Helene Bilsted Probst om 100 dage i Region Midtjylland: Jeg blev væltet omkuld

"Sundhedsvæsenets topchefer i regioner, på sygehuse og i styrelser skal være bindeled og bidrage til at ideer spredes og implementeres," skiver Probst i kronikken i Torsdag 8:30.

På selve regionsgården i Viborg oplevede hun at skulle med i et hav af møder, som fik tiden til at smuldre. Blandt andet deltog hun i tre politiske udvalg.  "Dagsordnerne i udvalgene (er) præget af en detaljerigdom, som gør det svært at holde et overordnet strategisk fokus," skriver hun.  

Allerede i de første uger blev hun klar over, hvordan håndteringen af den tidligere "møgsag", sagen om benamputationer, havde sat dybe spor overalt. Patienterne havde mistet tilliden til afdelingen, personalet havde mistet motivationen, og i administrationen havde angsten for fejl sneget sig ind. 

"Som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen var jeg en af dem, der bad om redegørelser og udtalte mig kritisk om regionens udfordringer med karkirurgien og på den måde måske bidrog til, at sagen eskalerede. Efterforløbet viste, at sagen rummede mange nuancer, hvilket har givet anledning til uformelle drøftelser af, hvordan vi tilgår kvalitetsudfordringer og regionale forskelle, uden at det fører til en endimensionel fejlfindingskultur, hvor vi jagter syndebukke," skriver Helene Bilsted Probst i Torsdag 8:30.

Også den pressede økonomi fyldte meget i regionen. Faktisk fyldte den allermest, oplevede hun, og det spærrede blandt andet for samarbejdet på tværs af hospitalerne.

17.-19. marts eksploderede så sagen med overskridelser af ventetider på mave-tarm-kirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Sagen om benamputationerne lå straks i hendes baghoved: Den nye "møgsag" skulle tackles anderledes. Selvfølgelig skulle regionen undersøge, hvad der gik galt, men hvis jagten på en syndebuk blev sat ind nu, risikerede de, at alle lag i organisationen igen led langvarig skade, tænkte hun. Og sagde det til regionsrådet på et intenst møde 29. marts.

Helene Bilsted Probst forsøgte derpå at række ud til regionens mange samarbejdspartnere for at få hjælp til konstruktive løsninger.

"Men det står hurtigt klart, at denne krise afføder et andet mønster. Alle har interesse i, at sagen isoleres til Region Midtjylland," fortæller Probst.

Jagten på, hvem der har begået fejl, blev alvor er sat ind. Helene Bilsted Probst oplevede det som at være i et dominospil, hvor den ene brik væltede den næste. Som chef burde hun have overblikket, men hun oplevede, at det var umuligt at holde fokus på at løse sagens kerne – patienter der ventede for længe på behandling.

Hun havde ansvar for den advokatundersøgelse, som regionsrådsformanden havde bestilt på Sundhedsministerens foranledning. Rapporten blev udarbejdet på 10 dage på baggrund af skriftligt materiale. 

"Sagens nuancer og kompleksitet går tabt i den juridiske gennemgang, og rapportens konklusionen er hård og fører til, at to direktører på Aarhus Universitetshospital fyres 2. maj. Det, jeg mente ville skade regionen på den lange bane, er jeg nu med til at eksekvere," skriver Helene Bilsted Probst selvkritisk i Torsdag 8:30.

3. maj måtte hun melde sig syg med stress. 

"Undervejs i håndteringen af sagen mister jeg troen på, at den nytænkning af sundhedsvæsenet, jeg ved der er brug for, kan ske i efterforløbet af to møgsager og det den afføder – en nulfejlskultur, der er præget af mistillid og konflikter," skriver hun.

Halvanden måned senere sagde hun op. 

"Selvom vi måske var mange, der ønskede, at mave-tarmkræft-sagen skulle have haft et andet forløb, er det min erkendelse, at et opgør med den faste drejebog for møgsager skal tages i ’fredstid’, " skriver hun og har i bakspejlet også andre forslag til forbedringer af sundhedsvæsenet – blandt andet at regionsrådene må give slip på mikrostyringen, at decentrale, innovative ideer udnyttes langt bedre, og at tværfaglige kræfter sættes mere i spil, og vi er fælles om løsninger.