Nobelprisen i medicin 2023 går mandag 2. oktober til den ungarnsk-fødte professor Katalin Karikó og den amerikansk-fødte Drew Weissman, begge fra University of Pennsylvania. De har foretaget den forskning i mRNA, som ligger til grund for den lynhurtige udvikling af corona-vaccinerne fra Pfizer og Moderna.
"Opdagelserne foretaget af de to Nobelprismodtagere var afgørende for udviklingen af effektive mRNA-vacciner mod COVID-19 under pandemien, der begyndte tidligt i 2020. Gennem deres banebrydende opdagelser, som fundamentalt har ændret vores forståelse af, hvordan mRNA interagerer med vores immunsystem, bidrog prismodtagerne til den usædvanlige hastighed, hvormed vacciner blev udviklet under en af de største trusler mod menneskers sundhed i moderne tid, " hedder det i begrundelsen.
Forskningsmæssigt har de to været et formidabelt makkerpar. Katalin Karikó har haft store evner inden for RNA-biokemi, og Drew Weissman har stor viden om immunologi og vaccination.
Sådan har deres forskning bidraget mod COVID-pandemien
Traditionelt er de fleste vacciner blevet udviklet ved at bruge svækkede eller dræbte virus til at træne immunsystemet til at bekæmpe sygdomme. Metoden har været effektiv, men ikke altid hurtig nok til at reagere på nye og farlige sygdomme.
Karikó og Weissmans arbejde har bidraget til en nyere tilgang til vaccineudvikling ved at fokusere på at bruge en del af virus i stedet for hele virusset. De har udforsket brugen af mRNA, som fungerer som en slags budbringer eller instruktionsbog til vores celler. mRNA indeholder nøjagtige opskrifter til at lave specifikke proteiner, der kan bekæmpe sygdomme.
Når en mRNA-vaccine sprøjtes ind i armen for at forebygge COVID-19, leverer den instruktioner til vores celler om at producere et lille stykke af corona-virusset, nemlig coronavirussets særlige pigge.
Piggene, som kroppen herefter selv danner, er ikke farlige, da de ikke sidder på et virus. De ligner dog piggene på coronavirus nok til, at immunforsvaret danner antistoffer mod dem og derfor beskytter mod coronavirus.
Når instruktionerne (mRNA'et) er blevet brugt af cellerne til at producere det nødvendige protein, brydes mRNA normalt ned og forsvinder fra kroppen.
mRNA er altså som en opskriftsbog, der hjælper vores celler med at producere proteiner til at bekæmpe sygdomme, og Karikó og Weissmans arbejde har været afgørende for at udnytte denne proces til udviklingen af effektive vacciner.
Det, der gør mRNA-vacciner så banebrydende, er, at de kan udvikles meget hurtigt i forhold til traditionelle vacciner. Dette har vist sig afgørende i kampen mod COVID-19-pandemien.
Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente.
Katalin Karikó og Drew Weissman får overrakt selve prisen, der er på 10 millioner kroner, 10. december ved en ceremoni i den svenske hovedstad, Stockholm. 10. december er Alfred Nobels dødsdag, og siden 1901 er priserne blevet uddelt årligt 10. december.
Om prismodtagerne:
Katalin Karikó blev født i 1955 i Szolnok, Ungarn, og opnåede sin doktorgrad fra Szegeds Universitet i 1982. Hun har tidligere været vicepræsident og senere seniorvicepræsident ved BioNTech RNA Pharmaceuticals og har siden 2021 været professor ved Szegeds Universitet og adjungeret professor ved Perelman School of Medicine ved University of Pennsylvania.
Drew Weissman blev født i 1959 i Lexington, Massachusetts, USA. Han afsluttede sin uddannelse ved Boston University i 1987 og begyndte sin forskning ved Perelman School of Medicine ved University of Pennsylvania i 1997. Han er i dag Roberts Family Professor i Vaccineforskning og direktør for Penn Institute for RNA Innovations.
