Speciallæger skal fremover have bredere kompetencer og en bredere faglig profil og skal også mere fleksibelt kunne løse opgaver, mener Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen er næsten færdig med et omfattende arbejde med at opdatere uddannelsen af speciallæger, og en høringsrunde er netop slut. Et afgørende punkt er dog uafklaret: Hvordan føres anbefalingerne ud i livet? Hvem betaler?
Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) har deltaget i reviderings-arbejdet og glæder sig over mange af elementerne i udspillet. Men LVS kan konstatere, at der fra centralt hold ikke er taget stilling til, hvordan implementering og finansiering skal ske.
»Det er en bunden opgave for myndighederne at afsætte midler til at implementere anbefalingerne. Uddannelse af høj kvalitet er ikke et nice to have. Det er en pinedød nødvendighed i et presset sundhedsvæsen med flere multisyge patienter, der har krav på mere sammenhængende behandlingsforløb,« siger ledende overlæge Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).
Udover økonomi er det også afgørende at finde ud af, hvordan de specialebærende selskaber får tid til det omfattende arbejde med at udarbejde beskrivelser af deres speciale og deres mål, mener hun. Hun frygter, at man i stedet for en fuld implementering vil plukke lidt hist og her og dermed ikke sikre alle speciallæger den kompetence, som er nødvendig for at løse de stadig mere komplekse opgaver.
Skal have bredere faglig profil
Netop det, at sundhedsvæsenet er omskifteligt og opgaverne bliver mere komplekse – at der kommer flere og flere ældre og folk med multisygdomme – gør, at speciallæger i dag skal kunne noget andet og mere, end de kunne for 20 år siden, mener Sundhedsstyrelsen. Speciallæger skal fremover have bredere kompetencer og en bredere faglig profil og skal også mere fleksibelt kunne løse opgaver.
"Den lægelige videreuddannelse skal (...) tilpasses for, at sundhedsvæsenet løbende følger med den demografiske udvikling, ændringer i sygdomsbilledet samt den teknologiske udvikling, som har indvirkning på behov og muligheder for behandling," hedder det i udspillet "Fremtidens speciallæge — ændring af den lægelige videreuddannelse", som netop har været i høring.
Uddannelsen til speciallæge er en videreuddannelse af den egentlige, seks-årige lægeuddannelse. Først når man er færdiguddannet læge og har fuldført et år i klinisk basisuddannelse (KBU), kan man begynde på uddannelsen til speciallæge, som typisk tager fem-seks år. Forløbet begynder med en introduktionsstilling og derefter følger hoveduddannelsesstillinger, som langt overvejende sker under ansættelser på sygehuse og i almen praksis.
Der er i dag 39 specialer og speciallægeuddannelser, og udspillet lægger ikke op til at pille ved det tal.
Gode takter
Generelt mener både LVS, Lægeforeningen, Yngre Læger (YL), Foreningen af Speciallæger (FAS) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), at der er solide forslag til nytænkning i udspillet til revision af den lægelige videreuddannelse. Lægerne har da også deltaget i det flerårige arbejde om den lægelige videreuddannelse i regi af Sundhedsstyrelsen.
”Udspillet slår fast, at speciallæger er og fortsat skal være rygraden i det danske sundhedsvæsen. Der lægges op til, at fremtidens speciallæger skal have og uddannes til en bredere profil ved at have flere fælles uddannelseselementer på tværs af specialerne. Det er en fornuftig vej at gå, da speciallæger fremover i endnu højere grad skal understøtte, at der er sammenhæng i patienternes forløb på tværs af regioner, praksis og kommuner,” siger Camilla Rathcke, der er Lægeforeningens formand.
Det nye udspil fastholder den kliniske basisuddannelse (KBU) i sin nuværende form, introduktionsstillinger bevares, og det samme gør den eksisterende specialestruktur - uden at der skæres i speciallægeuddannelsernes varighed.
Ud over at der bliver behov for ressourcer til det ret omfattende arbejde med sikre kompetencer på tværs af specialerne, peger lægerne på, at det bliver nødvendigt at ændre organiseringen af behandlingen på sygehusene, for at forslagene i udspillet kan blive til virkelighed.
”Hvis man ønsker, at speciallægerne skal have bredere kompetencer og en bredere faglig profil, kræver det ændringer af organiseringen af behandlingen på sygehusene, men det er desværre ikke tydeliggjort i udspillet. Med den nuværende specialisering og afdelingsstruktur er det vanskeligt at træne og udvikle de ønskede generalistkompetencer under og efter speciallægeuddannelsen. Det bør tydeligere adresseres,” siger Susanne Wammen, der er formand for FAS.
Om revisionen
Revisionen skal sætte rammer og retning for den lægelige videreuddannelse, så den lægelige videreuddannelse bidrager til:
- Alsidighed – at flere læger får større bredde i deres kompetencer
- Fleksibilitet – en mere fleksibel uddannelse, og at læger mere fleksibelt kan løse opgaver
- Faglighed – læger udvikler kompetencer, der betyder, at behandlingskvaliteten er høj
Kilde: "Fremtidens speciallæge — ændring af den lægelige videreuddannelse"
