes vejledningspligt om erstatning overfor regionerne.
Ifølge reglerne på området skal autoriserede sundhedspersoner – og regionerne som følge af driftsherresansvaret – informere skadelidte patienter om muligheden for at søge om erstatning og i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen.
Nedsættelse af Politisk Taskforce
Indenrigs- og sundhedsministeren etablerer en Politisk Task Force for Kræftforløb med deltagelse af sundhedsordførerne fra alle Folketingets partier.
Task Forcen følger genopretningen af kræftområdet, herunder med status-orienteringer om udfordringer, løsninger og fremgang.