Manden er kendt af politiet og blev tidligere i år blandt andet sigtet for vold og trusler. I den forbindelse blev det besluttet, at hans psykiatriske behandling skulle genoptages.
Det er desværre langt fra første gang, at en ansat på en psykiatrisk afdeling er blevet dræbt på sit arbejde. De seneste 10 år er otte mennesker blevet dræbt, mens de var på arbejde i psykiatrien. Og hvert fjerde drab herhjemme bliver begået af en psykisk syg, der som regel er mangelfuldt psykiatrisk behandlet.
På de sociale medier bredte sig hurtigt hashtagget #Detkunneværemig, hvor medarbejdere i psykiatrien kræver, at der gøres noget ved deres sikkerhed. Og ikke overraskende bruges drabet igen som argument for, at det haster med flere ressourcer til psykiatrien.
Møgsager fra Aarhus Universitetshospital har ikke holdt sommerferie. Sommeren blev indledt med en ny udvikling i møgsagen over dem alle, nemlig skandalen fra mave-tarmkirurgisk afdeling. Cheflæge Charlotte Buchard Nørager og chefsygeplejerske Knirke K. Hartmann blev nemlig fritaget fra tjeneste – indtil videre, fremgik det.
Nogle uger senere besluttede Sundhedsstyrelsen at revidere den højt specialiserede funktion inden for kræftbehandling, som kun har været foretaget på Aarhus Universitetshospitals mave-tarmkirugiske afdeling, og som har haft en hovedrolle i kræftskandalen. Den specialiserede HIPEC-behandling, som er blevet tilbudt som standardbehandling til visse af afdelingens patienter, skal ikke længere være standardbehandling, men kun eksperimentel behandling i protokolleret regi, fastslår styrelsen.
Hidtil har standardbehandlingen bestået af et kombineret indgreb med fjernelse af synligt kræftvæv (cytoreduktiv kirurgi - CRS), hvorefter bughulen blev skyllet med opvarmet kemoterapi (kaldet HIPEC). For fremtiden vil standardbehandlingen af mave-tarmkræftpatienter bestå af en indsprøjtning med kemoterapi, CRS og endnu en omgang kemo. HIPEC-delen forsvinder altså – på grund af manglende evidens, siger styrelsen.
Men... Sundhedsstyrelsen forventer alligevel, at CRS med HIPEC stadig vil kunne udføres uændret på samlet set ca. 80 patienter om året – men altså nu i protokolleret regi. Det er jo godt, at man nu undersøger effekten og morbiditeten ved HIPEC i tillæg til CRS, men for patienterne, der skal have HIPEC, kommer det til at betyde, at de mister en patientrettighed – ventetidsgarantierne gælder nemlig kun for behandlinger, der er standardbehandling. En lidt vild udvikling, når nu den manglende overholdelse af ventetidsgarantien var en væsentlig del af skandalen.
Sundhedsstyrelsen åbner også op for, at CRS med HIPEC ikke kun skal foretages i Aarhus, men også et andet sted i landet for at gøre behandlingen mere "robust". Flere kirurger skal i spil til at kunne foretage den meget komplicerede operation, der i nogle tilfælde kan vare op mod 12 timer, mener Sundhedsstyrelsen, som forventer at åbne en ansøgningsrunde i midten af august, hvor interesserede kan byde ind på opgaven.
Reelt vil det betyde, at behandlingen også kan havne på enten Rigshospitalet, Herlev Hospital eller Odense Universitetshospital. Et prestigetab for Aarhus, som har kunnet bryste sig over at være eneste sted.
Eksperterne strides om, hvor vidt det er smart eller ej at få behandlingen to steder. Næstformand i Dansk Kirurgisk Selskab og overlæge på Odense Universitetshospital, Per Vadgaard Andersen, fortæller til DR, at "de to centre hver vil få 30 operationer om året, men at det først er forsvarligt at dele antallet af operationer op mellem to steder, når der er mellem 100 og 120 operationer om året". Først da kan kirurgerne få den rutine, som er nødvendig.
Aarhus Universitetshospital får ikke tid til at komme sig over prestigetabet ved at miste en landsfunktion indenfor avanceret kræftbehandling. Der må være blevet storkrummet tæer på chefkontorerne i Aarhus, da DR i juli fik fat i en ny høringsrapport lavet af Arbejdstilsynet.
Af rapporten fremgik, at bemærkninger af seksuelt krænkende karakter åbenbart flyver igennem luften på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Rapporten bygger på fem besøg i juni, der nu har fået tilsynet til at varsle et påbud mod et sengeafsnit på afdelingen.
