72 timers udvidet behandlingsansvar har nu eksisteret i næsten to år i Region Hovedstaden. En ny rapport viser, at aftalen været med til at styrke samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis og skabe mere tryghed for primært ældre patienter, der udskrives fra hospitalet til deres hjem eller kommunale døgnpladser og plejecentre.
Både de sundhedsfaglige i kommunerne og i almen praksis oplever en værdi i, at hospitalsafdelingerne tager ansvar for patienter i 72 timer efter, at de er udskrevet til kommunal pleje, viser evalueringsrapporten, som er udgivet af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden.
Har bredt sig til de øvrige regioner
De andre regioner vil uden tvivl være stærkt interesserede i rapporten, for de fire øvrige regioner har i kølvandet på Region Hovedstaden indført samme ordning. Region Midtjylland besluttede i april som den sidste af landets fem regioner at indføre 72 timers behandlingsansvar på hospitalerne.
Ordningen begyndte i Region Hovedstaden 1. februar 2022, hvor hospitalerne fik behandlingsansvaret i tre døgn efter, at en patient blev udskrevet til en midlertidig, kommunal døgnplads. Senere på året blev det udvidet til også at gælde patienter, der udskrives til plejecentre, og borgere, der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at aftalen, som blev besluttet i det daværende Sundhedskoordinationsudvalg i 2021, har været en kæmpe opgave. Jeg skylder alle involverede en kæmpe tak. Hver måned betyder den aftale, at 2.000 ældre patienter og deres pårørende får både større tryghed og bedre sikkerhed i overgangen mellem hospital, kommune og almen praksis,” siger Lars Gaardhøj (Soc), regionsrådsformand i Region Hovedstaden og medformand i Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU).
Peder Reistad, der er praktiserende læge i Kokkedal og formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Hovedstaden sagde i sommer til Medicinsk Tidsskrift, at 72 timers behandlingsansvaret havde medført en lettelse for de praktiserende læger.
"Før var det ofte svært for os at svare på hjemmeplejens spørgsmål om, hvad der var foregået under en borgers indlæggelse, og hvorfor der for eksempel var ændret i den faste medicin, som vedkommende bruger. Dels kan vi som regel ikke læse det ud af epikrisen, dels kan man ikke se det ud fra patientens medicinkort. Nu kan kommunens personale henvende sig direkte til hospitalet og få svar,” sagde Peder Reistad.
Også praktiserende læge Anders Dupont, der har egen praksis i Ballerup, gav overfor Medicinsk Tidsskrift udtryk for at være glad for ordningen, som han opleve, har givet alle udskrivelser et generelt kvalitetsløft, idet hospitalspersonalet i højere grad er blevet konfronteret med virkeligheden for patienterne på den anden side af udskrivelsen.
”Den fungerer generelt set helt upåklageligt. Det har løftet kvaliteten af udskrivelserne i væsentlig grad. Både for de patienter, som er omfattet af ordningen, samt som afledt effekt også de patienter, som ikke er omfattet af ordningen. Tidligere samlede almen praksis op, når der manglende recepter og planer, og sygehusene havde kun et lille incitament til at gøre noget ved det. Nu bliver sygehusene kontaktet ved mangler, og belastningen falder således tilbage på sygehuset. Da de enkelte hospitalslæger ikke sidder og skelner mellem, om patienten bliver udskrevet til hjemmepleje eller ej, har det medført et generelt løft af alle udskrivelser, og jeg oplever personligt, at der er langt færre patienter, som bliver udskrevet med manglende medicin og lignende,” sagde Anders Dupont.
Udfordringer
Resultater af den foreløbige evaluering viser dog også, at der kan være udfordringer i forbindelse med aftalen om 72 timers behandlingsansvar. I nogle tilfælde oplever de sundhedsprofessionelle i den kommunale sygepleje, at opkald kan blive afvist af hospitalet, og ved forsøg på at ringe til den praktiserende læge kan de ligeledes blive afvist inden for de 72 timer.
Evalueringsrapporten peger derfor på, at der er behov for at gøre det mere tydeligt, at opkald ikke må afvises af hospitalet og at understøtte handlemuligheder, så behandlingsansvaret ikke bliver sluppet for derved at mindske risikoen for utilsigtede hændelser. Der skal også større fokus på formidling af rollefordelingen i aftalen, så det er tydeligt, at det som udgangspunkt er hospitalet, der skal kontaktes inden for de første 72 timer efter udskrivelse.
Der er heller ikke tilstrækkeligt kendskab til aftalens eksistens og indhold blandt sundhedsprofessionelle i den kommunale sygepleje og på hospitalerne, hvilket har stor betydning for anvendelsen af aftalen.
Overordnede resultater fra evalueringen af implementering af 72 timers behandlingsansvar:
- Aftalen om 72 timers behandlingsansvar i Region Hovedstaden er modtaget med stor tilfredshed blandt sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer
- Antallet af borgere, omfattet af 72 timers behandlingsansvar, har stabiliseret sig på omkring 2.000 patienter pr. måned, og det estimerede antal patientforløb vil derfor årligt være ca. 24.000
- Hospitalspersonalet udtrykte i begyndelsen bekymring for et omfattende ekstraarbejde som følge af aftalen, men det har vist sig, at antallet af opkald inden for 72 timers behandlingsansvar fylder mindre end forventet
- Det opleves, at aftalen skaber øget tilgængelighed og samarbejde mellem hospitalet og den kommunale sygepleje. De sundhedsprofessionelle i kommunerne oplever, at de overordnet får hurtigere hjælp gennem opkald til hospitalet, hvilket frigiver tid til borgerens behandling
- Et telefonnummer til den udskrivende afdeling skaber tryghed
- Den kommunale sygepleje ringer typisk om problemstillinger, der vedrører medicin.
Kilde: Evaluering af 72 timers udvidet behandlingsansvar i Region Hovedstaden
