Lønstrukturkomitéen var den komité, som voksede ud af sygeplejerskernes ni uger lange strejke i sommeren 2021, der blev afsluttet med et lovindgreb fra regeringen. Siden har lønstrukturkomitéen i godt halvandet år arbejdet med at klarlægge, hvad der er op og ned på lønningerne i den offentlige sektor, og om sygeplejersker får for lidt i løn, som de selv har ment. Sygeplejerskerne har argumenteret for, at de ved tjenestemandsreformen i 1969 blev indplaceret for lavt i det offentlige lønsystem og siden aldrig er kommet op fra de lave lønniveauer.
Komiteen har i sin analyse fokuseret på faktorerne ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau og peger ud fra de faktorer på, at eksempelvis pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter og dagplejere får for lidt i løn, hvorimod læger, diplomingeniører og it-medarbejdere tjener for meget. Debatten om løn vedrører 760.000 ansatte i den offentlige sektor, som tjener, hvad der svarer til 16 procent af bruttonationalproduktet.
"Vi kommer ikke til at tage stilling til, om der er en forkert løn eller rimelig løn, det er ikke en facitliste. Og der ligger heller ikke i vores mandat, at vi skal komme nogle anbefalinger," sagde økonomiprofessor Torben M. Andersen på pressemødet.
Der er da heller ikke lavet anbefalinger i rapporten, men der er derimod lavet 15 konkrete idéer til, hvordan man kan udvikle løndannelse i den offentlige sektor. Alle 15 ideer har fordele og ulemper, fortalte Torben M. Andersen, og viser overordnet, at der findes redskaber, som man kan tage i brug, næste gang der skal ændres på lønstrukturen i det offentlige.
Ideerne handler om styrket transparens og forhandlingsgrundlag, balancerede lønstrukturer mellem personalegrupper og balancerede lønstrukturerer inden for personalegrupper.
Til efteråret er der trepartsforhandlinger, hvor idékataloget kan blive bragt ind.
Opgøres uden genetillæg
Der er defineret 50 personalegrupper, som rapporten ser på, og komiteen tager oftest udgangspunkt i det, som kaldes 'standardberegnet timefortjeneste'.
Gennemsnitslønnen er højest for personalegrupperne offentlige chefer, officerer, læger og forskere og er for disse grupper 340‐540 kr. for den standardberegnede timefortjeneste og 400‐ 630 kr. for fortjenesten pr. præsterede time. Modsat er lønnen lavest for grupperne pædagogmedhjælpere, rengørings‐ og husassistenter, omsorgs‐ og pædagogmedhjælpere samt ernæringsassistenter, hvor den er 165‐190 kr. for den standardberegnede timefortjeneste samt 195‐230 kr. for fortjenesten pr. præsterede time.
Netop måden at opgøre lønnen på i rapporten møder allerede kritik. Sygeplejerskerne mener for eksempel, at en stor del af deres løn er genetillæg. Hvis man fjerner tillæg for at arbejde aften, nat og weekend, så ligger de markant lavere, end de ser ud til i rapporten.
Mona Striib, forbundsformand for FOA, der har været med i komitéen, peger på pressemødet også på, at tillæg og genekompensation kan rykke billedet for nogle faggrupper.
"Hvis man fjerner tillæg, er der nogle grupper, der rykker sig," sagde hun.
I en pressemeddelelse efter pressmødet siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen
"Lønstrukturkomiteen bekræfter det, som vi og andre har sagt længe. Ansatte i kvindedominerede fag i det offentlige får lavere løn end i tilsvarende mandsdominerede fag. Det gælder også sygeplejerskerne, som tjener mindre end forventet, når genetillæg holdes ude.”
Rekrutteringsproblemer
Men komitéens arbejde har ikke kun handlet om at klarlægge, hvad der er op og ned med lønningerne i den offentlige sektor – det har indirekte handlet om rekrutteringsudfordringerne. Og der er da også et ret stort sammenfald mellem de grupper, der mener, at de har et lønefterslæb, og de grupper, der har store problemer med at finde arbejdskraft nok. For eksempel har sygeplejerskerne rekrutteringsudfordringer, og det samme gælder på ældreområdet, hvor der er mange af FOA´s medlemmer. Også på børneområdet er der udfordringer med at få pædagoger nok.
Men hvad kan regeringen gøre for at løse rekrutteringsproblemerne, hvis rapporten ikke giver skyts til lønstigninger?
Regeringsgrundlaget for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne rummer tre milliarder kroner i 2030 til et løft af løn og arbejdsvilkår i det offentlige, som Socialdemokratiet foreslog før valget. Milliardbeløbet er nævnt som en løsning på rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor.
Der er lagt op til, at regeringen senere i år indkalder arbejdsgivere og lønmodtagere til trepartsforhandlinger om, hvordan de ekstraordinære lønmilliarder skal fordeles.
Lønspredning bliver nødvendig
Lønkomitéens arbejde bygger ovenpå den såkaldte lønkommission arbejde. For 12 år siden blev der også nedsat en lønkommission, som blandt andet dengang konkluderede, at de offentlige lønninger ikke halter ikke bagud sammenlignet med det private, og at offentligt ansatte som politimænd og sygeplejersker tjener væsentligt mere end tidligere hævdet.
Og det er ikke ændret siden, da de offentlige lønninger via reguleringsordningen følger den private lønudvikling. Og alle offentligt ansatte skal have den samme regulering i procent, hvilket gør det svært at skabe øget lønspredning eller mindske forskelle i lønstrukturen. Sådan er det ikke i den private sektor, hvor der kan være stor forskelle i lønstigningerne mellem forskellige fag.
"Det er meget tydeligt, at der er fastlåste lønstrukturer i den offentlige sektor. Alle faggrupper får stort set samme lønudvikling, og det er vi nødt til at ændre på, når vi skal kunne levere løsninger, der kan være med til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for," sagde Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg på pressemødet.
"Det er os parter - arbejdstager og arbejdsgiver - der har ansvaret for at udvikle løndannelsen. I stedet for det her med at løfte alle på præcis samme takt, så har vi brug for at prioritere der, hvor vi er mest presset," sagde han.
Michael Ziegler fra Kommunerens Landsforening supplerede:
"Vores fokus ved overenskomstforhandlinger er, at løn er også er en måde at få den nødvendige arbejdskraft. Så når vi kan se, at der er grupper, vi har aller sværest ved at rekruttere, så er det jo typisk, der vi vil lægge hovedvægten," siger han.
