Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Undersøgelse: 59 procent af alle overlæger løser opgaver, som er overflødige, eller som kan løses af andre

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Seks ud af ti overlæger løser opgaver, som er overflødige, eller som kan løses af andre. Konsekvensen er stigende ventetider og faldende kvalitet i behandlingen. Samtidig oplever fire ud af ti ofte eller altid, at de ikke kan nå alle opgaver.  

Det viser en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen. Her fortæller 2.593 overlæger, ledende overlæger og cheflæger, hvordan de bruger arbejdstiden. Og 59 procent løser opgaver, som er overflødige. 76 procent løser opgaver, som andre faggrupper kan løse. Og samtidig oplever 42 procent, at de ofte ikke kan nå alle opgaver. 

To af besvarelser lyder eksempelvis: 

”Jeg bruger tid på sekretæropgaver som at bestille blodprøver og registrere i forskellige systemer. Jeg ringer til patienter med normale prøvesvar og flytter rundt på programmer for at få tid til akutte patienter”.

”Jeg bruger tid på unødvendige undersøgelser, der ikke bidrager til patientens forløb, men ønskes for en sikkerheds skyld, eller fordi man ikke er klar over, at det lige er udført på en anden afdeling”.

Overlægeforeningens formand Susanne Wammen mener, at det er lige så uklogt som at tisse i bukserne for at holde varmen at bruge overlægernes tid på opgaver, som er helt overflødige, eller som andre kan løse mindst lige så god.

”Problemet er, at vi mangler speciallæger, og samtidig glider en masse opgaver hen til overlægerne. For eksempel løser overlæger i dag mange opgaver, som lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer kan løse meget bedre. Det er slemt nok, at det er dårligt købmandskab med skattekroner. Men det er endnu værre, at konsekvenserne er, at patienter må vente længere og risikerer at få dårligere behandling, ligesom overlægerne ikke har den nødvendige tid til ledelsesopgaver såsom arbejdsmiljø, uddannelse og udvikling,” siger Susanne Wammen i en pressemeddelelse.

Susanne Wammen glæder sig over, at der er kommet et generelt fokus på, hvordan opgaverne løses i sundhedsvæsenet. Bl.a. deltager Overlægeforeningen sammen med de øvrige sundhedsfaglige organisationer i Sygehussamarbejdet i et samarbejde med Danske Regioner om ”rette hænder til rette kompetencer”, og regeringens robustheds- og strukturkommissioner skal også finde klogere løsninger på, hvordan det samlede sundhedsvæsen kan løse de mange opgaver.

I forhold til at bruge overlægernes tid klogt, peger Susanne Wammen på flere konkrete initiativer, som kan gøre en forskel:

”Regeringen bør droppe den besparelse på administration på 300 millioner kroner, som regionerne blev pålagt ved økonomiforhandlingerne. Det sparekrav rummer en stor fare for, at overlægerne bliver pålagt endnu flere administrative opgaver, og at det vil gå ud over patienter og ventelister”.

 

 

 

Om undersøgelsen

  • 2.593 overlæger svarede i marts og april 2023 på Overlægeforeningens arbejdsvilkårsundersøgelse. Det svarer til 39 procent af de 6.799 overlæger, som fik spørgeskemaet. 98 pct er ansat på sygehuse og 2 pct er ansat på privathospitaler.
  • 71 pct er ansat på overenskomst for overlæger, mens 22 procent er ledende overlæger, mens 7 procent er cheflæger. Medmindre andet er angivet, omfatter tallene i denne rapport alle tre grupper ansat på offentlige sygehuse.
  • Alle dataanalyser er foretaget på et anonymiseret datasæt. Overordnet betragtes undersøgelsens besvarelser og konklusioner som meget valide og repræsentative for arbejdsmiljøet blandt Overlægeforeningens medlemmer. Det gælder også tal segmenteret på regioner og specialer.