Børn af forældre med type-2 diabetes har en stærk forhøjet risiko for selv at få sygdommen som voksne. Men de går ofte under lægens radar.
Praktiserende læge: Fremtidens diabetespatienter går under vores radar i dag. Det kan vi ikke være bekendt
36.000 børn har udsigt til et voksenliv med type 2-diabetes. Det mener praktiserende læge Christian Jensen ikke, at vi kan være bekendt. Det er ifølge ham på tide at vække en underdrejet forebyggelsesindsats i almen praksis.
Patienter med type 2-diabetes er ikke et særsyn i Christian Jensens lægepraksis i Præstø. En kvart million danskere har sygdommen, og Sydsjælland er et hjørne af Danmark, hvor hyppigheden af livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt er stor sammenlignet med andre steder i landet. Men som praktiserende læge har han ikke umiddelbart kontakt til nogle af de 36.000 børn, der, ifølge en rapport fra Steno Diabetes Center Sjælland, har stor risiko for at udvikle samme sygdom som deres forældre.
Christian Jensen.
”Type 2-diabetes udvikles relativt sent i livet, og de fleste af vores patienter har ikke længere småbørn. Patienterne kommer til kontroller og medicinsk behandling. Vi ser ikke familien bag, og deres børn går under lægens radar,” siger Christian Jensen, der er formand for PLO-K i Vordingborg, og som medlem af styregruppen i Steno Diabetes Center Sjælland har han været involveret i rekrutteringen af familier i Sydsjælland til rapporten ’Børn af forældre med diabetes,’ som udkom i slutningen af 2022.
Proaktiv og holistisk tilgang
40 procent af børn med en forælder med type 2-diabetes og 80 procent af dem, hvor begge forældre har sygdommen, har selv stor risiko for at udvikle den. Til sammenligning er risikoen kun ti procent hos andre. Ifølge rapporten lever mindst 36.000 danske børn i dag med enten en eller to forældre med diagnosen type-2 diabetes.
”Rapportens resultater understreger behovet for en helt anden proaktiv og holistisk tilgang til patienter med type 2-diabetes, end vi har i dag. I almen praksis er der ingen tradition for forebyggelse i forhold til børn, der har øget sygdomsrisiko som følge af en eller begge forældres kroniske sygdom. Og involvering af familien i forebyggelsens tjeneste er ikke en del af de vejledninger, praktiserende læger arbejder under. Vores fokus er at behandle og reparere, og i et hamsterhjul dikteret af overenskomsten omkring type-2 diabetes, andre livsstilssygdomme og deres komorbiditet er der ikke tid til at vælge en bredere, forebyggende tilgang,” siger Christian Jensen.
Ikke lægens bord alene
Christian Jensen er ikke i tvivl om, at forebyggelse er underdrejet og skal på samfundets dagsorden. Det skal dog efter hans mening ikke ske med endnu en sygesikringsydelse, men via en gennemtænkt, systematisk indsats.
”Vi skal som læger være medspillere, men vi kan ikke løfte denne opgave alene. Der skal meget mere til. Det er ikke på nobelprisniveau at regne ud, at forældres diabetes, overvægt, hjerte-kar-sygdomme, rygning, alkoholvaner og så videre påvirker deres børns sundhed og helbred. Der er behov for at etablere en tværfaglig og tværsektoriel indsats, der tager dette alvorligt, og som bygger på en helt ny form for samarbejde mellem dem, der er involveret i sundhed, lægen, kommunen og sundhedsplejersken. Samarbejdet skal faciliteres centralt, for eksempel i en regional forebyggelsesenhed, hvor man også forsker i og valuerer forebyggelsesindsatser.”
Hist-og-her-forebyggelse
Det er velkendt, at forebyggelsen af livssygdomme halter. Der kommer jævnligt politiske initiativer i forhold til at gøre noget for at bremse en negativ udvikling, men ifølge Christian Jensen er der oftest tale om tilfældige nedslag, som ikke flytter meget.
”Ofte kommer forebyggelsesopgaver, som eksempelvis den nationale lungeindsats, fem minutter i finanslov. Den slags mærkesager er for løsrevne og ikke tænkt godt nok igennem. Det er med dem som med kommunale hist-og-her-forebyggelsesprojekter, der er tidsbegrænsede. De kan flytte fokus et øjeblik, men virker ikke på den lange bane, fordi de ikke er strukturerede og forankrede.”
Mangler redskaberne
Christian Jensen er en erfaren praktiserende læge, og han har også arbejdet som skolelæge i starten af 00´erne. Alligevel overrasker det ham, at så mange børn af forældre med type 2-diabetes ifølge den nye rapport har massiv risiko for selv at blive syge som voksne:
”De børn, jeg som praktiserende læge ser til de obligatoriske børneundersøgelser, er så små, at en eventuel øget risiko ikke har manifesteret sig endnu. Men hvis jeg i forbindelse med graviditets- og børneundersøgelser oplever, at der er en sundhedsudfordring i familien, har jeg heller ikke redskaberne til at træde ind med en reel forebyggelsesindsats. Den praktiserende læge mangler handlemuligheder og kommunale tilbud, man relativt let kan henvise til.”
Efterhånden kan man effektivt behandle type 2-diabetes, men velbehandlet sygdom er ikke godt nok, og som samfund skylder vi ifølge Christian Jensen kommende generationer at forebygge sygdom.
”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det både menneskeligt, kommunalt- og samfundsøkonomisk vil være en super god investering.”
Relateret artikel
En betydelig andel af danske børn og unge lever med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes i v