Rapporten nævner en række krænkende handlinger, blandt andet kommentarer fra erfarne, mandlige ortopædkirurger som: "Du er så irriterende – kan du ikke gå ud i byen og blive bollet tyk?...” og ”… jeg kan nu bedst lide en kvinde på alle 4…”
De krænkende handlinger af seksuel karakter går ifølge rapporten ud over kvindelige ortopædkirurger månedligt og nogle gange oftere - og så har de angiveligt stået på i flere år. Men de ansatte har ikke oplevet, at der er blevet gjort noget ved deres henvendelser til cheflægen, eller at de overhovedet ændrer noget.
Cheflæge Sten Larsen forklarer overfor DR, at ledelsen har reageret på de ting, de har fået kendskab til. Men "vi har ikke været dygtige nok til at følge op på det," siger han. Og det må man jo give ham ret i.
En vigtig rapport, som blev ret overset hos de ferieramte medier, var Veje til bedre diagnoser 2 fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Rapporten, som er en analyse af hændelser fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase viste, at en tredjedel af de ca. 3.500 alvorlige og dødelige hændelser, der hvert år rapporteres af sundhedspersonale, er relateret til den diagnostiske proces. Dermed er de diagnoserelaterede hændelser mindst lige så hyppige som de medicineringsrelaterede blandt alvorlige og dødelige hændelser.
Analysen peger på, at arbejdsgangene omkring laboratorieprøver og billeddiagnostiske undersøgelser er et særligt sårbart område. Ikke bare gennemførelse og fortolkning af prøver og undersøgelser, men i endnu højere grad formidlingen af resultaterne og opfølgningen med patienten. For eksempel når svar går forkert i det elektroniske system eller ligger uopdagede i en mappe hele sommerferien. Eller når sundhedsvæsenet glemmer at orientere patienten, som så selv må rykke for resultatet.
I Region Nordjylland har man fået grønt lys af Indenrigs-og Sundhedsministeriet til at låne penge for at dække den kolo-enorme budgetoverskridelse i byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital.
I det reviderede budget forventes byggeriet at komme til at koste 6,4 mia. kr. Det oprindelige budget var på 5,2 mia. kr.
Det bliver altså et gældsbrev i den helt store klasse og en hovedstol på omtrent 1,2 milliarder kroner.
Hverken rente eller løbetid er aftalt endnu, så det er stadig usikkert, hvor meget og hvor længe lånet vil belaste den regionale økonomi, men ministeriet anerkender, at den forhøjede udgift til at bygge Nyt AalborgUniversitetshospital færdig ikke kommer til at gå ud over regionens mulighed for andre byggeprojekter.
Den 31-årige læge Carlos Shiralipour fik 6. juli sin dom for voldtægt, overgreb, blufærdighedskrænkelse og misbrug af sin stilling stadfæstet af Vestre Landsret. Da Shiralipour allerede havde siddet fængslet i godt 15 måneder, blev han umiddelbart efter løsladt.
I slutningen af 00'erne var han et af de mest lovende fodboldtalenter i Viborg FF, men flere grimme skader trak ham væk fra banen og ind på medicinstudiet i Aarhus. Da han var blevet færdig som læge, scorede han sit livs største selvmål og ødelagde flere patienters liv, da han begik seksuelle overgreb mod fire patienter på Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital. Læs også Maria Cuculizas anmeldelse af Radio 4´s programmer om den grimme sag med supertalentet og skandalelægen Carlos Shiralipour, som kaldte sig "hr. doktor" overfor de misbrugte patienter.
På navnesiden er julis største ikke-nyhed nok, at Søren Brostrøm får nyt job i WHO´s hovedkvarter i Geneve.
I det øjeblik, at Søren Brostrøm 12. april meddelte, at han stoppede som direktør i Sundhedsstyrelsen, gik spekulationerne i gang om, hvad han nu skulle lave. Han har tidligere været blandt de forsmåede bejlere til den internationale toppost som formand for WHO´s globale bestyrelse, så det var ikke den store overraskelse, da Sundhedsstyrelsen 17. juli meddelte, at han fra 1. august skal til WHO. Her skal han være seniorrådgiver for WHO's generaldirektør, Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus. Søren Brostrøm skulle efter sigende allerede være flyttet til Geneve.
Han fortsætter som formand for Robusthedskommissionen, der forventes at aflevere sine anbefalinger i slutningen af august.
Jonas Egebart tiltræder som Sundhedsstyrelsens direktør den 15. august, og i den mellemliggende periode konstitueres vicedirektør Steen Dalsgård Jespersen.
