”Det er bestemt ingen lykkelig proces, som vi på Aarhus Universitetshospital har gennemgået. Men det har medvirket til, at vi har fået et langt større fokus på vores arbejdsforhold – og hvis det fokus holder ved, så mener jeg, at vi er på vej et rigtig godt sted hen,” siger Jacob Budtz-Lilly .
Bedre arbejdsvilkår for karkirurger kan være medvirkende årsag til fald i benamputationer
Antallet af benamputationer er faldende, og man aner en udligning af antallet af amputationer regionerne imellem. En klokkeklar årsag til den positive udvikling er vanskelig at finde – men en ikke ubetydelig medvirkende faktor kan være bedre arbejdsforhold for karkirurgerne, mener formanden for Dansk Karkirurgisk Selskab.
I sidste uge kunne man ud fra nye tal fra Landsregistrets Karbase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) udlede, at antallet af benamputationer i Danmark er for nedadgående, de amputationsforebyggende indgreb er i stigning, ligesom der spores en udligning i antallet af amputationer på tværs af regionerne. Desuden er forventningen, at amputationsraten vil falde yderligere hen over de kommende år (artikel om sagen herunder).
Færre danskere får amputeret benet, ligesom der spores en udligning mellem regionerne i antallet a
I 2022 fik 1028 danskere over 50 år en stor amputation, som inkluderer amputation af hofter, lår, knæ og underben. Når tallene renses for, at antallet af danskere over 50 år stiger, så er amputationsraten faldet støt over de seneste to år. I 2021 var der således 46,6 amputationer per 100.000 danskere over 50 år. Året efter er tallet faldet til 43,3 per 100.000.
”Vi forventer, at vi i de kommende år vil se en endnu lavere amputationsrate, når effekten af den massive fokus på området og effekten af de nedsatte arbejdsgrupper i alle regioner for alvor slår igennem,” sagde karkirurg Christian Nikolaj Petersen fra Aalborg Universitetshospital og formand for Landsregisteret Karbase til RKKP i sidste uge.
Der kan være flere forklaringer på det faldende antal benamputationer – og det er endnu alt for tidligt at udtale sig skråsikkert om, hvad de bagvedliggende årsager kan være. Men spørger man Jacob Budtz-Lilly, som er klinisk lektor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital samt formand for Dansk Karkirurgisk Selskab (DKS), så er der ingen tvivl om, at én af årsagerne er bedre arbejdsforhold.
”Det er bestemt ingen lykkelig proces, som vi på Aarhus Universitetshospital har gennemgået. Men det har medvirket til, at vi har fået et langt større fokus på vores arbejdsforhold – og hvis det fokus holder ved, så mener jeg, at vi er på vej et rigtig godt sted hen.”
Jacob Budtz-Lilly understreger, at karkirurgernes arbejdsforhold naturligvis ikke alene kan forklare faldet i amputationer.
”Men for mig personligt og for min arbejdsindsats har det betydning, at jeg igen er glad for at gå på arbejde,” siger Jacob Budtz-Lilly.
Det har tidligere været fremme i en artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift (herunder), at det karkirurgiske personale har betalt en pris. Især speciallægerne har haft travlt med at operere og mindre tid til andre opgaver, og det er blandt andet gået ud over yngre lægers oplæring og uddannelse. Dengang sagde den på det tidspunkt konstituerede overlæge og karkirurg fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital, Troels Fogh Pedersen:
Patienterne har igen tillid til karkirurgien på Aarhus Universitetshospital (AUH). Kapaciteten er
”Vi taler i højere grad om vores arbejdsmiljø nu, end vi har gjort tidligere. Vi har et godt kollegialt sammenhold, hvor det også er tilladt at tale om det – men vi har som gruppe nogle ydre omstændigheder i form af arbejdspres i vores job, som gør, at vi kan være udfordrede på vores trivsel.”